Boligmarkedet er kommet i modvind
Med en forhøjet rente, høj inflation og lav forbrugertillid faldt aktiviteten på boligmarkedet markant.
Der er faerre røde ”Solgt”skilte hos ejendomsmaeglerne.
I maj blev der solgt 7.117 boliger, der fordeler sig med 4.687 solgte villaer og raekkehuse, 1.405 ejerlejligheder og 1.034 fritidshuse. Det viser friske tal fra Boligsiden.dk.
Derved er salget af villaer og raekkehuse faldet markant i forhold til de seneste to år, hvor der blev solgt henholdsvis 6.038 og 5.028 huse. Men ikke alt er skidt, for salget af huse i maj i år er – trods en markant nedgang det seneste – stadig på samme niveau som i 2017 til 2019.
Boligkøbere i klemme
»Boligmarkedet er kommet i modvind i 2022. Den 30-årige realkreditrente er steget fra 1,5 pct. ved årets indgang til 4 pct. i dag, hvilket er det højeste niveau i 11 år. Samtidig er inflationen steget til 7,4 pct. i maj, hvilket ikke er set højere i 39 år. Det gør køberne bekymrede, og mange købere må også se i øjnene, at de ikke laengere har råd til en lige så laekker bolig som tidligere på året. Det er derfor forståeligt, at handelsaktiviteten er på vej ned i gear,« siger Lise Nytoft Bergmann, boligøkonom og chefanalytiker i Nordea Kredit.
»Samtidig viser forbrugertilliden, at mange danskere er bekymrede for fremtiden, og vi forventer, at det vil få handelsaktiviteten til at falde yderligere i den kommende tid,« siger hun.
Ejerlejligheder bremser op
Boligtallene viser, at det er salget af ejerlejligheder, der bremser hårdest op. Her skal man helt tilbage til maj 2014 for at finde et år med lavere handelsaktivitet end nu.
»Den stigende rente gør ondt på boligkøberne, og de unge bliver hårdest ramt, da det ofte er dem, der har brug for de største lån. Mange førstegangskøbere starter ud med en ejerlejlighed, og derfor er det ikke overraskende, at det er på ejerlejlighedsmarkedet, at vi i øjeblikket ser den hårdeste opbremsning,« siger Lise Nytoft Bergmann.
Den samme bekymring ser Jeppe Juul Borre, cheføkonom i Arbejdernes Landsbank, der dog også pointerer, at ejerlejligheder i mindre grad end huse rammes af de stigende energipriser.
»Førstegangskøbere har typisk ikke lige så meget med i egenudbetaling, som flergangskøbere har. På den måde har de en større belåning, så gaelden udgør en relativt større del af boligkøbet. Dermed er de mere påvirket af rentestigninger,« forklarer han.
Trods nedgang i boligtallene maner han til ro.
»Boligmarkedet står i en ny virkelighed med markant højere renter, højere energipriser og en øget økonomisk usikkerhed. Det vil ikke gå ubemaerket hen, og vi forventer, at både handler og priser traekker ned. Dog er boligmarkedet robust og staerkt. Økonomien har det i bund og grund godt, og samtidig befinder udbuddet sig omkring det laveste i 16 år, hvilket vil vaere med til at holde en hånd under priserne,« siger Jeppe Juul Borre, Arbejdernes Landsbank.
De unge bliver hårdest ramt, da det ofte er dem, der har brug for de største lån. LISE NYTOFT BERGMANN, BOLIGØKONOM OG CHEFANALYTIKER I NORDEA KREDIT