Presset på forbrugerne vokser

Det er stadig muligt at undgå en recession i 2022, men det kraever, at centralbankerne aendrer kurs og letter presset på forbrugerne inden for få måneder.

Vi er snart halvvejs igennem 2022, og det globale aktiemarked har vaeret praeget af usikkerhed om, hvordan en normalisering af pengepolitikken vil finde sted.

Spørgsmålet er, om vi kommer til at ”nøjes” med en korrektion og et fald på knap 19 pct. for globale aktier, eller om det er starten på en recession.

I de seneste uger har aktiemarkederne forsøgt sig med et såkaldt bear-marketrally, udløst af en kombination af ekstrem investorpessimisme og en antydning af, at den amerikanske centralbank, Fed, ville haeve renten langsommere end forventet.

Lige nu er der imidlertid intet, der taler for, at Fed kan argumentere for sådan et kursskifte på forhånd.

Indtil videre fortsaetter likviditeten med at stramme til.

Det kan blive et problem for både aktier og økonomi.

Forbrugerne i Europa og Kina er sendt i knae af ekstreme chok: krig og nedlukning. De amerikanske vaekstindikatorer er fortsat robuste, og selv om forbrugertilliden er faldet markant, har det endnu ikke sat sig i forbruget.

Men i laengden kan forbrugerne ikke opretholde det samme forbrug, hvis deres realløn falder, fordi prisen på nødvendigheder som varme, mad og benzin stiger. I den situation kan stigende renter ramme vaeksten hurtigere, end man normalt vil forvente. Antallet af låneansøgninger på boligmarkedet er faldet markant, hvilket også er et tegn på, at forbrugerne begynder at maerke kombinationen af stigende priser og renter.

Der er stadigvaek tid at løbe på, men vinduet for at vende det nedadgående pres på vaeksten lukker sandsynligvis indenfor to-tre måneder. Inden da skulle vi gerne se noget, der kan tage trykket af både priser og renter. Men hvilken centralbank har mulighed for at aendre kurs?

ECB har signaleret, at den ikke kan leve med det nuvaerende inflationsniveau, der nåede 8,1 pct. i maj. Europas inflation er primaert importeret, men den er stadigvaek for høj set fra et ECB-perspektiv. Det eneste, der umiddelbart kan åbne for en kursaendring fra ECB, er en afslutning af krigen i Ukraine, der kunne medføre lavere fødevare- og energipriser.

For den kinesiske centralbank PBoC er situationen en anden. Dens problem er den politiske beslutning om ikke at tolerere virustilfaelde overhovedet. Nedlukninger i flere store byer har medført et voldsomt slag til vaeksten, men PBoC venter formentlig på en mere vedvarende genåbning, før den traeder til, ellers risikerer man at ende i samme situation som USA.

Fed er den mest aggressive af de større centralbanker lige nu. Den står ikke over for samme lokale vaekstchok som Europa og Kina og har samtidig problemer med et overophedet arbejdsmarked. Hvis hjaelpen ikke skal komme udefra i form af faldende priser globalt, er en stigning i arbejdsudbuddet nok det eneste, der kan få Fed til at aendre retning, før efterspørgslen begynder at falde.

Alle tre ting er mulige, så der er fortsat en chance for at undgå en recession i 2022. Men hvis man skal vaere aerlig, er der nok ingen af dem, der ser ud til at vaere umiddelbart forestående.