Jyllands-Posten

Hun fordybede sig i virksomhed­ens historie, før hun tiltrådte som topchef

Kamilla Hammerich Skytte, adm. direktør i Realkredit Danmark, laerte tidligt at dykke ned i fortiden og at kaempe for det, som virkelig betyder noget.

- PETER SCHOLLERT peter.schollert@finans.dk

Da Kamilla Hammerich Skytte fik papir på, at hun var blevet adm. direktør i Realkredit Danmark, gik hun på Rigsarkive­t i København. Hun ville, inden hun tiltrådte, fordybe sig i et stykke virksomhed­shistorie, der raekker tilbage til 1851.

Dengang foregik etablering­en af Østifterne­s Kreditfore­ning, der siden blev en del af Realkredit Danmark.

»Jeg var nysgerrig, og jeg fandt blandt andet kunders håndskrevn­e breve og postkort til realkredit­institutte­t,« fortaeller den 49-årige Kamilla Hammerich Skytte.

Hun bor på Østerbro sammen med sin aegtefaell­e, Morten Kongshaug, partner i rådgivning­svirksomhe­den Copenhagen Allocation Partner, og deres 14-årige datter, Marie.

Lysten til at dykke ned i historie har hun fra sin far. Han arbejdede på Geologisk Museum og var nysgerrig, grundig og kritisk i forhold til historie i bøger og bybilledet.

»Som barn gik jeg rundt i København med ham, og vi så på bygninger og talte om byen,« fortaeller hun.

Hendes foraeldre blev skilt, da hun var fire år, og mens faren boede i Københavns indre by til sin død som 67-årig, endte moren, der er 82 år og pensionere­t paedagog, med at bo i Hellerup med sin nye mand, som var arkitekt.

»Ved at iagttage min stedfar og min mor laerte jeg, at det er vaerd at kaempe for det, som betyder noget,« siger hun.

Hun blev taget alvorligt

I sidste ende betød det noget for Kamilla Hammerich Skytte at blive cand.polit. fra Københavns Universite­t, og mens andre kandidater søgte mod ministerie­r og styrelser, foretrak hun finanssekt­oren.

I 1999 fik hun sit første job. Det var som dealer i Unibank, der i 2000 blev til Nordea.

»Under studiet blev jeg optaget af de finansiell­e markeder, og som medarbejde­r i Nordea fandt jeg til min store glaede ud af, at selv om jeg var ung, blev jeg taget alvorligt, når jeg kom med en god idé,« fortaeller hun.

Det blev til 23 år i Nordea, hvor hun i perioden 20172021 var først direktør og siden adm. direktør i Nordea Kredit.

»I de år laerte jeg, dels hvad der skal til for at drive og udvikle en organisati­on, dels hvad det at kunne prioritere betyder for evnen til at kunne eksekvere,« lyder det fra Kamilla Hammerich Skytte.

Én forklaring på skiftet til Realkredit Danmark er, at hun havde fået mulighed for at genopfinde sig i flere omgange i Nordea, og naeste naturlige skridt var derfor en ny arbejdspla­ds.

»Det betyder ligeledes meget, at Danske Bank-koncernen, herunder Realkredit Danmark, historisk set har spillet en saerlig stor rolle for det finansiell­e system. Samtidig er det attraktivt at blive en del af den udvikling, som er kommet i gang under ledelse af Carsten Egeriis (Danske Banks topchef, red.),« påpeger Kamilla Hammerich Skytte.

I de første uger efter sin tiltraeden i marts brugte hun en masse tid på at komme rundt i koncernen for at hilse på kolleger.

De mødte en adm. direktør, der i egen optik går op i først at forstå fortiden, derefter at sige tingene rent ud og så handle ud fra, hvad hun finder bedst for forretning­en:

»Når jeg siden min tiltraeden har lagt to afdelinger sammen i Realkredit Danmark, er det sket ud fra en overbevisn­ing om, at det er den bedste løsning.«

Dyrker yoga og løber

Nu gaelder det arbejdet med at få bundet Realkredit Danmark bedst muligt sammen med såvel Danske Bank som Home.

»Så kommer vi til at stå så staerkt i forhold til at skabe vaerdi og tryghed for vores boligkunde­r,« siger hun.

Uden for arbejdstid dyrker hun yoga og løb i bestraebel­serne på at nulstille hjernen. I løbet af en weekend vil hun desuden gerne på et museum eller laese i en bog, og om søndagen samles familiemed­lemmer som regel til en middag.

»Det er en fantastisk tradition, da den gør, at der aldrig går lang tid imellem, at vi ses,« understreg­er Kamilla Hammerich Skytte.

 ?? ?? Kamilla Hammerich Skytte tog som barn på byvandring sammen med sin far i København. Foto: Realkredit Danmark
Kamilla Hammerich Skytte tog som barn på byvandring sammen med sin far i København. Foto: Realkredit Danmark

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark