Fuld fart og bremsen i

Det var en øjenåbner at benytte rutebilen fra Ugelbølle til Aarhus den 11. juni. Jeg sad i den forreste ende af ledbussen. Der var høj hastighed, sådan oplevede jeg det i hvert fald.

Jeg havde svaert ved at holde mig på saedet i sving og i rundkørsler. Min jakke, som lå på skødet, fordi der ikke var andre steder at placere den, røg på gulvet flere gange, og tasken på skødet var også vanskelig at styre med den fart, der var på rutebilen.

Derudover var det hele vejen til Aarhus fuld fart frem og bremsen i, fuld fart frem og bremsen i osv. Jeg kom til at taenke på Ulf Pilgaards nummer i Cirkusrevyen i 1968.

Ved stoppestedet oven for Vejlbybakken skulle den unge pige, som sad inderst på saedet, ud. Jeg rejste mig naturligvis og holdt godt fast i håndtaget for ikke at falde.

Stående på den måde blev jeg rusket godt fra side til side, frem og tilbage. Det skal bemaerkes, at jeg er godt gående og i andre sammenhaenge ikke har problemer med balanceevnen.

Hold da op en tur. Den var en øjenåbner for, at aeldre og andre dårligt gående er meget dårligt stillet i den del af den kollektive trafik – i rutebiler. Hvordan det er i bybusser, kan jeg ikke sige noget om i skrivende stund, men det er en studietur vaerd.

Efter den tur med rutebilen er det helt klart for mig, at flextur/flextaxa er den eneste brugbare transportform for aeldre, dårligt gående og aeldre, som ikke har balancen i orden.

Så hermed en appel til Midttrafik og politikere: Der er behov for flextur/flextaxa, hvor aeldre kan blive kørt fra dør til dør til en overkommelig pris – en pris, som ikke er højere end det, som det koster selv at eje og køre bil.