Drop jeres trang til stigmatisering

Naeppe var aftalen om et nyt kontanthjaelpssystem indgået, før kritikken fra de borgerlige partier kom som skudt ud af kampklare kanoner. Regeringen begår løftebrud, var grundessensen i den borgerlige kritik. Argumentationen skal findes deri, at Mette Frederiksen før valget i 2019 sagde, at hun ikke ville komme til at haeve ydelserne til arbejdsløse indvandrere. Den nye aftale giver bl.a. et permanent børnetillaeg (mod det nuvaerende midlertidige) til foraeldre, der modtager selvforsørgelses-, hjemrejse- eller overgangsydelse. Derudover får udsatte børnefamilier et fritidstillaeg til at daekke børnenes fritidsaktiviteter.

Det er altså denne aftale, der har fået bl.a. Jakob Ellemann-Jensen op i det røde felt. Han skriver således på Twitter: »Mette Frederiksen lovede ikke at haeve ydelserne til arbejdsløse indvandrere. Nu gør hun det alligevel. Det er et klart løftebrud. I Venstre vil vi hellere lade folk, der går på arbejde beholde flere af deres egne penge. For det skal altid kunne betale sig at arbejde.«

Laeg lige maerke til, hvad det egentlig er, Jakob Ellemann-Jensen skriver. Han opstiller en modsaetning mellem ”arbejdsløse indvandrere” og ”folk, der går på arbejde”. Ergo er indvandrere arbejdsløse, mens etniske danskere er i arbejde. Sikke en forsimpling og sikke en modbydelig stigmatisering af de mange borgere i Danmark, som måske ikke er født her, men som knokler for at bidrage til vores faelles velfaerdssamfund.

Så skulle man måske tro, at Socialdemokratiet ville svare på kritikken med netop det perspektiv: at det faktisk ikke kun er indvandrere, der er på kontanthjaelp, og at alle har lige rettigheder i et retssamfund som det danske. Men ak, sådan skulle det selvfølgelig ikke gå. Socialdemokratiske folketingsmedlemmer gik straks i rette med Ellemann-Jensens kritik og understregede, at Socialdemokratiets udlaendingepolitik fortsat følger den samme skaerpede linje, som partiet med Mette Frederiksen i spidsen til dels har tyvstjålet fra Dansk Folkeparti.

Taenk, at vi bor i et land, hvor danske folketingspolitikere bruger tid og platform på de sociale medier på at kaempe om, hvem der er de største strammere på udlaendingepolitikken. Taenk, at de borgerlige partier kører udlaendingepolitik på en aftale, som løfter 10.000 børn op over lavindkomstgraensen. Og taenk, at kritikken giver Socialdemokratiet anledning til at understrege, hvor hård partiets udlaendingepolitik er.

Jeg er fuldstaendig ligeglad med, hvilken hudfarve eller herkomst de børn, der får gavn af aftalen, har. De er børn, og de fortjener alle de muligheder, vi som samfund kan give dem. I et land, hvor mange har to biler og et laekkert sommerhus, er det sgu, undskyld mit franske, ikke i orden, at der findes børn, der vokser op i fattigdom.

Når vi samtidig hører, at den danske regering fortsat planlaegger at sende asylansøgere til Rwanda, på trods af at Storbritannien netop er blevet forhindret i dette af Menneskerettighedsdomstolen, så er tragikken desto større. Det er ikke bare trist, men skammeligt, at danske folketingspolitikere bruger enhver anledning til at kaempe om, hvem der kan vaere det dummeste svin over for indvandrere.

Taenk, at vi bor i et land, hvor danske folketingspolitikere bruger tid og platform på de sociale medier på at kaempe om, hvem der er de største strammere på udlaendingepolitikken.

Tag jer sammen, Venstre, De Konservative og Socialdemokratiet. Laeg konkurrencen til side, og lad hjerterne tale lidt mere. Når naestekaerlighed forsvinder fra det politiske menneske til fordel for kynisk konkurrence om ministertaburetter, så er det på tide at skifte arbejde. Men hey – med den nye aftale er det jo blevet lidt mindre slemt at vaere arbejdsløs!