Kina er klar til krig, hvis der røres ved Taiwans status
Efter en ordkrig med USA meddelte Kina, at forsvarsberedskabet skal opgraderes.
Om det var en prompte og direkte reaktion eller et nøje forberedt politisk-diplomatisk advarsel er uklart.
Men blot et døgn efter en kompromisløs ordkrig mellem USA og Kina på Asiens største sikkerhedskonference udstedte Xi Jinping et dekret med en bred opgradering af det kinesiske forsvars beredskab.
Kinesiske kommentatorer peger på, at der ikke er tale om en militaer mobilisering, men om hvad der ordret kaldes »militaere forberedelser – andre end krig«.
Dekretet omfatter ifølge partiavisen Global Times seks overordnede kapitler med 59 underkapitler med dessiner til »at standardisere og skabe en legal basis for, at kinesiske tropper kan udføre missioner som katastrofehjaelp, humanitaer hjaelp, eskorte, fredsoperationer og sikre Kinas nationale interesser omkring suveraenitet, sikkerhed og udvikling«.
Eller, som det formuleres af det nationale nyhedsbureau Xinhua:
»Målsaetningen er at forhindre og neutralisere udfordringer, reagere på nødsituationer, beskytte mennesker og ejendom, sikre national suveraenitet, sikkerhed, udvikling, verdensfred og regional stabilitet«.
De nye retningslinjer blev offentliggjort af Xinhua forleden og trådte i kraft, blot tre dage efter at Kinas forsvarsminister fastslog, at Kina er klar til at gå i krig, hvis USA rokker ved Taiwans status som en kinesisk provins.
Ny skaerpelse
Konferencen i Singapore markerede en ny skaerpelse af det magtpolitisk modsaetningsforhold mellem Kina og USA med Taiwan som omdrejningspunkt. Paradoksalt nok efter at de to forsvarsministre var mødtes ansigt til ansigt for første gang inden konferencens åbning.
USA’s Lloyd Austin kastede handsken, da han som hovedtaler på andendagen af den tre dage lange Shangri La Dialogue beskyldte Kina for at kaste benzin på bålet i Taiwan-konflikten.
»USA har ikke aendret politik. Det har Kina,« fastslog han med henvisning til den forøgede frekvens af kinesiske kraenkelser af taiwansk luftrum og tilføjede blandt andet:
»Vi har vaeret vidner til en konstant forøgelse af provokerende og destabiliserende militaer aktivitet naer Taiwan.«
Lloyd Austin lovede, at USA også fremover vil stå ved aftalerne om at sikre Taiwan »tilstraekkelig kapacitet til at kunne forsvare sig selv« og konkluderede som en logisk følge, at det kraever aktiv amerikansk tilstedevaerelse i regionen
Hans tale blev dagen efter besvaret af Kinas forsvarsminister, general Wei Fenghe, som iskoldt slog fast, at ethvert forsøg på at aendre Taiwans status vil vaere en krigserklaering.
»Lad mig gøre det klart. Hvis nogen vover at adskille Taiwan fra Kina, vil vi ikke tøve med at gå i krig. Vi vil kaempe uanset omkostningerne, og vi vil kaempe til den bitre ende. Kina har intet andet valg,« lød budskabet til den internationale forsamling af ministre, militaerfolk, bureaukrater og politikere.
Generalens advarsler kommer, efter at Biden administrationen i de seneste måneder under en gradvis finpudsning af Asien-politikken har gjort det klart, at USA ikke giver køb på Taiwan-politikken, og Joe Biden ved et par lejligheder har sagt, at USA er parat til at forsvare Taiwan militaert.
Tungere embedsfolk
USA har siden Trump-administrationens sidste måneder gradvist lempet egne restriktioner i forhold til Taiwan. Det handler ikke kun om våbensalg, men i lige så høj grad om opgraderinger af de politiske forbindelser. For eksempel ved at sende tungere og tungere embedsfolk og politikere på officielle besøg eller at tillade Taiwans praesident, Tsai Ing-wen, at holde taler i USA. Alt sammen mødt med staerke kinesiske protester.
I Kina ses udviklingen som en forberedelse til at acceptere, at Taiwan springer ud som en selvstaendig nation.
»Xi Jinpings dekret er en advarsel til USA om ikke at udhule et-Kina-princippet,« forklarer en kinesisk analytiker på kinesisk stats-tv.
Som mødedeltager i Singapore konstaterede Kinas tidligere topdiplomat i Washington og nuvaerende rådgiver for Xi Jinping, Cui Tiankai, at det er det helt store skraekscenario set fra kinesisk side er, at USA skrotter et-Kina-politikken.
Bidens gentagne forsikringer, om at USA er parat til at forsvare Taiwan, har skabt bekymring for, at USA’s princip om »tvetydighed« i forhold til et direkte militaert engagement er under forandring i Washington.
Cui Tiankai var Kinas laengst siddende ambassadør i USA fra april 2013 til juni 2021 i den periode, da forbindelserne mellem Beijing og Washington smuldrede. Han er i dag rådgiver for Chinese Peoples Institute of Foreign Affairs og med i en taenketank med direkte forbindelser til Xi Jinping.
Han mener, at USA bevaeger sig vaek fra sin forpligtelser i aftalerne med Kina omkring Taiwan ved at saelge våben og opgradere de politiske forbindelser. Med henvisning til USAs seneste lovkomplekser, Taiwan Relations Act og de såkaldte Six Assurances, som Kina ikke accepterer, ser han USA forlade feltet, hvor der er enighed med Kina om grundopstillingen:
»Taiwan-spørgsmålet er selve fundamentet for forholdet mellem Kina og USA. Som jeg ser det, bevaeger de sig skridt for skridt vaek fra et-Kina-politikken. Jeg ved ikke, hvordan det ender. Men jeg ser det som en meget farlig, meget alarmerende udvikling«.
Hvis nogen vover at adskille Taiwan fra Kina, vil vi ikke tøve med at gå i krig. Vi vil kaempe uanset omkostningerne, og vi vil kaempe til den bitre ende. Kina har intet andet valg. GENERAL WEI FENGHE, KINAS FORSVARSMINISTER