Russiske flyselskaber overvejer at flytte til Tyrkiet for at omgå sanktioner

Tyrkiet bevaeger sig på en hårfin graense, som åbner for beskyldninger om aktivt at forsøge at nyde fordel af krigen, advarer en økonom.

Flere russiske flyselskaber har tilsyneladende fundet en tyrkisk kattelem, så de kan omgå de vestlige sanktioner, som de er blevet ramt af som følge af praesident Vladimir Putins krig mod Ukraine.

Ifølge det amerikanske finansmedie Bloomberg gaelder det bl.a. Nordwind Airlines og Azur Air, som begge har base i Rusland, men hører under større selskaber, der er kontrolleret af tyrkiske investorer.

Ved at lade moderselskaberne etablere et nyt datterselskab eller et nyt flyselskab fra Tyrkiet kan Nordwind og Azur i modsaetning til statsejede russiske luftfartsselskaber som Aeroflot og Rossiya helt lovligt lease fly og få adgang til reservedele.

Det er muligt, fordi Tyrkiet som det eneste Nato-land har undladt at indføre sanktioner mod Rusland.

Pegas Touristik, der ejer Nordwind, har allerede haft diskussioner med leasingselskaber om fly til et selskab – formentlig under navnet Southwind.

»Disse fly kan derefter bruges til at fragte russere – ikke bare mellem Tyrkiet og Rusland, men også på nationale ruter og til andre russervenlige nationer, hvor risikoen for at få beslaglagt fly vil vaere begraenset,« skriver Matthew Klint bag bloggen ”Live and Lets Fly” om luftfartsindustrien.

En tyrkisk fordel

Ingen af de to russiske selskaber har bekraeftet nyheden. Men hvis de realiseres, er det tvivlsomt, om det er noget, som tyrkerne vil gøre noget for at stoppe.

Russere udgør den største og vigtigste gruppe af feriegaester for den tyrkiske turistsektor. I 2019 – det seneste år før coronapandemien – besøgte 7 mio. russere landet, og pga. valutakrisen og en skyhøj inflation på over 70 pct. har Tyrkiet brug for omsaetningen.

Regeringen i Ankara har derfor kun forsøgt at gøre det lettere for russere at komme til Tyrkiet, som i øjeblikket udgør den eneste luftvej ud af Rusland mod Europa.

I maj fremlagde Turkish Airlines selv planer om at indsaette ekstra flyruter til Rusland. Selskabet venter stadig på de nødvendige godkendelser fra russiske lufthavne.

Ikke desto mindre ser Tyrkiets unikke position som luftporten til Europa ud til allerede at have givet gevinst. Ifølge ForwardKeys, et analysebureau med fokus på rejsetrends, ligger antallet af russiske flybookinger til Tyrkiet fra juni til august 96 pct. højere end i samme periode i 2019.

»På turistområdet er Tyrkiet et af de lande, som nyder godt af invasionen i Ukraine, fordi russere stadig kan komme her, mens sanktionerne blokerer dem fra andre af deres favoritdestinationer,« siger Olivier Ponti fra ForwardKeys og fremhaever De Forenede Arabiske Emirater og Egypten som lande, som russere ifølge bookingdata også flokkes til.

Tyrkiet har parallelt ligeledes udvidet mulighederne for russiske turister til at haeve penge i tyrkiske kontantautomater. Det sker ved hjaelp af systemet MIR, som Rusland skabte i 2014 pga. frygt for vestlige sanktioner som åbner for beskyldninger om aktivt at forsøge at nyde fordel af krigen,« siger Timothy Ash, en London-baseret økonom fra BlueBay Asset Management.

Et skridt for langt

Hvis regeringen i Ankara også tillader russiske flyselskaber at flytte adresse til Tyrkiet, vil det nok vaere et skridt for langt, som vil bryde med ånden i sanktionerne, vurderer han. I øjeblikket har russiske luftfartsselskaber stadig langt faerre internationale afgange end tidligere, skriver Simple Flying, et nyhedssite om luftfart.

Aeroflot har f.eks. fået mange af sine leasingaftaler på fly annulleret. Det har fået Rusland til at beslaglaegge mange hundrede leasede fly og omregistrere dem. De risikerer imidlertid at blive beslaglagt, hvis de bruges på internationale ruter. I april fremlagde USA også nye sanktioner, som kan udløse bøder eller faengsel til selskaber, som yder service til russisk-opererede Boeing-fly. Det fik i forrige uge Kina til at forbyde udenlandsk-ejede russiske fly i dets luftrum under henvisning til bekymring for mangel på vedligeholdelse og usikkerhed om ejerforholdet.