Bekymret cykelchef skaerper coronaberedskabet før DM
DCU har indført flere tiltag for at sikre rytterne ved DM i cykling mod coronasmitte.
Coronasmitten har igen fået sit tag i det professionelle cykelfelt, og det vaekker bekymring hos Danmarks Cykle Union (DCU).
I den kommende uge kommer de fleste af landets bedste cykelryttere nemlig til Aalborg for at køre DM. Derfor har unionen sat flere tiltag i søen for at undgå coronasmitte.
Det fortaeller elitechef Morten Bennekou til TV 2 Sport:
»Jeg er bekymret. Vi ville da helst vaere det foruden.
Jeg tror da, at vi alle sammen ville ønske os, at vi ikke skulle bekymre os om corona mere. Men det skal vi en lille smule igen,« siger han.
Mediet skriver, at DCU har besluttet, at mundbindet bliver genindført for både ryttere, officials og den del af pressen, der faerdes i naerheden af rytterne.
Samtidig bliver der etableret afspaerrede områder, hvor rytterne kan vaere isolerede fra tilskuere, og så skal vinderne selv iføre sig medaljer.
Coronasmitten har isaer haft fat i rytterne i det netop afsluttede Schweiz Rundt.
Feltet i World Tour-løbet er blevet kraftigt decimeret i løbet af de seneste dage.
Blandt andre Søren Kragh Andersen og Casper Pedersen fra Team DSM er blevet meldt smittede.
Også i Slovenien Rundt har coronasmitten fået fat – dog knap så voldsomt. Danske Mikkel Bjerg fra UAEholdet er udgået med en positiv test.
I ugen efter DM kommer hele Tour de France-feltet til Danmark, hvor løbet starter i København.
I organisationen Grand Depart København følger man udviklingen, men skal der ske aendringer frem mod Touren, ligger beslutningen hos cykelsportens mest magtfulde beslutningstagere i Den Internationale Cykelunion (UCI).