Kina vil vise sig frem som en ansvarlig stormagt i en verden, der er i oprør

Kina er kommet med sit modsvar til USA’s sikkerhedspolitiske dominans på verdensscenen. Der, hvor styret har størst mulighed for at få støtte til sit globale sikkerhedsprojekt, er der, hvor man har størst økonomisk indflydelse.

Under Den Kolde Krig var begrebet sikkerhed knyttet til verdens overlevelse. Sikkerhed drejede sig om at kontrollere kernevåbnene, Der var 70.000 af dem, de fleste i USA og USSR. Man anslog, at der var tre tons trotyl til hvert menneske på Jorden. Vigtigst var at forhindre, at kernevåben blev brugt. Alt drejede sig om den globale sikkerhed. Sikkerheden var udelelig.

I tiden efter Den Kolde Krig – med det, som blev kaldt liberalismens og den frie verdens sejr – og med USA som den eneste tilbagevaerende supermagt blev sikkerheden delelig.

Sikkerhed blev mange ting – ikke den bare militaere, hårde sikkerhed. Den blev kombineret med forestillingen om tryghed. Nu talte man om fødevaresikkerhed, individuel sikkerhed, informationssikkerhed, økonomisk sikkerhed, regional sikkerhed. Den globale sikkerhed forsvandt. Stat-til-stat-krige udeblev. Krig blev i princippet udkaempet som interventioner fra det internationale samfund.

I de seneste 10-15 år er sikkerhedsbegrebet i stigende grad blevet genglobaliseret. Ikke mindst fordi krig er blevet genintroduceret på mange måder. Flere og flere relationer er blevet weaponized .Vi har gråzonekrig, cyberkrig, hybridkrig og informationskrig.

Og nu er Ruslands erobringskrig mod Ukraine ført på foraeldet vis med gammeldags midler. Det har skabt behov for en ny orden i forholdet mellem staterne.

Kina rører på sig med et nyt initiativ: Global Security Initiative (GSI). Det drejer sig om intet mindre end genintroduktionen af sikkerhedens globale udelelighed. På et møde i april i Hainan – Kinas Florida – med erhvervsfolk fra hele verden afslørede praesident Xi Jinping sit nye globale sikkerhedsinitiativ. Konceptet er at satse på global faelles, omfattende, samarbejdende, ubegraenset og – vigtigst – udelelig sikkerhed. Den globale sikkerhed skal skabes ved at modarbejde og bekaempe hegemoni, magtpolitik, koldkrigsmentalitet og blok-konfrontation. Målet er at skabe en faelles fremtid for menneskeheden, baseret på fuld suveraenitet, ikkeindblanding i interne anliggender, lighed mellem nationerne, fastholdelse af kulturel identitet og ethvert lands ret til at indrette dets eget politiske system. Multilateralisme og en multipolaer verdensorden skal vaere fundamentet.

GSI er et projekt, som mest af alt er en ramme om et kinesisk forsøg på at samle ikke mindst større og mindre udviklingslande i en uformel gruppering, som er faelles om at støtte et Kina, som samarbejder taet økonomisk uden at vurdere partnerens holdning til menneskerettigheder og politiske rettigheder. GSI er et endnu ikke fuldt udviklet forsøg på at fremstå som et koncept, som kan omfatte verdens faelles behov.

Det kinesiske kan ses som en reaktion på netop det, man kunne kalde det amerikanske globale sikkerhedsinitiativ, som har manifesteret sig efter Bidens overtagelse af praesidentembedet. Det er velgennemtaenkt, velinstrueret og detaljeret. Det fremtraeder ikke som et samlet initiativ, men fungerer som sådan. Det bygger på den amerikanske generelle globale overlegenhed og udfolder sig ved det, der kritiseres af det kinesiske GSI.

I det amerikanske GSI indtager USA rollen som verdensleder, ikke mindst i håndteringen af Ukrainekrigen og i optrapningen af den kinesisk-amerikanske rivalisering. USA styrker diplomatiet, som nidkaert, effektivt og inkluderende følger og søger at skabe andre landes udenrigspolitiske valg. USA eksponerer demokrati, og Ukrainekrigen indgår i demokratiseringsbestraebelserne ved fremhaevelsen af, at den er et udtryk for, at der kaempes for demokratiets sejr.

USA øger sin militaere tilstedevaerelse og sine aktiviteter i Asien og styrker og etablerer alliancer. Ikke alene er QUAD-gruppen USA, Indien, Japan og Australien i den grad blevet institutionaliseret ved mødet i Tokyo i maj, hvor lederne med Biden i spidsen etablerede Indo-Pacific Economic Framework, et økonomisk samarbejde, understøttet af en raekke centrale asiatiske lande. Allianceaftalerne med Japan og Sydkorea er blevet opgraderet, og et nyt alliancefaellesskab er oprettet mellem USA, Storbritannien og Australien, AUKUS.

Alliancerne haevdes ikke at vaere rettet mod Kina, men mod at fremme global sikkerhed og stabilitet. Tiden med amerikanske internationale militaere interventioner er forbi.

USA ønsker at fremme fred, frihed, demokrati, menneskerettigheder og global sikkerhed og stabilitet. USA har kapaciteten til at lede den globale udvikling i en retning, som fremhaeves at vaere baseret på universelle, globale mål.

Og på trods af en katastrofal exit fra Afghanistan, trods uløste raceproblemer og uhyrlige skoleskyderier er USA stadig et land med en tiltraekningskraft, som generelt overgår alle andre lande. En af årsagerne er, at i USA er alle nationer, alle religioner, alle sprog, alle kulturer, alle etniske grupperinger repraesenteret og respekteret.

Tydeligvis er skytset rettet mod alle de områder, hvor USA’s konkrete globale sikkerhedsinitiativ har udfoldet sig på negativ vis.

Kina har med sit initiativ søgt at omfavne og inkludere hele verden i en vision, som står som et modstykke til den nuvaerende amerikanske verdensorden. Den skal satse på fred og samarbejde i stedet for krig og konflikt. Den skal vise, at Kina er en ansvarlig stormagt i en verden, der er i oprør. Kina vil garantere international fred og sikkerhed, ikke mindst gennem FN, og finde en ny vej for verden ved at skabe et faellesskab med en samlet fremtid for menneskeheden. GSI er også Kinas tilbud til verden om at bidrage med kinesiske løsninger til at løse verdens sikkerhedsmaessige problemer.

Mere konkret understreger GSI international lov og normer og afviser forsøg på at etablere home rules, hjemmelavede regler og exceptionalisme. Målet er at fastholde udelelig sikkerhed og afvise at fremme egen sikkerhed på bekostning af andre. Der skal vises global solidaritet og samarbejde frem for blokpolitik. Unilaterale sanktioner skal modvirkes. GSI skal fastholde og fremme sikkerhed og stabilitet i Asien-Stillehav-området og forhindre uro og krig i at opstå i regionen.

Der er ingen tvivl om, at Kina – også som en del af rivaliseringen med USA – har forsøgt at praesentere en model for en ny global sikkerhedsorden som et klart modstykke til det, USA har lagt for dagen, efter at Biden-administrationen har taget over.

Problemet er, hvor langt Kina vil kunne komme med denne politik. Kina udfører stor diplomatisk aktivitet for at få tilslutning til det meget brede, åbne, generelle og meget lidt bindende initiativ. En raekke lande har allerede vist interesse. Det er lande, som i forvejen har saerlige relationer til Kina, som Uruguay, Nicaragua, Cuba, Syrien, Syrien, Pakistan, Filippinerne og en raekke lande i Afrika. Der, hvor Kina har størst muligheder for at få støtte til sit globale sikkerhedsprojekt, er der, hvor landet har størst økonomisk indflydelse. Men selv der vil der vaere problemer med at binde økonomien til sikkerheden. Den udelelige sikkerhed vil her komme i problemer.

Over for et massivt amerikansk globalt sikkerhedsinitiativ, et opbud af styrke og universelle vaerdier vil Kinas GSI umiddelbart komme til kort med sine løsninger med ”kinesiske karakteristika”. Ikke mindst, hvis kinesiske løsninger er dem, som blev fremført af den kinesiske forsvarsminister på et internationalt møde i Singapore forrige søndag: »Hvis nogen tør adskille Taiwan fra Kina, vil vi kaempe, uanset omkostninger,« sagde han og tilføjede: «Det er at lege med ilden. De, der gør det, vil selv braende op.«