Gaelden til det offentlige er rekordstor: Flertal forsøger igen at knaekke kurven
Gaeldsstyrelsen skal have bedre muligheder for at lave lønindeholdelse og afskrive gammel gaeld, fremgår det af aftaleudkast.
Et politisk flertal på Christiansborg indgik søndag en aftale, der skal nedbringe danskernes galopperende gaeld til det offentlige i form af f.eks. skatterestancer, politibøder, licens og underholdsbidrag.
Det oplyser skatteminister Jeppe Bruus til Jyllands-Posten.
Detaljerne ventes praesenteret mandag, men JyllandsPosten er i besiddelse af et aftaleudkast, og Jeppe Bruus bekraefter, at indholdet i overskriftsform er identisk med den endelige aftale.
»Det handler først og fremmest om at knaekke gaeldskurven og sikre os, at flere danskere kommer af med deres gaeld,« siger Jeppe Bruus, der ifølge eget udsagn er »rigtig, rigtig glad« for, at aftalen er faldet på plads.
Aftalen er indgået mellem regeringen, SF, de Radikale, Venstre og De Konservative, men Jeppe Bruus forventer, at flere partier vil tilslutte sig den.
Den betyder bl.a., at Gaeldsstyrelsen, der inddriver gaelden på vegne af det offentlige, får udvidet sine muligheder for at inddrage en del af skyldneres lønudbetalinger til gaeldsafvikling.
Det gaelder også for folk med de laveste indkomster.
»Hamrende asocialt«
Hidtil har styrelsen kun kunnet foretage lønindeholdelse på visse gaeldsposter, men nu skal alle typer gaeld til det offentlige vaere omfattet, og den strammere kurs over for denne gruppe af borgere har ifølge Enhedslistens skatteordfører, Rune Lund, fået partiet til at forlade forhandlingerne:
»Der er også gode elementer i aftalen, men bundlinjen er, at man har valgt at tage penge fra over 100.000 mennesker i samfundet, som stort set intet har. Det er helt og aldeles forkert og hamrende asocialt,« siger han.
Jeppe Bruus mener dog, at aftalen gør det billigere for de økonomisk svageste, fordi afdrag fremover skal beregnes i en trappemodel, hvor dem, der har mindst, skal afdrage mindst.
Samtidig betyder et andet centralt element i aftalen, at rentetilskrivningen på gaeld til det offentlige bliver halveret. I dag bliver gaelden forrentet med Nationalbankens udlånsrente plus et tillaeg på 8 procent.
Det har i sig selv vaeret en vaesentlig årsag til, at de offentlige restancer er fortsat med at vokse år efter år. Gaelden landede på 144 mia. kr. ved udgangen af 2021. Heraf udgjorde renter 32 mia. kr. ifølge tal fra Danmarks Statistik.
»Vi gør det nemmere for folk at komme ud af deres gaeld,« siger Jeppe Bruus.
Bedre mulighed for hjaelp
I det aftaleudkast, som Jyllands-Posten er i besiddelse af, er det udtrykt således:
»Aftalepartierne finder det vaesentligt, at renteniveauet udtrykker en balance, hvor renten ikke i sig selv gør det umuligt at afvikle gaelden, men hvor det heller ikke bliver mere attraktivt at stifte gaeld til det offentlige end at låne på det private marked«, hedder det i aftaleudkastet.
Udkastet laegger desuden op til, at skyldnere skal have bedre adgang til gaeldsrådgivning samt etablering af en ”ret og pligt-ordning”.
Den skal give borgere bedre muligheder for at få eftergivet en del at gaelden, hvis de selv gør noget for at forbedre deres livssituation f.eks. ved at finde et arbejde eller gennemføre en uddannelse.
Dertil kommer, at Gaeldsstyrelsen skal have lov til automatisk at afskrive gaeld på under 200 kroner eller gaeld, hvor inddrivelse ud fra objektive kriterier er »åbenbart formålsløs eller uforholdsmaessigt omkostningsfuld«.
Ulovlige gebyrer
Skattevaesenet overtog gaeldsinddrivelsen på vegne af det offentlige i forbindelse med fusionen mellem den statslige og kommunale skatteforvaltning i 2005.
Planen var at automatisere en stor del af inddrivelsen med et nyt it-system, EFI (Et Faelles Inddrivelsessystem). Systemet blev forsinket ad flere omgange og fik med tiden tilnavnet 7-9-13-systemet.
Det skulle oprindeligt have vaeret faerdigt i 2007 men blev udskudt til først 2009 og derefter til 2013, hvor det blev sat i drift.
Allerede i 2015 måtte det imidlertid suspenderes, da det viste sig, at det udskrev ulovlige gebyrer, førte ulovlige registre, inddrev foraeldet gaeld, fortsatte lønindeholdelse på allerede indfriet gaeld, m.m.
EFI blev efterfølgende skrottet og erstattet af et nyt, men gaelden er bare fortsat med at vokse år efter år, og jo aeldre gaelden er, jo højere bliver risikoen for, at pengene aldrig kommer tilbage i statskassen.
… bundlinjen er, at man har valgt at tage penge fra over 100.000 mennesker i samfundet, som stort set intet har. Det er helt og aldeles forkert og hamrende asocialt. RUNE LUND, SKATTEORDFØRER I ENHEDSLISTEN
Håb om at knaekke kurven
Gaeldsstyrelsen vurderer, at kun 35 mia. kr. af den samlede gaeld på 144 mia. kr. reelt er inddrivelig. Ved at udvide styrelsens muligheder for at lave lønindeholdelse, vil den inddrivelige del ifølge aftaleudkastet vokse med 6,5 mia. kr.
Gaeldsstyrelsen har ad flere omgange fået tilført ressourcer i et forsøg på at få styr på gaeldsinddrivelsen, og i 2017 besluttede et politisk flertal, at der skulle slås en streg over gaeld for 5,8 mia. kr.
Intet af det har vaeret tilstraekkeligt.
Jeppe Bruus forventer, at det med den nye aftale bliver muligt at knaekke kurven. Han vil dog ikke afvise, at det kan blive nødvendigt med flere initiativer senere.