Corona åbnede for pulje af ny arbejdskraft

Godt 17.000 danskere øgede deres ugentlige arbejdstid med op mod 70 pct., da de arbejdede som podere under coronakrisen, konkluderer en ny stor analyse.

De private kviktestcentre under coronakrisen formåede noget, som mange arbejdsgivere drømmer om i en tid med mangel på arbejdskraft.

Testcentrene aktiverede en hidtil uudnyttet arbejdskraftreserve og fik de knap 17.000 danskere, som på et tidspunkt var ansat som podere, til at øge deres samlede ugentlige arbejdstid med op mod 70 pct.

Det konkluderer Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (Star) i en ny analyse af poderne og deres tilknytning til arbejdsmarkedet før, under og efter tiden med kviktest.

Underdirektør i Dansk Industri Steen Nielsen mener, at tallene bør naerstuderes af virksomhederne.

»Analysens resultat er yderst positivt. Det viser, at der er nogle mennesker, som er villige til at arbejde noget mere, og det bør vaere noget, som virksomhederne taenker over. Altså om man har nogle medarbejdere, som kunne vaere villige til at tage nogle flere timer. Det kan vaere unge eller studerende, aeldre medarbejdere eller folk i hele medarbejdergruppen som sådan,« siger Steen Nielsen.

Han understreger, at overenskomsterne giver gode muligheder for også at gå over 37 timer om ugen.

Podernes sande dna

Kviktestcentre blev beskyldt for at tage arbejdskraft fra andre arbejdsgivere, men virkeligheden er, at poderne i stort omfang var studerende og andre med deltidsjob, som øgede deres samlede arbejdstid markant under coronakrisen, og at de i dag arbejder i gennemsnit tre timer mere om ugen, end før de blev podere.

Timelønnen for det ufaglaerte arbejde som poder lå ifølge analysen i gennemsnit på 210 kr., men mange nåede op på 220-230 kr. som følge af tillaeg for aften- og weekendarbejde. Det er et stykke over timelønnen i meget andet ufaglaert arbejde.

Potentiel arbejdskraft

Professor og tidligere vismand Michael Rosholm finder analysens konklusioner om en uudnyttet arbejdskraftreserve saerdeles interessante.

»Det antyder, at der er noget arbejdskraft derude, som kan bringes i spil. Det kan vaere lønnen, som skal vaere rigtig, men det kan også vaere oplevelsen af at arbejde i en højere sags tjeneste. Det vil vaere rigtig interessant at dykke ned i, men dybest set skal man nok også have fat i de private testcentre for at aflure dem tricket,« siger han.

Michael Rosholm understreger dog, at det ikke nødvendigvis er udelukkende positivt, at studerende øger deres erhvervsarbejde.

Hvis det fører til, at de udsaetter studiet, er gevinsten kortsigtet, for arbejdsgiverne mangler også højtkvalificeret arbejdskraft.

Copenhagen Medical, som var en af de tre store private udbydere af kviktest, havde brug for at ansaette mange podere meget hurtigt og gav ifølge presseansvarlig Trine Baadsgaard også chancen til en del mennesker uden den store tilknytning til arbejdsmarkedet.

En af Star-analysens andre resultater er, at rigtig mange af de 18-25 årige podere var efterkommere.

Trine Baadsgaard medgiver, at den relativt gode løn også har spillet ind på heldet med at rekruttere.

»Men jeg ved også, at mange af vores kolleger lagde vaegt på, at de var med til at løse en vigtig samfundsopgave, at det var sjovt at gå på arbejde, og at der blev forventet noget af dem,« siger hun.