DFDS aner lys i horisonten efter
Mens andre logistikvirksomheder har tjent ekstraordinaert godt siden coronaens ankomst, har det for DFDS’s vedkommende vejet tungere, at man har tabt indtaegter fra passagertrafikken. Men nu er passagerne ved at vende tilbage.
Det er en god idé at sprede risikoen i sin portefølje, og den hellige gral er ikke velforvaret, blot fordi man vaelger ét godt selskab i hver sektor at købe aktier i. Det er DFDS for tiden en levende illustration af.
I anden halvdel af 10’erne gav aktien høje afkast til sine investorer.
Men siden coronaens ankomst har den underperformet sine branchefaeller på fondsbørsen, og det i en ganske voldsom grad. Regnet fra primo januar 2020 til onsdag eftermiddag var aktien faldet med 31 pct.
I samme periode er NTG Group steget med 142 pct., DS Norden med 139 pct., Maersk med 95 pct. (hvortil kommer historisk høje udbytter) og DSV med 33 pct.
Heldigvis skyldes forskellen ikke, at DFDS har trådt i spinaten. Ligesom konkurrenterne har selskabet haft ekstraordinaert høje fortjenester på lastbiltrafik det seneste halvandet års tid.
Problemet er, at den største indtjening kommer fra faergedivisionen, hvis passagerdel har vaeret saerdeles hårdt ramt af coronarestriktioner. Der er passagerer på ni af de 26 ruter i DFDS’ netvaerk.
Restriktionerne er som bekendt løftet nu, og der er grund til at tro, at DFDSaktiens tid som agterlanterne i logistikbranchen er overstået i denne omgang. Også selv om nye udfordringer er kommet til.
Det tager tid
DFDS besidder et omfattende rutenet, som omfatter Den Engelske Kanal, andre vandveje mellem kontinentet og Storbritannien samt Tyrkiet og Baltikum – og endelig Danmark.
Ruten Oslo-Frederikshavn-København, som var indstillet i 1. halvår sidste år, er et meget godt billede på kompleksiteten i DFDS’ forretninger, selv om andelen af indtjening fra passagerer, imod saetning til indtjening fra fragt, her er højere end på de fleste andre ruter.
Endnu i 1. kvartal i år trak omkostningerne til genopstarten betydeligt ned i regnskabet, sammenlignet med oplaegningen i samme periode sidste år, og samtidig er det ikke sådan, at passagererne står i kø fra første dag. Det tager tid at genopbygge kundeunderlaget.
Men ifølge DFDS går det godt på den front.
»1. kvartal var staerkere end vores egne forventninger. Den type kunder, der kommer nu, køber dyrere billetter end dem, der kom før covid-19, og de bruger også flere penge ombord,« fortalte CEO Torben Carlsen, da kvartalsregnskabet blev fremlagt den 11. maj.
AEndrede rejseønsker
Siden da er de dystre meldinger om verdensøkonomien løbet ind i en lind strøm, og man kunne forestille sig, at folk aflyste sejlturen igen og sparede pengene. Det ser dog, ifølge IR-direktør Søren Brøndholt Nielsen, ikke ud til at vaere tilfaeldet. Måske snarere tvaertimod. Netop på grund af en strammere økonomi vaelger mange den korte sviptur inden for Skandinavien som alternativ til den laengere flyrejse.
Det kan også vaere en del af en trend, der handler om mere den aktuelle økonomi.
DSB melder f.eks. om langt højere salg på udenrigsruter end før coronaen. Måske er det den megen snak om flyskam fra før coronaens tid, der stadig haenger ved. Hvor laenge, trenden varer – om det er ud over en enkelt saeson – må tiden vise.
cand.polit og journalist
Pressede logistikkaeder
Derimod er det mere oplagt, at en anden trend vil komme DFDS til gode.
Nogle aktører, som Maersk og DSV, tjener lige nu tykt på
150 50 17. JUNI 2020