Naestformand forudser skaebnetime for fagbevaegelsen

Dyster forudsigelse fra fagbevaegelsens top: Hvis ikke fagbevaegelsen får fat i de unge nu, kan det hele snart vaere lige meget, lyder det fra naestformand i FH, Morten Skov.

For nylig holdt Fagbevaegelsens Hovedorganisation (FH) topmøde i Skuespilhuset i København.

På scenen var topfolk på stribe fra både fagbevaegelsen og arbejdsgivernes organisationer, beskaeftigelsesministeren var der, og emnet var alvorligt:

Den højt besungne danske model med staerke organisationer, der kan lave aftaler med hinanden og skiftende regeringer, som giver arbejdsgiverne let adgang til at hyre og fyre – og som sikrer lønmodtagerne et økonomisk sikkerhedsnet – er i fare.

Over en million danskere er gratister i foretagendet. De betaler ikke ind til de fagforeninger, der via en overenskomst har sikret de løn- og arbejdsvilkår, som de arbejder under. Alene sidste år mistede fagforeningerne i FH til sammen godt 17.000 medlemmer.

Det er et problem for de kolleger, der betaler, bl.a. fordi fagforeningskontingentet måske kunne vaere billigere, hvis der var flere om at betale det. Det er et problem for fagbevaegelsen, der igennem de seneste efterhånden mange år har blødt medlemmer. Faerre medlemmer er lig med ringere økonomi. Men det er også et problem for den danske model som sådan, for svagere fagforeninger med ringere repraesentation gør det svaerere at lave aftaler.

Derfor var topmødet i Skuespilhuset helt på sin plads og aldeles velbegrundet, mener naestformand i FH, Morten Skov.

Svigter de unge

Der var bare ét problem, og det problem er ifølge ham symptomatisk for fagbevaegelsen: Ingen havde taenkt på at invitere dem, som det mest af alt handler om. Nemlig de unge.

Med sine 39 år var Morten Skov taet på at vaere yngste deltager overhovedet.

»Vi taler om de unge – ikke med de unge. Vi gør de unge til problemet, men det er os selv, den er gal med. Vi har ikke vaeret dygtige nok til at vaere relevante og tilgaengelige for de unge,« siger Morten Skov.

Han genopstiller til den ene af de to naestformandsposter, når Fagbevaegelsens Hovedorganisation holder kongres til efteråret, og der skal helt andre boller på suppen nu, mener han.

»Hvis vi ikke løser udfordringen med at få bedre fat i de unge og få dem organiseret inden for få år, så kan det hele vaere lige meget. Det går endnu, for vi har godt fat i de aeldre, men de går på pension i de kommende år, og så står vi med de unge, som er meget dårligere organiseret,« siger Morten Skov. Først og fremmest må fagbevaegelsen til at vågne op og vaere til at komme i kontakt med, når de unge har mulighed for at ringe, skrive eller møde op, mener han.

»Vi skal vaere meget mere professionelle og digitale og til at komme i kontakt med hele tiden. Det nytter ikke, at der er lukket, når de unge har mulighed for at gribe fat i os,« siger Morten Skov.

Dernaest skal fagbevaegelsen forstå, at de unge befinder sig på et langt mere omskifteligt jobmarked end tidligere, hvor det ikke kan nytte noget, at fagforeningerne kaemper om hinandens medlemmer. Opgaven er i stedet for at hjaelpe de unge videre til den naeste fagforening.

»Unge har skiftende job og får måske meldt sig ind i en fagforening, men når de så skifter til et andet job og et andet overenskomstområde, mister vi dem som medlemmer igen, fordi de ikke bliver hjulpet videre til den fagforening, der er relevant for dem i det nye job,« siger Morten Skov.

Dertil kommer de studerende, som arbejder i ufaglaerte studiejob, men er godt i gang med at opbygge en faglig identitet, som måske retter sig mod en af de akademiske fagforeninger. De studerende organiserer sig muligvis, når de får deres »voksenjob«, for de akademiske fagforeninger oplever ikke samme voldsomme medlemstilbagegang som FHfagforeningerne, men Morten Skov vil også have de studerende til at organisere sig, mens de arbejder i studietiden.

»Jeg tror, at mange unge gerne vil vaere medlem af en fagforening. Unge vaegter frihed, lighed og faellesskab højt, og vi kan se, at 80 pct. af en årgang i løbet af en 10 års periode har vaeret medlem af en fagforening. Og når man ser på det arbejdsmiljø, som måske isaer unge risikerer at møde med dårligt arbejdsmiljø og seksuelle kraenkelser, er der al mulig grund til at vaere medlem af en fagforening,« siger Morten Skov.

»Hvis du starter i en branche med dårlig overenskomstdaekning og dårlige vilkår, er der risiko for, at du tager det med dig, at det er sådan, det er at vaere på arbejdsmarkedet.«

Men kan du ikke forstå, hvis mange unge i forvejen har svaert ved at få pengene til at slå til?

»Det er klart, at kontingentet også er til diskussion, og der er flere forbund, som har enten nedsat kontingent eller gratis medlemskab, men det er ikke vores oplevelse, at kontingentet er det største problem i forhold til at få unge til at melde sig ind og forblive medlemmer,« siger Morten Skov.

»Som ung i dag kan du se frem til at skulle vaere 60 år på arbejdsmarkedet. Det kraever et godt arbejdsmiljø og gode uddannelsesmuligheder livet igennem at kunne holde til det.«

Beskåret bestyrelse

Når Morten Skov til efteråret genopstiller som naestformand i FH, vil antallet af naestformand i organisationen vaeret staerkt beskåret. Hovedbestyrelsen i FH har vedtaget at skaere antallet af naestformaend ned fra de nuvaerende seks naestformand til kun to naestformand fremover. Begrundelsen er økonomi.

Handler det ikke bare om, at I er kede af at miste medlemmer og dermed kontingentkroner?

»Problemet er meget større end det. Vi vil få et a- og et bhold på arbejdsmarkedet, hvor nogle arbejder i gode job på dele af arbejdsmarkedet, hvor der stadig er en høj organisationsgrad, mens andre vil arbejde på et stadig mere prekaert arbejdsmarked,« siger Morten Skov.

»Du kan se på sådan noget som social dumping. Engang troede vi, at det var noget, der kun hørte byggeriet til. Nu har det sneget sig i rengøring og i restaurationsbranchen, som stille og roligt bliver udfordret af, at der efterhånden kommer et meget lavt bundniveau for løn- og arbejdsvilkår.«

Men er det ikke folks eget problem, om de vil vaere med i en fagforening?

»Jeg synes ikke, at vi skal have et stadig mere opdelt arbejdsmarked. Vi skal ikke have flere til at organisere sig for at tjene flere penge, men for at have en staerk fagbevaegelse, der kan blive ved med at lave gode aftaler. Vi lavede et utal af trepartsaftaler med arbejdsgiverne og regeringen under coronakrisen, og vi har fået Arne-pensionen og den første lille forbedring af dagpengesatsen i mange år. Det kommer ikke af sig selv,« siger Morten Skov.

Men du har vaeret naestformand i FH i snart fire år, hvorfor har du ikke gjort noget ved det?

»Jeg har bestemt også et ansvar. Jeg synes, at det er super aergerligt, at vi stadig ikke er kommet videre end til at tale om problemet med at få fat i de unge. Vi har også haft et stort fokus på unge i vores politik udvikling, senest med vores trepart om seksuel chikane. Men efter at have analyseret og talt igennem snart fire år, er tiden kommet til at vende spotlyset mod os selv og til at handle,« siger Morten Skov.

Vi skal vaere meget mere professionelle og digitale og til at komme i kontakt med hele tiden. Det nytter ikke, at der er lukket, når de unge har mulighed for at gribe fat i os. MORTEN SKOV, NAESTFORMAND FH