Jyllands-Posten

Aarhus Ø har fået sin første bypark

Søndag blev den nye park indviet på Pier 2 med taler og nysgerrige gaester.

- NIKOLAJ BJØRN MARCUSSEN nikolaj.b.marcussen@jp.dk

Det er simpelthen herligt med sådan et sted hernede, og det er sådan noget, vi har brug for. POUL JENSEN, BESØGENDE I BYPARKEN PÅ PIER 2

Der emmede af liv på Aarhus Ø, da den nye bypark blev indviet på Pier 2 søndag.

Parken blev hurtigt fyldt med glade og nysgerrige aarhusiane­re, der var dukket op for at opleve det nye sted på havnen og de mange aktivitete­r i løbet af dagen.Stemningen var god allerede inden indvielsen, og da borgmester Jacob Bundsgaard gik over broen til parken, måtte han først sparke en vildfaren bold tilbage til beachvolle­yspillerne, der glade nød, at solen igen tittede frem bag skyerne.Kort efter stod han klar på en lille scene blandt is- og kaffeboder, vilde planter og de mange mennesker, der var mødt op. Derfra fik han mikrofonen og indviede den nye park.

»Når man bor i en by, har man også brug for at komme ud i det grønne. Jeg håber, at byens borgere har lyst til at indtage parken, så vi kan laere, hvordan vi bruger sådan et sted, som ligger så centralt i Aarhus, men alligevel har natur og udsigt til vores smukke by og vores smukke bugt,« sagde borgmester­en.

Vild natur

Poul Jensen og Anette Christense­n

var to af de nysgerrige gaester, som var dukket op søndag eftermidda­g. De havde taget turen fra Skejby for at opleve den nye park, der faldt i god jord hos parret.

»Det er simpelthen herligt med sådan et sted hernede, og det er sådan noget, vi har brug for. Den ligger jo så flot her mellem industrien, havnen og byen,« sagde Poul Jensen.

De havde begge nydt gåturen rundt i det kuperede terraen med store sandbunker og vilde planter hist og her. Bakkerne består af sand fra havbunden, og 82 faeldede poppeltrae­er fra Ringgaden har fået nyt liv i byparken, og forhåbning­en er, at den vilde natur kan gro og forvandle de sandgule bakker til grøn og livlig natur.

Ved en lille stand stod to fyre og blandede såkaldte frøbomber, som gaesterne kunne få lov til at plante og dermed vaere med til at skabe naturligt liv i havneparke­n.

Den nye park på Pier 2 er i første omgang planlagt som en midlertidi­g ”forsøgspar­k” netop for at undersøge, hvad der fungerer i forhold til planter, facilitete­r og aktivitete­r på havnen.

»Det kommer forhåbentl­ig til at give os et bud på et nyt byrum og give os nogle erfaringer, vi kan bygge videre på, ikke mindst når vi skal i gang ovre på den anden side af vandet på Pier 3, så vi forhåbentl­ig kan få det grønne element til at fylde endnu mere,« sagde Jacob Bundsgaard.

Byrum før bygninger

Da Steen Stavnsbo, rådmand for Teknik og Miljø, erstattede borgmester­en bag mikrofonen, lagde han netop vaegt på det liv, som en park kan give:

»Nu står vi her endelig, to år efter at byrådet har vedtaget udviklings­planen for det indre Aarhus Ø, klar til at indvie det første initiativ i den plan, nemlig byparken her på Pier 2. Det handler om byliv og byrum før bygninger; det er et af de centrale punkter i den udviklings­plan, og det er netop det, den nye bypark er et udtryk for.«

Sidste kvinde på talerstole­n var stadsarkit­ekt Anne Mette Boye, som glaedede sig over, at parken giver en ny måde at opleve havnen:

»Denne åbning skal ses i konteksten af den store forandring, vi har set, over de seneste 20 år. Altså den her vedvarende ambition om at give aarhusiane­rne bedre adgang til bugten.«

 ?? ??

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark