Bekymrede forbrugere lover dårligt for økonomien

Aldrig nogensinde før har humøret hos forbrugerne vaeret så dårligt som nu. I april faldt forbrugertilliden som en sten, og i maj blev det ikke meget bedre, da forbrugertilliden faldt yderligere.

Fremtiden for dansk økonomi og for vores egen økonomi? Den ser vaerre ud end under pandemien, ja sågar ringere end de mest dystre måneder under finanskrisen. Sådan lyder svaret i hvert fald, når man spørger de danske forbrugere. Svarene er opgjort i Danmarks Statistiks månedlige opgørelse over forbrugertilliden.

Aldrig nogensinde før har humøret hos forbrugerne vaeret så dårligt som nu.

I april faldt forbrugertilliden som en sten, og i maj blev det ikke meget bedre, da forbrugertilliden faldt yderligere. Forbrugerne er faktisk bekymrede på et niveau, som vi aldrig har set før. Det er bemaerkelsesvaerdigt, fordi det i skrivende stund på mange måder står godt til i økonomien.

Arbejdsløsheden er lav, beskaeftigelsen er tårnhøj, og boligmarkedet ser fortsat robust ud. Altså flere af de parametre, som normalt borger for stor optimisme hos forbrugerne. Når det så alligevel ikke er sådan, skyldes det, at forbrugerne lige nu bliver udfordret i sjaeldent hård grad.

Inflationen er på det højeste niveau siden 1980’erne, renterne stiger, og hvis man er modig nok til at åbne op for pensionsdepotet, kan man aflaese nogle store stryg til opsparingen. Det er derfor ikke så maerkeligt, at forbrugerne er bekymrede.

Ligesom det er bemaerkelsesvaerdigt, er det i høj grad også bekymrende. De danske forbrugere spiller en vigtig rolle i økonomien, hvor privatforbruget udgør naesten halvdelen af vores samlede økonomi. Derfor bør man tage det alvorligt, når forbrugerne på denne måde lader panderynkerne gro fast.

Jeg er desvaerre også ganske overbevist om, at det vil munde ud i et svagere privatforbrug over de kommende kvartaler. Det vil forstaerke den modvind, som i forvejen rammer dansk økonomi.

Der er dog også lyspunkter. For heldigvis har forbrugertilliden ikke vaeret den allerbedste strømpil for privatforbruget over de seneste år. Det er den primaere grund til, at det nok ikke går helt så galt, som forbrugertilliden isoleret set indikerer. Ellers kan man haefte sig ved et af de andre underindeks i forbrugertilliden. Nemlig forventningerne til arbejdsløsheden herhjemme.

Her kan man haefte sig ved, at selvom forbrugerne regner med større arbejdsløshed, så er det ikke sådan, at de forventer massive fyringsrunder som under finanskrisen og coronakrisen. Danskerne har altså stadig en optimisme i forhold til udviklingen på arbejdsmarkedet.

Det er en vaesentlig pointe, da en vis jobsikkerhed er afgørende for, at man på trods af bekymringer holder forbruget i gang.

Den sidste grund til optimisme skal findes i forbrugernes bugnende sparegrise. Hvis forbrugerne vaelger at slå skår i dem, kan vi godt håndtere en hel del modvind uden at se naevnevaerdige fald i forbruget.

Heldigvis tyder foreløbige indikatorer da også på, at forbrugerne endnu holder forbruget nogenlunde i gang, men vi kommer ikke udenom, at så dårlige tal for forbrugertilliden øger risikoen for en hård landing i økonomien.

Udgangspunktet er heldigvis bundsolidt, men jeg forventer en alligevel en mindre tilbagegang i økonomien i den resterende del af året, og det er nok naermest det bedste, vi kan tillade os at håbe på.