Støttepartier hader den, regeringen er vild med den – nu viser en måling, hvad danskerne synes om Rwanda-plan
En ny måling giver et indblik i, hvad befolkningen synes om et af de mest kontroversielle forslag i dansk udlaendingepolitiks historie: idéen om at flyve flygtninge og migranter til Rwanda.
Den har vaeret endevendt og dissekeret i den offentlige debat i godt og vel et år.
Den har gjort et afrikansk land, hvis navn forinden var uvant territorium for mange, til et fast vokabular på Christiansborg.
Og den fik for nyligt De Radikale til at true med at vaelte regeringen.
Nu viser en ny meningsmåling for første gang, hvad danskerne synes om planen om at sende asylansøgere til Rwanda. Her skal deres ansøgning behandles, og her skal de blive, såfremt de har krav på beskyttelse – altså et de facto stop for spontan asylansøgning i Danmark.
Trods heftig kritik fra støttepartier, humanitaere organisationer, FN og EU bakker en stor andel af danskerne op om regeringens planer, viser det sig.
Ifølge den nye måling er 48 pct. af befolkningen enten helt eller delvist enig i, at asylansøgere bør sendes fra Danmark til Rwanda.
Kun 27 pct. er uenig. Resten er uafklarede, viser målingen, som analyseinstituttet Wilke har lavet for Jyllands-Posten.
Dermed støtter en overvaegt af danskerne Rwandaplanen. Målingen blev foretaget i forrige uge, hvor 1.020 personer blev bedt om at forholde sig til spørgsmålet.
Prins Charles’ holdning
Endnu er der ikke indgået en aftale mellem Danmark og Rwanda.
Men Jyllands-Posten kunne i april som det første medie fortaelle, at regeringen forhandler om at etablere asyllejre – også kaldet modtagecentre – i det autoritaere centralafrikanske land.
Siden har isaer støttepartierne De Radikale og Enhedslisten harceleret over planen, og sidstnaevntes udlaendingeordfører, Rosa Lund, har kaldt den et udtryk for »et menneskesyn, som er så klamt, at jeg naesten ikke kan finde ord for det«.
Trods kritik arbejder regeringen »ufortrødent« videre, har udlaendinge- og integrationsminister Kaare Dybvad udtalt til Berlingske.
Den 14. april offentliggjorde Storbritannien, at landets konservative regering havde indgået en asylaftale med Paul Kagames styre i Rwanda, og siden har den internationale kritik haglet ned over briterne.
Søgsmål fra ngo’er og en fagforening for offentligt ansatte – en slags britisk Djøf – har ramt Boris Johnsons planer, og endnu har landet ikke sendt flygtninge og migranter til hovedstaden Kigali.
Tirsdag aften i sidste uge holdt både modstandere og tilhaengere i hele Europa vejret, da et chartret Boeing-fly i Sydengland stod klar til at flyve de første asylansøgere til Rwanda, efter at både en britisk domstol og siden en appeldomstol havde godkendt afgangen.
I 11. time
Men i bogstaveligt talt 11. time satte indsigelser fra Den Europaeiske Menneskeretsdomstol i Strasbourg, der hører under Europarådet, en stopper for afgangen.
I Storbritannien venter man nu på en juridisk vurdering af Rwanda-aftalen fra landets højesteret, der ifølge Reuters forventes faerdig i juli.
I mellemtiden slås briterne, akkurat som herhjemme, i en kamp på ord om Rwandaaftalen.
En meningsmåling fra april viser naermest totalt identiske holdninger mellem danskerne og briterne. Her bakkede 47 pct. af briterne op om landets Rwanda-plan, mens 26 pct. er imod.
Men bølgerne går højt på den anden side af Nordsøen, hvor både oppositionen samt tronarvingen prins Charles skulle vaere imod forslaget, som han ifølge en anonym kilde i avisen The Times har kaldt »rystende«.
»Nae«
Herhjemme trak Rwandaplanen igen igen overskrifter, da De Radikale for få uger siden truede med at vaelte regeringen som følge af en eventuel aftale med Paul Kagames styre.
»Så kan vi ikke støtte den laengere,« sagde partiets politiske leder, Sofie Carsten Nielsen, til Jyllands-Posten.
Men Jyllands-Postens nye måling viser altså, at kun cirka hver fjerde er imod planerne, mens halvdelen bakker op.
Det får ikke De Radikale på andre tanker.
»Vi er selvfølgelig ikke enige i, at man laver en løsning, som ikke giver et andet asylsystem. For det er jo bare Danmark, der laver det,« siger partiets politiske ordfører, Andreas Steenberg, med henvisning til at ingen andre EU-lande indtil videre er gået med på idéen.
»Vi er selvfølgelig heller ikke enige i, at man sender folk til et land, der notorisk bryder menneskerettighederne, og som for eksempel har draebt flygtninge, fordi de var utilfredse med maengden af mad. Det spørger I jo heller ikke om her,« siger Andreas Steenberg.
Folk har jo laenge kunnet laese om Rwanda-planen i forskellige medier. Hvad er det, folk har misforstået, siden de går ind for den?
»Helt grundlaeggende mener jeg, at vi politikere kan vaere med til at tage debatten med befolkningen. Vi skal ikke lave en løsning, der vil medvirke til, at der fortsat vil vaere flygtninge over Middelhavet, og vil heller ikke bidrage til en løsning, der bryder menneskerettighederne. Det håber vi da at kunne overbevise flere om.«
Det lader ikke til, at danskerne har bidt på jeres argumenter endnu?
»Nu har I jo ikke spurgt dem, om man er med på at bryde menneskerettighederne. Vi ved heller ikke, hvad folk mente for et år siden.«
Regeringen har garanteret, at menneskerettighederne skal overholdes, så det ville da vaere en maerkelig formulering af spørgsmålet?
»Ja ja, det er også godt. Det er der så ingen, der tror på kan ske med sådan en Rwanda-model,« siger han.
På naer Justitsministeriet. Her vurderede man i januar 2021, at menneskerettighedskonventionen »ikke er til hinder for«, at Danmark overfører asylansøgere til et tredjeland. Den juridiske vurdering var dog »forbundet med nogen usikkerhed«, lød det dengang.
Andreas Steenberg, gør tallene noget ved jeres parlamentariske strategi. Sofie Carsten Nielsen var i forrige ude og sige at…
»Nae.«
Hvorfor giver det mening at vaelte regeringen på et område, der i så høj grad er imod mandaternes logik og det, befolkningen ønsker?
»Nu holder jeg fast i, at vi politikere via argumenter kan overbevise befolkningen. Jeg tror ikke på, at et flertal i befolkningen vil bryde menneskerettighederne. Og så er det, fordi vi har et forståelsespapir, hvor der netop står, at det skal vaere i overensstemmelse med international ret, og at det skal vaere et internationalt samarbejde. Den her Rwanda-løsning er ingen af delene,« siger Andreas Steenberg.