Bier, hvepse og mennesker skal reddes med lovgivning

Nu skal »den vigtigste lov for naturen siden 1992« sikre naturgenopretning og halvere brugen af pesticider i 2030 i EU.

Når EU-Kommissionen kommer med forslag til ny lovgivning, bliver den ofte mødt med kritik af, at den vil gøre livet dyrere og mere besvaerligt for europaeerne.

Men en ny naturpakke gemmer på et regnestykke, der vender den modsatte vej.

»For hver eneste euro, vi investerer i at redde naturen, sparer vi mindst otte euro. Det dyreste, vi kan gøre, er ikke at handle,« sagde miljøkommissaer Virginijus Sinkevicius.

Beregningen bygger på naturens bidrag til fødevaresikkerhed, modstandskraft mod klimaforandringer og menneskets sundhed.

Dertil kommer et aspekt, der er om muligt er endnu mere vigtigt end det økonomiske, og som er EU-Kommissionens grundlag for at tro, at 30 års mislykket indsats med at beskytte naturen nu vil vende:

»Jeg vil godt medgive, at der i dag er større folkelig forståelse for, at det haster mere med klimakrisen end med biodiversitetskrisen. Men det er kun et spørgsmål om tid. Folk vil i stigende grad indse, at hvis vi ikke aendrer vores handlinger, så draeber vi os selv. Naturen vil tilpasse sig, og den skal nok klare sig uden os. Men vi vil aldrig kunne klare os uden sund natur,« sagde klimakommissaer Frans Timmermans.

Landmaend advarer

De seneste årtier har menneskeheden nedbrudt naturen med bl.a. intensiv befolkningsvaekst, landbrugsproduktion og udbygning af civilisationen, hvilket betyder, at flere hundrede arter udryddes hvert år. Der tales om »planetens sjette masseudrydelse«.

Blandt de truede arter med katastrofalt dalende bestande er bier, hvepse og sommerfugle, der sørger for bestøvning af blomsterne, som menneskets produktion af fødevarer er dybt afhaengig af.

Blandt de store syndere er kemiske pesticider, og for at beskytte både bestøvere og andre levende vaesener foreslår EU-Kommissionen nu, at brugen af kemiske pesticider i EU skal halveres inden udgangen af 2030 og helt forbydes på saerlige steder som offentlige parker, legepladser og sportspladser.

Hvert enkelt EU-land skal ved lov fastsaette sit eget nationale reduktionsmål, på minimum 35 pct., inden 2030. Kommissionen skal have ansvar for, at EU samlet når de 50 pct.

For at hjaelpe landbruget med overgangen til andre beskyttelsesmetoder af afgrøder skal landmaendene via EU’s landbrugsstøtte have daekket alle udgifter til omstilling de første fem år.

Det andet hovedpunkt i pakken er lovgivning om, at EU’s følsomme naturområder skal vaere helt genoprettede i 2050. Det gaelder bl.a. skove, landbrugsjord, havog ferskvand og økosystemer i byerne.

EU har tidligere vedtaget en klimalov, der bruges til at fastholde de politiske beslutningstagere på deres mål. Lovgivning om biodiversitet er praecist, hvad den europaeiske landbrugsorganisation Copa-Cogeca advarer om.

»Der er en aegte bekymring for, at lovgivning vil give øget EU-kontrol over landene,« skriver organisationen i en mail og understreger vigtigheden af, at målene fastsaettes i »balance med en jordnaer realisme for, hvad der kan nås inden for tilfaeldigt fastsatte deadlines som 2030«.

Det første mål for genopretningen er netop sat i 2030, hvor 20 pct. af EU’s land- og havområder skal vaere genoprettede.

»Banebrydende«

Pakken bliver derimod modtaget med stor ros fra flere grønne organisationer i Europa, herunder Dansk Naturfredningsforening, der beskriver den som »den vigtigste lov for naturbeskyttelsen siden habitatdirektivet fra 1992«.

»Selv om kommissionens forslag rummer plads til forbedringer, kan det blive banebrydende for naturindsatsen i Danmark og EU,« udtaler foreningens praesident Maria Reumert Gjerding i en pressemeddelelse.