Ekspert: Rusland bruger klyngebomber som et bevidst »terrorvåben mod civile«
Beviser for Ruslands brug af kontroversielle bomber, som er dødsensfarlige for civile, tårner sig op.
De kan med rette kaldes bomber fra helvede.
Bomber så potentielt skadelige for civile, at det har fået flere end 120 lande verden over til at underskrive en international konvention om ikke at bruge eller producere dem.
Men ikke desto mindre er maengden af dokumentation for, at Rusland flittigt benytter sig af de såkaldte klyngebomber i Ukraine – uden at tage højde for at ramme civile – begyndt at hobe sig op.
»Når man ser det omfang af ødelaeggelser, der har fundet sted flere steder i Ukraine, er der sket en anvendelse af våbenmagt, som har vaeret meget uhaemmet,« siger Kenneth Øhlenschlaeger Buhl, militaerforsker ved Forsvarsakademiet med speciale inden for krigens love.
Han peger på tre årsager til, at Rusland har gjort de kontroversielle bomber til en vigtig del af sin krigsførelse.
»Det er et effektivt våben mod militaere mål, i det omfang det er muligt at ramme dem. Derudover er det våben, som russerne lige nu har på hylderne i deres arsenal. De må bruge, hvad de har, nu hvor der er meldinger om, at de er ved at løbe tør for ammunition,« siger han.
Den danske militaerforsker er heller ikke i tvivl om, at russerne bruger klyngebomber for bevidst at terrorisere civilbefolkningen.
»Det lyder voldsomt, men jeg tror, at de bruger dem forsaetligt som terrorvåben mod civile. Der har vaeret alle de her rapporter om, at klyngebomber har ramt civile mål, beboelsesejendomme, kornsiloer og så videre. Det kan ikke vaere en fejl det hele, det naegter jeg at tro på.«
FN’s højkommissaer for menneskerettigheder, Michelle Bachelet, har tidligere oplyst, at hendes kontor har modtaget »trovaerdige anklager om, at russiske styrker har brugt klyngebomber i befolkede områder«.
Forleden offentliggjorde Amnesty International en rapport, som med flere grufulde eksempler bekraefter russernes brug af de skadelige bomber.
Organisationen har undersøgt en raekke formodede klyngebombeangreb i den østukrainske storby Kharkiv. Angrebene har alle kostet mange menneskeliv og såret endnu flere.
Rapporten fremlaegger bl.a. dokumentation for, at mindst ni civile mistede livet i et angreb på byens Myru Street den 15. april.
Laegerne på det lokale hospital, der modtog over 30 sårede, hvoraf flere døde, har forklaret til Amnesty, hvordan ofrene havde gennemtraengende sår i maven, brystet og ryggen.
Russisk underskrift mangler
De kunne fra patienternes kroppe fremvise metalfragmenter, som stammer fra de såkaldte 9N210/9N235-klyngebomber, som er den praecise betegnelse for de bomber, som Rusland anklages for at bruge.
»I spaerreild efter spaerreild er maend, kvinder og børn blevet draebt og såret i deres hjem, i gaderne, på legepladser eller kirkegårde, eller mens de stod i kø til humanitaer hjaelp eller madindkøb,« lyder det fra Amnesty.
I 2008 underskrev en lang raekke lande, herunder Danmark, den såkaldte Oslo-konvention, som forbyder produktion, oplagring, eksport og anvendelse af klyngebomber.
Rusland er en af de nationer, der ikke har underskrevet konventionen. Det samme gaelder USA, Kina, Indien og Pakistan samt flere stater i Nordafrika og Mellemøsten.
Det betyder dog ikke, at Rusland kan undslippe eventuelle retsforfølgelser for krigsforbrydelser for at have benyttet sig ulovligt af våbnet, understreger Kenneth Øhlenschlaeger Buhl:
»Uanset om man er tiltrådt
Det lyder voldsomt, men jeg tror, at de bruger dem (klyngebomber, red.) forsaetligt som terrorvåben mod civile. KENNETH ØHLENSCHLAEGER BUHL, MILITAERFORSKER