Når legepladsen er en guerillakrig

Titlen på den belgiske film ”Playground” kunne også snildt vaere ”Battleground”. Nora er syv år, og hendes møde med skolegården er meget voldsom i en radikal socialrealistisk film.

Far er arbejdsløs, og mor er af en eller anden grund ikke inde i billedet. Vi får ikke at vide hvorfor. Og så er det bare om at komme afsted i skole for syvårige Nora og hendes storebror Abel. Vi befinder os tydeligvis i et land, hvor der aldrig nogensinde er diskuteret for eksempel antimobbepolitik. Det er svaert for forknytte Nora at falde til, og alt i ”Playground” emmer af underskud og overlevelse – naermest fra minut til minut.

Forsøger at råbe op

Hun er naesten som forstenet og åbner sig kun langsomt over for små veninder. Lydene i skolegården er høje og naermest metalliske og leveres i en kakofoni af dissonans. Larmen kommer fra alle fire verdenshjørner og lidt til. Nora forsøger blandt andet at råbe op om den måde, hendes storebror behandles på, men senere vender hun sig imod ham for selv at overleve.

Vi er helt nede i børnehøjde med kameraet, hvilket også betyder, at man kun skyndsomt ser de voksne skikkelser. De virker, om man kan se dem eller ej, ikke til at have noget saerligt overskud til at hjaelpe børnene.

”Playground” er kort – kun fem kvarter – til gengaeld er spraengfarligheden hele tiden høj. Men filmens tone og stil er også ret så ensidig, fordi lysene i mørket er meget små.

For nogle vil filmen vaere et mestervaerk, mens den for andre vil revitalisere traumer fra folkeskoletiden. Men ingen kan afvise dens samlede styrke og dens radikale måde at gå til makronerne på.

Det er ikke forkert at kalde Laura Wandel en beundrer af landsmaendene brødrene Dardenne, der også i deres film ser verden med kameraet på skulderen og med stor sympati for dem, der har et dårligere udgangspunkt her i livet end de fleste.

DRAMA PLAYGROUND BELGIEN 2021 Instruktør: Laura Wandel En time og 12 minutter Premiere den 23. juni

JACOB WENDT JENSEN