Jyllands-Posten

Kron og Fuglsang er klar til dansk tourstart

Jakob Fuglsang og Andreas Kron er onsdag officielt blevet udtaget til årets Tour de France.

-

Sløret blev allerede løftet i den forgangne weekend under Schweiz Rundt, men nu er det officielt: Danske Andreas Kron får Tour de France-debut, når løbet starter i København i naeste uge.

I en pressemedd­elelse bekraefter hans hold, Lotto Soudal, at Kron er blandt de otte ryttere, der skal køre det tre uger lange etapeløb.

Også Jakob Fuglsang er blevet officielt udtaget af sit hold, Israel Premier Tech, onsdag.

»At starte Tour de France i mit hjemland bliver en oplevelse for livet for mig. Jeg kan ikke vente med at komme i gang. Jeg er sikker på, at de danske fans vil gøre dette års Grand Depart til noget, der ikke vil blive glemt foreløbig,« siger Fuglsang til holdets hjemmeside.

Efter den samlede tredjeplad­s i Schweiz Rundt føler Fuglsang sig i god form.

»Jeg føler mig klar til Touren. Jeg har arbejdet hårdt for at nå til dette punkt, og jeg tror, at min form er, hvor den skal vaere lige nu. Touren er altid uforudsige­lig, men jeg er med for at saette mit aftryk på løbet og ikke bare vaere endnu et saet ben i feltet,« lyder det fra Fuglsang.

Ud over Fuglsang er Michael Woods, Chris Froome, Daryl Impey, Simon Clarke, Hugo Houle, Krists Neilands og Omer Goldstein med på mandskabet.

»Vi kan spille en stor rolle«

Kron får på sit belgiske mandskab selskab af Caleb Ewan, Reinardt Janse van

Rensburg, Frederik Frison, Florian Vermeersch, Brent Van Moer, Philippe Gilbert og Tim Wellens.

»Med disse otte kan vi spille en rolle i stort set alle terraener i dette Tour de France,« siger holddirekt­ør John Lelangue.

Han håber på topplaceri­nger til sprinteren Caleb Ewan, som han kalder »en af de hurtigste ryttere i feltet«.

Den 24-årige Andreas Kron kom til Lotto Soudal forud for sidste saeson. Han er foreløbig noteret for tre profession­elle sejre, heraf to på World Touren.

Kron var til start i sidste års udgave a Vuelta a España, hvor han tre gange sluttede en etape i top-10.

Søren Kragh er ikke med

Søren Kragh Andersen er derimod ikke på startstreg­en, når Tour de France bliver skudt i gang. Det skriver cykelmedie­rne Velonews og hollandske Wielerflit­s, som har vaeret i kontakt med danskerens hold, DSM. De to parter er blevet enige om at skilles ved årsskiftet, og det er øjensynlig­t medvirkend­e til, at danskeren ikke skal køre Tour de France.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark