Naturgaskrigen står for døren
Energistyrelsen har udsendt et første varsel om »en betydeligt forringet gasforsyningssituation«. Myndigheder i andre europaeiske lande har gjort noget tilsvarende.
Varslet betyder, at alle brugere af naturgas bør forberede sig på, at der kan komme en egentlig forsyningskrise. Baggrunden er, at det statskontrollerede eksportmonopol, Gazprom, har reduceret maengden af naturgas, der strømmer fra Rusland til Tyskland gennem rørledningen Nord Stream. Rutinemaessigt vedligeholdelsesarbejde, lyder forklaringen, hvilket ikke er ualmindeligt på denne tid af året, men i det europaeiske energimarked er intet rutine i 2022.
Det Internationale Energiagentur (IEA) advarer Europa om, at Rusland med forskellige begrundelser vil reducere eller helt standse strømmen af naturgassen hen over sommeren med det formål at forhindre, at de europaeiske lagre af naturgas når at blive fyldt inden fyringssaesonen.
Lige nu er kapacitetsudnyttelsen i de danske naturgaslagre oppe på 75 pct., hvilket bl.a. skyldes, at en fjerdedel af gasforsyningen stammer fra biogas. EU’s målsaetning er, at alle naturgaslagre seneste den 1. november skal vaere oppe på en kapacitetsudnyttelse på 80 pct., og fra naeste år er kravet 90 pct. De fleste naturgaslagre i Europa er langt fra at vaere oppe på disse niveauer, hvilket giver bange anelser forud for den kommende fyringssaeson.
IEA opfordrer specifikt til, at ingen lande lukker deres atomkraftvaerker, selv om de måtte have for laengst trufne beslutninger om at gøre det. Opfordringen må gøre ondt på Tyskland, der i fjor permanent lukkede tre atomkraftvaerker og i år regner med at lukke de resterende tre. Det skriger til himlen i den nuvaerende situation. F.eks. producerede atomkraftvaerket Gundremmingen i Bayern årligt 10 mia. kilowatt-timer på trods af at vaere delvist nedlukket. Denne maengde elektricitet ville vaere nok til at forsyne hele München-regionen og dens 6 mio. indbyggere.
Naturgaskrisen har fået regeringerne i Tyskland, Holland og Østrig til at genåbne kulfyrede kraftvaerker for at sikre en stabil forsyning af elektricitet. Beslutningen strider mod alle ambitioner i EU’s klimaomstilling, men ved at intensivere brugen af kul i elproduktionen kan der spares naturgas, som i stedet kan anvendes til at fylde de slunkne lagre.
Naeste logiske skridt er at forberede europaeerne på, at der skal skrues ned for temperaturen indendørs, når vinteren naermer sig. En reduktion på to grader vil kunne spare 20 mia. kbm naturgas om året eller 5 pct. af forbruget i EU.
Udgangspunktet er, at intet godt vil komme fra Kreml, så laenge Vladimir Putin er ved magten.
EU har truffet beslutning om at afvikle al import af russisk naturgas, hvilket selvsagt er en tidkraevende proces, ikke mindst på grund af Tysklands energipolitik, hvor de klimaneutrale atomkraftvaerker lukkes, mens afhaengigheden af importeret fossil energi fra Rusland har nået et bizart niveau. Desvaerre synes langtfra alle i toppen af tysk politik at have begrebet, at der ikke kommer en forhandlingsløsning på krigen, simpelthen fordi det er tvingende nødvendigt at tilføje Putin et ydmygende nederlag – militaert, økonomisk og ikke mindst personligt.
Rettidig omhu tilsiger, at EU-landene intensiverer forberedelserne på at skulle undvaere al russisk naturgas – ikke kun i år, men permanent. Selv om der ikke er en egentlig forsyningskrise lige nu, kan naturgaskrigen komme med så kort varsel, at det er for sent at reagere.