Personalemangel kan ende med dødsfald

Hvor lang tid synes du, det er rimeligt at vente på en planlagt operation? 30 dage? 60 dage, måske? Hvad med 269 dage?

Det er netop kommet frem, at planlagte operationer udskydes med op mod et år. En stor del af årsagen til dette er en kritisk mangel på anaestesisygeplejersker på mange af landets hospitaler. Senest er det offentliggjort, at Bispebjerg Hospital i København kun kan besaette 50 pct. af stillingerne. Uden anaestesipersonel – ingen operation.

Foruden anaestesilaeger er anaestesisygeplejersker de eneste, som kan varetage den specialistopgave det er at bedøve, monitorere, stabilisere og smertedaekke patienter før, under og umiddelbart efter operation. Medmindre man kan leve med ”bedøvelse” i form af alkohol, urteafkog og en pind at bide i som i gamle dage.

»I er efterhånden hospitalets pandaer – en truet dyreart,« sagde en kirurg for nylig med et sørgmodigt glimt i øjet om os, anaestesisygeplejerskerne, mens han arbejdede på at give en patient en ny hofte.

Patienten på operationslejet var en midaldrende kvinde. Hun havde allerede fået aflyst operationen to gange og havde således ventet i månedsvis. I den tid havde pågaeldende patient vaeret nødsaget til at tage smertestillende medicin dagligt for at fungere og aergrede sig over, at der var mange aktiviteter, hun ikke havde kunnet foretage med sin familie i ventetiden.

Denne patients historie er desvaerre langtfra enestående. I øjeblikket betyder manglen, at planlagte operationer i stort antal aflyses på daglig basis til fordel for mere akutte indgreb. Jeg oplever flere patienter berette, at de får at vide, at de bliver aflyst, fordi de er dem på programmet, som er mindst dårlige. En ringe trøst, når man har svaert ved at få hverdagen til at fungere.

Erfarne kraefter forlader faget, mens situationens alvor intensiveres af, at tilgangen til specialuddannelsen i anaestesiologisk sygepleje falder. Der er åbnet for optag af flere sygeplejersker på uddannelsen, men der er nedgang i ansøgninger, og samtidig falder kapaciteten til at specialuddanne disse ude på landets hospitaler. Flere steder daekkes hullerne af yngre anaestesilaeger. En dyr og uholdbar løsning. Det er en nedadgående spiral, og det går hurtigt.

De planlagte operationer må vige for akutte, livstruende procedurer. Min frygt er, at vi i naer fremtid står i en situation, hvor der ikke er ressourcer til rettidig og tilstraekkelig behandling af selv de allermest akutte patienter. Hvor patienter må dø som direkte konsekvens af personalemangel.

Det kan jeg ikke leve med. Hverken som kommende anaestesisygeplejerske, patient eller pårørende. Kan du?