Hun er praesidentens datter – men er fuldstaendig sin egen herre
Sara Duterte har aflagt ed som Filippinernes nye vicepraesident. Den 44-årige politiker spåes en stor politisk fremtid i landet, hvor hun nyder underklassens opbakning.
Sara Duterte var ikke fyldt 30 år, da hun trådte ind i sit første politiske embede som viceborgmester under sin far hjemme i Davao City på øen Mindanao i det sydlige Filippinerne
Dermed var hendes fremtid som politiker afstukket. Egentlig lå hendes drømmejob langt fra det politiske livs kampe og intriger. Men da først hun havde taget plads i viceborgmesterstolen, var karrieren som familiens politiske fremtid afstukket.
I søndags aflagde hun ed som Filippinernes nye vicepraesident. Det skete i Davao i overvaerelse af en stolt far, den nu 77-årige afgående praesident Rodrigo Duterte.
Han så tidligt hendes politiske potentiale og satsede på hende i stedet for hendes to brødre, der dog også er involverede i politik på forskellige niveauer. Ikke at de altid er enige om alting. Langtfra og tvaertimod.
Sara Duterte er borgmesterens og praesidentens datter, men sgu sin egen og har ikke vaeret bange for at gå i clinch med sin far offentligt. Også på det personlige plan. Hun har blandt andet kritiseret ham for hans udsvaevende macho-livsstil med nattefester og kvinder.
Hendes fulde navn er Sara Zimmerman Duterte-Carpio.
Zimmerman er hendes mors efternavn.
Hendes mor, datter af en tysk jøde, der flygtede fra nazisterne og slog sig ned på Filippinerne, blev skilt fra Rodrigo Duterte i 2000 efter 25 års aegteskab netop på grund af utroskab.
Navnet Carpio er fulgt med aegteskabet med advokaten Manases Carpio. De har tre børn, to sønner og en adopteret datter.
29-årig viceborgmester
Sara Duterte drømte egentlig om at blive småbørnslaege. Men familien pressede hende til at studere jura som led i hendes politiske dannelse. Hun nåede at gøre sit studium faerdig, men praktiserede kun kortvarigt, inden hun tog hul på den politiske løbebane i 2007 som 29-årig viceborgmester.
I 2010 overtog Sara Duterte borgmesterposten efter sin far og afløste ham for anden gang i 2016, da han blev valgt som Filippinernes praesident.
Hun er staerkt socialt bevidst og er vildt populaer i Filippinerne. Igennem hele 2021 førte hun stort i meningsmålingerne som praesidentkandidat – uden at vaere opstillet.
Hendes popularitet skyldes blandt andet hendes sociale engagement og respekt for den store mindrebemidlede del af befolkningen. Et ry, som blev transcenderet ud over bygraensen i 2011, da hun som borgmester stak en lokal retsformand et par velrettede knytnaeveslag til kaeben, efter at denne havde afvist at udskyde rydningen af et lokalt slumkvarter.
Det blev en større skandale, og stormen lagde sig først et år senere, da hun måtte give ham og hans familie en offentlig undskyldning.
Respekt i folkedybet
Men i folkedybet skabte reaktionen respekt, og denne sociale ansvarlighed og solidaritet, som kan genfindes i mange af Filippinernes stenrige og indflydelsesrige dynastier, er slået igennem ved stemmeurnerne. De politiske realiteter i Filippinerne er, at ingen vinder et valg uden underklassens opbakning.
Da hun afløste sin far som borgmester i Davao i 2010, slog hun nationalforsamlingens davaerende formand med over 200.000 stemmer, og den 9. maj vandt hun en af de største sejre i nationens demokratiske historie, da hun fik over 61 pct. af stemmerne og mere end tre gange så mange som naermeste rival.
Sara Duterte er kun 44 år, og allerede nu står det klart, at medmindre der sker helt exceptionelle ting i den kommende periode, personligt eller på den politisk scene, vil hun vaere storfavorit til at overtage praesidentposten i 2028 – og dermed cementere Duterte-dynastiets position som et af Filippinernes vigtigste politiske kraftcentre.
Sara Duterte er kun 44 år, og allerede nu står det klart, at medmindre der sker helt exceptionelle ting i den kommende periode, personligt eller på den politisk scene, vil hun vaere storfavorit til at overtage praesidentposten i 2028.