Ny aftale skulle tøjle danskernes gaeld til det offentlige, men den forbliver høj
Når skattevaesenets gaeldsinddrivelse skal vaere normaliseret i 2030, vil danskernes gaeld til det offentlige stadig vaere over 140 mia. kr., forudser Skatteministeriet.
Da skatteminister Jeppe Bruus mandag offentliggjorde en politisk aftale om den offentlige gaeldsinddrivelse, blev den tiljublet som det vaerktøj, der endelig skulle vende den negative udvikling.
Aftalen indebar bl.a. bedre muligheder for at lave lønindeholdelse hos skyldnere og en halvering af renten på gaeld til det offentlige, men nu viser tal fra Skatteministeriet, at gaelden i mange år frem vil forblive på over 140 mia. kr.
Over 140 mia. kr.
Jyllands-Posten har i flere dage efterspurgt ministeriets prognose for udviklingen i gaelden efter indgåelsen af den nye aftale, og onsdag frigav ministeriet så tallene, der rigtig nok viser, at gaelden vil falde allerede fra naeste år fra de nuvaerende ca. 150 mia. kr.
Ifølge aftalen forventer partierne bag, at gaeldsinddrivelsen vil vaere normaliseret i 2030, men selv til den tid vil gaelden vaere over 140 mia. kr. i nutidskroner.
»I min verden er det ikke noget højt ambitionsniveau at bringe gaelden ned på 140 140
120
100
80
60
40
20
0
2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 2021 mia. kr. Det viser jo bare, at den politiske aftale ikke forholder sig til det grundlaeggende problem med den offentlige gaeld. Naturligvis og heldigvis har det en positiv effekt, at man får flere vaerktøjer til gaeldsinddrivelse, men det løser ikke problemerne,« siger chefkonsulent og skatteekspert i BDO Henning Boye Hansen.
Han har i årevis fulgt sagen om skattevaesenets problemfyldte gaeldsinddrivelse taet.
Fra skattegaeld til bøder
Skatteminister Jeppe Bruus skriver i et svar, at han er helt uenig i, at ministeriet ikke har et højt ambitionsniveau.
»De tiltag, som indgår i aftalen, bidrager vaesentligt til, at danskernes gaeld til det offentlige bliver nedbragt. Samtidig er Gaeldstyrelsen blevet langt bedre til at inddrive gaeld – alene 11,5 milliarder kroner sidste år. Vi har aftalt at mødes inden udgangen af året for at drøfte løsninger på de problemer, vi stadig baerer rundt på fra gammel tid,« skriver han.
Skattevaesenet overtog inddrivelsen af borgeres og virksomheders gaeld til det offentlige i 2005.
Gaeldsposterne omfatter alt fra skatte- og afgiftsgaeld til politibøder og underholdsbidrag, og det var oprindeligt tanken at spare store summer på at automatisere driften med et nyt it-system, EFI.
Da EFI efter flere forsinkelser blev sat i drift, viste det sig at vaere så fyldt med fejl, at systemet blev suspenderet og siden skrottet.
Siden er det blevet afløst af et nyt system, men det har ikke kunnet forhindre gaelden i at fortsaette mod nye højder.
Ministeriet oplyser, at prognosen er forbundet med en raekke usikkerheder. Hvis f.eks. renten stiger mere end forventet, kan det betyde, at gaelden ikke falder så meget som forudset.