Ekspert advarer danske firmaer om datalove: Bør overveje alternativer til Kina

Skrappe nye regler for håndtering af data i Kina er endnu en komponent, der ifølge ekspert bør få virksomheder til at overveje, om det kinesiske eventyr er besvaeret vaerd.

Planlaegger man som dansk virksomhed at udvide forretningen med produktion eller udvikling i Kina, har regnestykket netop fået en ekstra faktor, der skal regnes med.

Nye regler for håndtering af data i landet gør det nemlig markant mere besvaerligt at drive virksomhed. Nu skal der således tages hensyn til både europaeiske og kinesiske dataregler, hvis operationen både skal lykkes og vaere lovlig.

Uforsigtige firmaer skal frygte millionbøder, beslaglaeggelse af virksomheden og i vaerste fald faengsel, mens de opmaerksomme sandsynligvis skal skrue markant op for it-setuppet.

Den udfordring bør indgå i saerligt mindre danske virksomheders overvejelser, hvis de taenker på at rykke ind i Kina. Det mener Andreas Bøje Forsby, der er forsker på Dansk Institut for Internationale Studier (Diis) med speciale i kinesisk udenrigspolitik og Kinas relation til de nordiske lande.

»Jeg er sikker på, at det er den slags dilemmaer, der presser sig på i de danske virksomheders direktionslokaler i de her år,« siger Andreas Bøje Forsby.

Han peger på, at den nye kinesiske lovgivning er endnu en brik i det storpolitiske spil mellem verdens dominerende magter, der lugter mere af afkobling end af globaliseringens fordele.

Stormagter og rivaler

»Den afkobling, der finder sted mellem USA og Kina, går ikke over i morgen. Det udspringer af en grundlaeggende strategisk stormagtsrivalisering, som betyder, at virksomhederne lige så godt kan indkalkulere, at afkoblingsdynamikken vil fortsaette i de naeste mange år. Det er i det lys, danske virksomheder skal finde ud af, hvor besvaerligt det bliver at bedrive virksomhed i Kina i de kommende år.«

Samme konklusion når man frem til i konsulenthuset KPMG, der for øjeblikket på højtryk rådgiver virksomheder med base i Kina om, hvordan de skal håndtere reglerne og lovligt indsamle, opbevare og udnytte data i Kina.

»For en mindre virksomhed, der forsøger at minimere omkostninger til eksempelvis it og interne processer, betyder det her, at man skal opbygge en ny, separat kinesisk organisation og dermed have en vaesentlig omkostningsstigning ved at starte ud i Kina i forhold til andre territorier,« vurderer Martin Povelsen, partner i KPMG.

Reglerne, der får begge eksperter til at opfordre virksomhederne til at taenke sig om en ekstra gang, hedder Data Security Law (DSL) og China Personal Information Protection Law (PIPL) og kan på nogle punkter sammenlignes med EU’s GDPR-regler.

Mange vil genkende, hvordan overholdelsen af netop det saet regler stiller store krav til virksomhederne herhjemme.

Data skal opbevares i Kina

I de kinesiske regler er der endda også anført, at man kan forvente at skulle forholde sig til, at data i stort omfang enten skal opbevares lokalt i Kina eller alternativt sendes forbi de kinesiske myndigheder, inden de kan eksporteres.

Derfor kan det vaere vaerd at overveje, om der kunne vaere andre steder, der var lettere teknisk tilgaengelige og tilbyder samme infrastruktur, mener Mads Nørgaard, der er partner hos rådgivningsvirksomheden PWC:

»Man laver sin risikocase med udgangspunkt i, hvor meget der skal til for at beskytte sig, og hvor meget der skal investeres for, at man kan blive compliant (efterleve regler, red.) Så kan det godt vaere, at det bliver billigere at få produceret eksempelvis en sandal i Thailand eller herhjemme af en robot.«

Det er Peter Bøgh Hansen, der er politisk chef på Dansk

Industris Kina-kontor, enig i:

»Man skal nok ikke starte en fabrik op i Kina for at producere billige badesandaler. Der vil vaere andre områder, hvor det giver bedre mening.«

Han har arbejdet med Kina i 25 år og har på første hånd set Kinas enorme fremgang og ikke mindst, hvordan det har aendret måden, udenlandske virksomheder kan operere i landet på.

»Virksomheder fra hele verden slap afsted med meget, da de for alvor begyndte at laegge produktion til Kina i 1990’erne. De var meget velkomne, og der var ikke mange regler, man var bundet af. Det har aendret sig, i takt med at Kina er blevet et mere udviklet land,« siger Peter Bøgh.

Man skal nok ikke starte en fabrik op i Kina for at producere billige badesandaler. PETER BØGH HANSEN, POLITISK CHEF FOR DANSK INDUSTRIS KINA-KONTOR

Kinas andel falder

Han peger på, at udviklingen har betydet, at reglerne er blevet strammet så meget, at en del af fordelene ved at laegge produktionen i Kina er udlignet af besvaeret.

De skrumpende fordele er da også en del af en større tendens. Senest har magasinet The Economist beskrevet, hvordan Kinas andel af verdens direkte investeringer fra udlandet (FDI), der blandt andet manifesterer sig i nye kontorer og fabrikker, er faldet til under 10 pct. fra i midten af 00’erne at have udgjort taet på 20 pct.

Danske virksomheder sidder altså ikke alene med overvejelsen om, hvorvidt Kina er det rigtige sted at investere i en tid med enorm usikkerhed.