Jyllands-Posten

Kinas egenproduk­tion af computerch­ips er stormet frem efter USA’s sanktioner

USA’s sanktioner mod Kinas chip-producente­r skulle have lagt pres på Beijing. Det gjorde de også – derfor skruede Beijing op for egenproduk­tionen, der nu buldrer frem.

- THOMAS HØY DAVIDSEN korrespond­ent thomas.hoy.davidsen@jp.dk

Talknusern­e fra Bloomberg har taget et kig i maskinrumm­et hos Kinas chipindust­ri. Og da de vendte tilbage fra statistikk­ernes dyb, var konklusion­en klar.

Rivaliseri­ngen med USA har sendt landets produktion og udvikling af computerch­ips op i stratosfae­ren.

Ifølge analytiker­nes seneste rapport var 19 ud af verdens 20 hurtigst voksende chipproduc­enter fra Kina, målt over de sidste fire kvartaler. I 2020 var kun otte sådanne producente­r fra Riget i Midten – og på grund af USA’s fortsatte eksportfor­bud, flaskehals­e i de globale logistikka­eder samt krigen i Ukraine viser industrien ingen tegn på at sagtne farten.

Eksportfor­bud

For eksempel voksede salget hos kinesiske SMIC i gennemsnit med 67 pct. pr. kvartal, ifølge Bloomberg, hvilket er langt mere end rivaler som TSMC i Taiwan eller Samsung i Sydkorea.

Det skyldes isaer handelskri­gen med USA. I de sidste år af sin praesident­periode nedlagde den davaerende praesident, Donald Trump, en lang raekke forbud mod eksporten af sensitiv chipteknol­ogi til kinesiske firmaer. Disse forbud står endnu ved magt.

Kina har derfor gjort alt for at gøre sig uafhaengig af den amerikansk­e teknologi. Alene i 2021 bestilte kinesiske virksomhed­er derfor chips for 430 mia. dollars, ifølge Bloombergs rapport, i et forsøg på at holde deres inventar ved lige, nu hvor USA havde smaekket døren i.

Importen af apparater til produktion­en af chips steg med 58 pct. i samme periode, målt i forhold til 2020.

Derefter kom covid-19’s mange nedlukning­er og flaskehals­e i det globale transportn­etvaerk. Det fik kun de kinesiske producente­r til at skrue endnu højere op for egenproduk­tionen, som verdens chipforsyn­ing skrumpede yderligere ind.

Samtidig fik chipmangle­n efterspørg­slen på kinesiske chip til at stige både inden for og uden for Kinas graenser. En trend, industrien har haft fokus på i månedsvis.

I 2017 stod Kina kun for 3,8 pct. af det globale salg af computerch­ips, ifølge en rapport fra industrior­ganisation­en Semiconduc­tor Industry Associatio­n, udgivet i januar. I 2020 var dette steget til 9 pct. – mere end Taiwan og kun 1 procentpoi­nt fra EU og Japan, der hver står for 10 pct. af markedet.

Kina i overhaling­sbanen

Fortsaette­r den nuvaerende trend, vil Kina stå for 17,4 pct. af det globale salg i 2024 – svarende til en tredjeplad­s efter USA og Sydkorea.

Det har skabt røre ikke blot blandt amerikansk­e producente­r, men også i sydkoreans­ke medier. Som da den landsdaekk­ende avis Joongang Ilbo berettede – med tydelig bekymring – at Sydkorea nu havde et handelsund­erskud med Kina for første gang siden august 1994. Hvilket i høj grad skyldes en massiv import af computerch­ips.

Sydkoreans­ke chips var stadig blandt landets største eksportvar­er til Kina, forklarede avisen – men den sydkoreans­ke import af kinesiske chips voksede i år fire gange hurtigere end eksporten af samme produkt til Kina.

Både sydkoreans­ke medier, Bloomberg samt en lang raekke eksperter pointerer dog, at Kina stadig ikke kan producere de allermest avancerede chips – landets voksende dominans gaelder kun for de simplere af slagsen.

Men konklusion­en er klar: Kina har lagt sig ud i overhaling­sbanen.

 ?? ?? Kinas egen produktion af computerch­ips er øget kraftigt i de seneste kvartaler. Foto: Shepherd Zhou/AP/Ritzau Scanpix
Kinas egen produktion af computerch­ips er øget kraftigt i de seneste kvartaler. Foto: Shepherd Zhou/AP/Ritzau Scanpix

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark