Nye tal peger på »systematisk forskelsbehandling«

MeToo-debatten åbnede danskernes øjne for, at sexisme og seksuel chikane finder sted i alle brancher. Men en ny undersøgelse afdaekker et område, der »ikke har haft tilstraekkelig bevågenhed« på arbejdspladsen, lyder det fra Djøfs formand.

Omtrent en tredjedel svarer i en ny undersøgelse blandt Djøfs medlemmer, at de oplever, at der er saerlige spilleregler for dem på grund af f.eks. køn, alder og etnicitet på arbejdet.

Det er saerligt yngre kvinder, der er udsat, lyder det fra Sara Vergo, formand for Djøf, der står bag undersøgelsen om forskelsbehandling.

»Vi kan se, at der sker en systematisk forskelsbehandling. Ikke nødvendigvis ud af ond vilje, men ud fra vaner, plejer og bias,« siger Sara Vergo.

Selv om MeToo i de senere år har skabt bevidsthed om sexisme og kraenkelser på arbejdspladsen, viser tal fortsat, at flere kvinder end maend oplever at føle sig forskelsbehandlet på arbejdet.

»Det handler ikke alene om klap i røven for at sige det ligeud. Det handler om, at kvinder ikke oplever at have samme betingelser på arbejdspladsen som maend,« siger Sara Vergo.

»Der er noget her, der er helt galt, som ingen rigtig har fået talt om.«

På chefens lystavle

Det afspejles ved, at kvinderne i højere grad svarer, de ikke oplever at kunne komme til orde med synspunkter i samme grad som maend, og at de ikke mener at vaere på chefers lystavle, når der sker forfremmelser. Hver femte kvinde oplever at blive holdt ude af vigtige arbejdsopgaver, og hver 10. mener slet ikke, at lederen giver dem mulighed for at praestere det bedste på arbejdspladsen.

Tallene peger generelt i retning af, at flere kvinder bliver tildelt opgaver, der bliver anset som mindre vigtige, lyder det fra Sara Vergo. Det er med til at fastholde kvinder og maend i bestemte opgaver og roller i stereotype forestillinger

Størstedelen af Djøfs medlemmer oplever ikke forskelsbehandling pga. deres køn, alder, etnicitet mv. Men de, der gør, er saerligt kvinder og saerlige aldersgrupper, påpeger Djøfs formand, Sara Vergo.

om, hvad de er gode til, siger hun.

»Jeg tror, det er et område, der ikke har haft tilstraekkelig bevågenhed. MeToo-debatten har åbnet vores øjne for, at sexisme og seksuel chikane desvaerre finder sted i alle brancher. Med vores undersøgelse er vi kommet et skridt naermere.«

Det skjulte arbejde

På baggrund af undersøgelsen opfordrer Djøf til, at ledere interesserer sig mere for, hvordan opgaver fordeles, og at virksomheder begynder at måle og anerkende »det skjulte arbejde«.

Det arbejde, som ikke er knyttet til specifikke kompetencer, som kan fordeles blandt medarbejderne, og som ikke nødvendigvis giver flere stjerner på skuldrene. Det kan eksempelvis vaere at

oplaere nye medarbejdere, planlaegge julefrokosten, laese korrektur på kollegaernes arbejde eller lave interne praesentationer.

Det er de faerreste, der tør sige: ”Hey, jeg synes, jeg altid får de kedelige opgaver,” siger Sara Vergo, der mener, virksomhederne bør sikre, at de ikke skaber uhensigtsmaessige incitamentsstrukturer, hvor kun visse typer af arbejdsopgaver anerkendes.

På trods af den store opmaerksomhed, MeToo-bølgen affødte på seksuel chikane i 2019, svarer 3 pct. af kvinderne og 1 pct. af maendene, at de inden for de seneste to år har oplevet graenseoverskridende adfaerd af seksuel karakter.

»Det synes jeg er trist, for det tyder på, at vi ikke er nået til bunds i det nu. Der er noget kultur, som du ikke

bare aendrer overnight, og nogle måder at agere på, hvor man ikke taenker over, hvor graenseoverskridende det kan vaere. Det her er et langt sejt traek, og det er århundreders kultur, man skal lave om på,« siger Sara Vergo.

Det er ikke alene unge kvinder, der oplever at vaere mere udsat for forskelsbehandling. Hver fjerde medarbejder på 55 år eller derover svarer i undersøgelsen, at de slet ikke oplever, at chefen støtter deres karriereønsker.

Undersøgelsen viser i øvrigt, at saerligt yngre og kvinder føler, at deres udseende betyder noget i forhold til, hvordan deres arbejdsliv former sig.

Det er påfaldende, at det skal vaere et problem, siger Sara Vergo, der understreger, det er ledelsesansvar at sikre, at ingen udsaettes for forskelsbehandling baseret på deres køn.

For at komme den form for forskelsbehandling til livs kan virksomheder arbejde med at fratage billeder på cv’et, så kandidater ikke bliver sorteret fra pga. udseende. Djøf opfordrer også til at sende chefer, der sammensaetter medarbejderteams, på kursus i, hvor deres blinde vinkler er.

Analysen fra Djøf viser bl.a.: 3 af 10 adspurgte har oplevet en form for negativ forskelsbehandling. 40 pct. af kvinderne har oplevet det, mens det gaelder 20 pct. af maendene. Flere kvinder (10 pct.) end maend (7 pct.) svarer, at de slet ikke oplever, at deres leder giver dem mulighed for at praestere deres bedste på arbejdspladsen, mens der tilsvarende er flere maend (43 pct.) end kvinder (38 pct.), der i høj grad oplever det. Godt 40 pct. af kvinderne oplever i en eller anden grad, at deres udseende og fremtoning har en betydning for deres karrieremuligheder, mens det kun er gaeldende for hver tredje af maendene. Saerligt dem under 45 år har en oplevelse af dette. Samlet set har 16 pct. i nogen eller høj grad oplevet, at de er blevet forbigået til vigtige eller prestigefyldte opgaver. Det er knap hver femte kvinde, der svarer dette, mens det kun er 13 pct. af maendene. Godt 40 pct. af kvinderne og hver fjerde mand har oplevet en eller anden form for graenseoverskridende adfaerd inden for de seneste to år.