Rusland gør klar til vinterkrig om naturgas

Hvis de europaeiske lagre ikke når at blive fyldt inden fyringssaesonen, venter der en iskold vinter.

Status denne onsdag: 55,06 pct.

Dette er kapacitetsudnyttelsen i Europas naturgaslager, viser friske data fra Gas Infrastructure Europe.

Bedst ser det ud i Polen og Portugal, hvor kapacitetsudnyttelsen er henholdsvis 97,01 og 99,33 pct., mens Sverige i den modsatte ende af skalaen er nede på 29,32 pct.

Opgørelsen er for alvor blevet relevant, siden det statskontrollerede eksportmonopol Gazprom er begyndt at reducere strømmen af naturgas gennem rørledningen Nord Stream, der løber langs bunden af Østersøen fra Rusland til Tyskland.

Begrundelsen er »rutinemaessig vedligeholdelse«, hvilket ikke er usaedvanligt for årstiden.

Rørledninger er udsat for korrosion, der er en af de største sikkerhedsrisici. Korrosion gør vaeggene i rørledningen tyndere og reducerer dermed styrken samt øger risikoen for laekager.

Gazproms adm. koncernchef, Aleksej Miller, en naer ven af Ruslands praesident, Vladimir Putin, har oplyst, at kapacitetsudnyttelsen i Nord Stream er nede på 40 pct. Han begrunder det med, at pumpestationen i Portovaja mangler komponenter, der vedligeholdes af Siemens Energy i Canada.

Angiveligt er komponenterne strandet i Canada på grund af sanktionerne mod Rusland, men det har Siemens Energy hverken be- eller afkraeftet.

Der er otte meget store pumper i Portovaja, som komprimerer naturgassen, inden den sendes gennem Nord Stream til modtageanlaegget i Tyskland. Seks af de otte pumper har en kapacitet på 52 megawatt, mens de to resterende er på 27 megawatt.

Hvornår Nord Stream er tilbage på normal kapacitet, vides i skrivende stund ikke, men rørledningsselskabet har via den faelleseuropaeiske platform Central European Gas Hub (CEGH) meddelt, at der vil vaere driftsforstyrrelser i perioden 17.-29. juni, og at der lukkes helt for naturgassen i perioden 15.-22. juli.

Kulkraftvarme

Det budskab vil Det Internationale Energiagentur (IEA) ikke forlade sig på.

Tvaertimod advarer IEA’s adm. direktør, Fatih Birol, Europa om at forberede sig på, at Rusland vil gennemføre et totalt stop for eksporten af naturgas til vinter.

Den aktuelle neddrosling af leverancerne gennem Nord Stream »kan meget vel vaere en forløber for yderligere indskraenkninger i leverancerne«, siger Fatih Birol i forbindelse med offentliggørelsen af rapporten World Energy Investment 2022.

»Jo naermere vi kommer vinteren, des mere vil vi forstå Ruslands intentioner. Jeg er af den opfattelse, at den aktuelle reduktion i naturgasleverancerne sker for at forhindre Europa i at fylde naturgaslagrene, hvilket vil styrke Ruslands magt i vintermånederne;

TAL I TERRAWATT-TIMER 1.000,0 900,0 800,0 700,0 600,0 500,0 400,0 300,0 da isaer, hvis Europa rammes af en hårdere vinter end normalt,« slår IEAchefen fast.

En, der ikke nøjes med at advare, er Volkswagens adm. koncernchef, Herbert Diess. Han kritiserer, at det ikke går hurtigt nok med at frigøre sig fra russisk energi.

I Wolfsburg har Volkswagen (VW) to kraftvarmevaerker, der hidtil har vaeret kulfyrede, men er under ombygning til at skulle fyre med naturgas som led i koncernens klimaomstilling. De to kraftvarmevaerker forsyner bl.a. VW’s egne faciliteter på 6,5 mio. kvm.

»Som situationen tegner sig, kan vi blive nødt til at fortsaette med kul, laengere end vi havde forestillet os. Kul kan lagres og er let tilgaengeligt, ligesom det vil frigøre naturgas til de forbrugere, der måtte have mere påtraengende behov,« siger Herbert Diess i forbindelse med konferencen Qatar Economic Forum.

VW-chefen glaeder sig over, at koncernens kraftvarmevaerker kan fyre med såvel kul som naturgas, da det øger fleksibiliteten, men han laegger ikke skjul på, at der udelukkende vil blive fyret med naturgas, så snart der er adgang til stabile forsyninger fra andre leverandører end Rusland.

Tankskibsløsning

Tyskland har en plan om at erstatte den russiske naturgas med flydende naturgas fra bl.a. USA, men også mellemøstlige leverandører som bl.a. Qatar, der råder over nogle af verdens største naturgasreserver.

Naturgas bliver flydende, når den køles ned til -162 grader celsius. I samme proces reduceres rumfanget 1/600, hvilket om bord på specialtankskibe muliggør transport over store afstande.

Den tyske stat har stillet økonomiske garantier, som har gjort det muligt at chartre fire specialtankskibe, der skal anvendes som modtageanlaeg for flydende naturgas. Skibene råder over teknologien til den gradvis opvarmning af naturgassen, så den atter bliver luftformig og kan sendes ind i det tyske naturgasnet.

Det første specialtankskib ventes sat i drift i år, men de tre øvrige ventes i drift i løbet af naeste år.

I Brunsbüttel og Stade ved Elben skal der på land etableres to modtageanlaeg for flydende naturgas. De ventes dog først at vaere driftsklare i 2026. De vil have en samlet kapacitet på 20 mia. kbm om året, svarende til ca. en femtedel af det tyske naturgasforbrug.

Ringe trøst

Polen, Holland og Estland har også planer om at chartre otte specialtankskibe til at fungere som modtageanlaeg for flydende naturgas. Disse ventes først i drift i løbet af 2023.

»Hvor gode disse løsninger end måtte vaere for Nordeuropa, er de en ringe trøst for Ungarn, Tjekkiet og Slovakiet, der fortsat er staerkt eksponerede i forhold til russisk naturgas. Forudsaetningen for, at de tre lande kan undvaere naturgas fra Rusland, er, at de kan få langtidskontrakter, der sikrer leverancer

fra andre kilder,« siger Ian Nathan, analysedirektør for flydende naturgas i Energy Intelligence.

»Europa er nødt til at finde modeller, som sikrer, at de lande, der ligger laengst vaek fra potentielle modtagehavne, kan få de leveringsgarantier, som er forudsaetningen for at kunne gennemføre en langsigtet energipolitik. De samme lande er på grund af deres beliggenhed ikke optimale for f.eks. vindenergi, så de har nogle saerlige udfordringer,« føjer han til.

Langtidskontrakter

Nok er årets laengste dag overstået, men for de fleste er der lang tid til fyringssaesonen. Det er dog ikke tilfaeldet i energisektoren.

Seneste den 1. november skal naturgaslagrene i EU have en kapacitetsudnyttelse på 80 pct. eller derover, og fra naeste år er graensen 90 pct. Dette vil ikke vaere muligt uden naturgasleverancer fra Rusland i normalt omfang.

EU råder over underjordiske naturgaslagre med en samlet kapacitet på 1.100 terawatt-timer eller ca. 100 kbm, svarende til ca. en fjerdedel af ét års forbrug.

Der er tale om 160 lagre i 18 medlemslande. Naesten tre fjerdedele af lagerkapaciteten befinder sig i fem EU-lande: Tyskland, Italien, Frankrig, Holland og Østrig.

Danmark råder over 0,82 pct. af den europaeiske lagerkapacitet.

Til gengaeld er Danmark i den situation, at når produktionen af naturgas i den danske sektor af Nordsøen er tilbage på det normale i løbet af 2023, vil landet vaere nettoeksportør af naturgas og dermed bidrage til at afhjaelpe situationen i resten af Europa.

Afgørende beslutninger

»Europa skal snart traeffe nogle afgørende beslutninger. På den netop overståede World Gas Conference i Daegu i Sydkorea stod det klart, at de store opkøbere i Asien er parate til at sikre sig flydende naturgas på kontrakter med løbetider på 15-20 år,« forklarer Ian Nathan fra Energy Intelligence.

»Europaeiske opkøbere er generelt tilbageholdende med at indgå så lange kontrakter, da det kolliderer med deres mål om at blive klimaneutrale. På den anden side har Europa brug for forsyningssikkerhed, ligesom leverandører af flydende naturgas har brug for langtidskontrakter for at kunne skaffe den nødvendige finansiering til nye eksportanlaeg,« føjer han til.

Som situationen tegner sig, kan vi blive nødt til at fortsaette med kul, laengere end vi havde forestillet os. HERBERT DIESS, ADM. KONCERNCHEF, VOLKSWAGEN AG