Efter politisk pres og mediefokus anbefaler statslig styrelse åbenhed om direktørlønninger

Bolig- og Planstyrelsen barsler med en raekke anbefalinger efter at have undersøgt lønniveauet hos direktører for landets almene boligorganisationer samt bestyrelsernes vederlag.

I syv-ni almene boligorganisationer får direktørerne så høje lønninger, at statens Boligog Planstyrelsen forventer at skride ind.

Det står klart, efter at Boligog Planstyrelsen, som følge af politisk pres og mediefokus på høje direktørlønninger, har undersøgt lønniveauet hos direktører i hele landet.

»Vi har fundet observationer, som er så afvigende fra det, vi forventede, at vi er nødt til at foretage en opfølgning i forhold til dem,« siger Jacob Østlund Jacobsen, chefkonsulent hos Bolig- og Planstyrelsen, der har stået for analysen.

JP Aarhus har fået aktindsigt i et notat om analysen, der omfatter 130 boligorganisationer. Heraf fremgår det bl.a., at direktørerne i syv-ni boligorganisationer har »et så højt direktørlønniveau, at det adskiller sig markant fra niveauet i sammenlignelige boligorganisationer«.

Det har fået styrelsen til at »igangsaette en tilsynsmaessig opfølgning« af de pågaeldende organisationer, og den vil rette henvendelse til de tilsynskommuner, som de hører under.

Det er ifølge Jacob Østlund Jacobsen endnu ikke sket, men han forventer, at det sker i den naermeste fremtid. Chefkonsulenten vil ikke oplyse, hvilke boligorganisationer eller kommuner der er tale om, og begrunder det med, at der er tale om »fortrolige oplysninger«.

Større gennemsigtighed

I analysenotatet til undersøgelsen er også oplistet en lang raekke anbefalinger til, hvordan gennemsigtigheden i og kontrollen med boligorganisationerne kan styrkes. En af dem er at gøre direktørlønningerne offentligt tilgaengelige i boligorganisationernes regnskaber – hvilket har vaeret praksis i Aarhus i en årraekke.

»Det er vurderingen, at fastsaettelsen af en ny regnskabsregel vil kunne bidrage positivt til gennemsigtigheden og ansvarligheden med hensyn til fastsaettelse af direktionslønninger,« fremgår det af notatet, hvori det vurderes, at det vil have bedst effekt via en model, hvor alle boligorganisationer – uanset størrelse – skal oplyse lønningerne til direktørerne:

»Det forhold, at der er tale om organisationer, som modtager offentlig støtte, taler også for, at et krav om større gennemsigtighed vil skulle gaelde alle.«

Løn vaeret i fokus

Ifølge Bolig- og Planstyrelsens analyse er afsaettet for denne, at der inden for det seneste år har vaeret »en del mediemaessig og politisk opmaerksomhed om lønniveauet blandt direktører og om bestyrelsesvederlag i den almene boligsektor«.

Styrelsens analyse fastslår, at der er store forskelle i direktørlønningerne. Årslønnen – inkl. pension, bonus og personalegoder – varierer således fra 114.000 kr. til over 2,3 mio. kr. Per Nikolaj Bukh, professor i økonomistyring ved Aalborg Universitet, har set på analysen og konstaterer:

»Der er i det hele taget et noget højt lønniveau, og så er der enkelte direktører (syvni, red.), der ligger markant uden for lønniveauet. Analysen tegner i grove traek det samme billede, som I har afdaekket.«

Han henviser til en kortlaegning, som Jyllands-Posten og mediehusets Bibliotek og Research i maj 2021 lavede over direktørlønningerne. Per Nikolaj Bukh vurderer, at der – når man ser bort fra de allerstørste boligforeninger – ikke bør vaere lønninger, der er i naerheden af de 2 mio. kr. om året, da de ikke har så komplekse opgaver som kommunale direktører og derfor ikke burde tjene lige så meget.

»Hvis der på et tidligere tidspunkt havde vaeret et større fokus på lønningerne og de her data havde vaeret til rådighed, ville lønniveauet ikke vaere nået derop,« mener professoren, som vurderer, at krav om lønoplysninger og muligheden for, at boligforeningernes bestyrelser kan sammenligne lønningerne, vil betyde, at der kommer en større opmaerksomhed på direktørlønningerne.

Jyllands-Postens kortlaegning fik davaerende boligminister Kaare Dybvad Bek til at henvende sig til Palle Adamsen, formand for BL, boligforeningernes interesseorganisation, med en opfordring om at »overveje at opstille vejledende normer for lønninger til direktører og andre medlemmer af direktionen«.

Det gjorde BL, efter at den fik lavet en lønanalyse, som konsulentvirksomheden Deloitte stod for. Analysen viste bl.a., at de 11 bedst lønnede direktører i den almene boligsektor i snit får en årsløn på 1,9 mio. kr., og at 25 pct. af dem får over 2,1 mio. kr.

V: »Det er fornuftigt«

Kortlaegningen i JyllandsPosten fik også en raekke politikere til at reagere. Venstres boligordfører, Heidi Bank, oplevede, at direktørlønninger var skjult, og fik et indtryk af, at »der er pamperi«. Hun ville derfor have skabt mere gennemsigtighed om direktørlønningerne og kaldte i maj 2021 Kaare Dybvad Bek i et samråd.

Heidi Bank bifalder anbefalingen om at forbedre gennemsigtigheden i forhold til direktørlønningerne, f.eks. ved at gøre disse offentligt tilgaengelig i boligforeningernes regnskaber.

»Det er fornuftigt, at der sikres større gennemsigtighed.«

Adspurgt om, hvad hun vil bruge Bolig- og Planstyrelsens analyse til, konstaterer Heidi Bank, at der i forvejen er igangsat et arbejde, der skal sikre større gennemsigtighed i den almene sektor:

»Det er der behov for, så den økonomi, der er til rådighed fra det offentlige, skatteyderne og lejerne, bliver anvendt med omtanke. Analysen her er et element i det arbejde.«

Med hensyn til de syv-ni direktørlønninger, som skiller sig ud, forventer Heidi Bank, at boligministeren tager en dialog med BL med henblik på at få set på de naevnte boligorganisationer.

Også De Konservative og