Alder, køn og etnicitet skjules i jobansøgninger til Aarhus Kommune
I to år vil kommunens konsulenter anonymisere jobansøgninger for at undgå diskrimination.
Indtil udgangen af 2024 vil navne og oplysninger om køn samt alder i jobansøgninger blive fjernet, inden et ansaettelsesudvalg får dem til gennemlaesning.
Det er resultatet af en beslutning, som Aarhus Byråd tog onsdag eftermiddag, hvor et flertal gav grønt lys til en toårig forsøgsordning for at modarbejde diskriminering ved ansaettelser i kommunen.
»Med forslaget bekaemper vi diskrimination, så køn, etnicitet og alder ikke gør, at man sorteres fra inden jobsamtaler. Vi ved, at det kommer til at kraeve ressourcer at gennemlaese og anonymisere alle ansøgninger, inden det sendes til ansaettelsesudvalg. Men fordelene ved at skabe job til folk, som traditionelt er diskrimineret, vejer langt tungere end lidt administrativt bøvl i to år,« sagde Mette Bjerre (SF), der tilføjede, at byrådet om to år ved, om indsatsen virker, og hvordan anonymiseringen kan ske for faerrest muligt ressourcer.
Flere partier står bag
SF, R, V og EL står bag forslaget, der oprindeligt blev sendt til Aarhus Byråd i begyndelsen af året. Siden har afdelingerne Kultur og Borgerservice samt Borgmesterens Afdeling arbejdet på en praktisk løsning. Det er endt med en toårig forsøgsperiode, hvor afdelingerne hver anonymiserer 15-20 rekrutteringsprocesser. Ved udgangen af 2024 vil byrådet modtage en evaluering af forsøget.
»Det er afgørende, at borgere kun dømmes på kvalifikationer. Virkelighed har vaeret anderledes for saerligt borgere med eksotisk klingende navne, kvinder og seniorer. Vi vil gerne hejse et flag for, at det kun er de skriftlige jobansøgninger, der anonymiseres, og ikke jobsamtalerne, da man kan have behov for finde ud af, om der er en kemi,« sagde Mathilde Hjort Bressum (V), der på byrådsmødet fik godkendt en orlovsperiode fra den 9. august til den 1. februar 2023.
Borgmester Jacob Bundsgaard (S) tog også ordet:
»Vi har en meget stor interesse i at sikre en bredt sammensat medarbejderskare, så man skal vaere villig til at prøve forskellige initiativer af. Det her er et, hvor vi går relativ langt, og som jeg håber og tror på kan gøre en forskel.«
I en indstilling til byrådet skriver Borgmesterens Afdeling
samt Kultur og Borgerservice, at en raekke udvalgte konsulenter i afdelingerne vil stå i spidsen for at gennemføre den manuelle anonymisering af ansøgningerne.
DF: Tosserier
»Det vil kraeve et anseelig antal konsulenttimer at planlaegge, formulere, gennemføre, analysere, evaluere og endeligt afrapportere prøvehandlingen,« står der i indstillingen.
Bl.a. på den baggrund tog både Nye Borgerlige og Dansk Folkeparti afstand fra forslaget.
»Vi mener, at det er tosserier. For det første sender vi et mistillidssignal til dem, der arbejder med ansaettelser. Samtidig er bureaukratiets vej ikke den rigtig at gå, når vi står over for en sparetid på velfaerden. Det er et skråplan. Det kan dreje sig om tusinder af ansøgninger, som der skal streges ud i med sprittus. Samtidig er modellen ikke gennemtaenkt,« sagde Jakob Søgaard Clausen, der bl.a. påpegede, at mange ansøgere ringer til arbejdspladser for at stille spørgsmål, inden de sender en ansøgning, ligesom nogle kan vaere dårlige til at saelge sig selv på skrift og har behov for andre måder at gøre sig attraktive på.
De Konservative har tidligere udtrykt sig skeptisk ift. forslaget. Men partiet endte med at bakke op.
»Vi er fortsat skeptiske om omfanget af problemet og de økonomiske samt praktiske forhold i forslag. Men vi anerkender, at nogle oplever diskrimination. Så vi bakker op,« sagde Christian Baller (K).
Med forslaget bekaemper vi diskrimination, så køn, etnicitet og alder ikke gør, at man sorteres fra inden jobsamtaler. METTE BJERRE (SF)