SAGEN KORT

I blev den første mink i Danmark konstateret smittet med corona.

Den holdt regeringen et møde i koordinationsudvalget, hvor det blev besluttet, at alle mink skulle aflives. Årsagen var en eskalerende smitte på minkfarme og en virusmutation i mink, som frygtedes at kunne mindske effekten af vacciner. Den blev beslutningen meldt ud på et pressemøde med statsminister Mette Frederiksen i front.

Den kom det frem, at der ikke var lovhjemmel til at kraeve alle mink aflivet. I mellemtiden var minkfarmere over hele landet i gang med at slå deres dyr ned. Den trak fødevareminister Mogens Jensen sig som en konsekvens af sagen.

Den lovgrundlaget på plads.

Den gik Minkkommissionen i gang med at undersøge forløbet.

Den kommer dens rapport. kom pressemøde den 4. november 2020.

Fødevareministeriet får en saerlig skarp kritik i udkastet, hvor ministeriets ageren vurderes som »saerdeles kritisabelt«. Men Minkkommissionen retter alligevel også lyset mod Statsministeriet.

»Samlet er det kommissionens vurdering, at Statsministeriet har handlet meget kritisabelt i forløbet, som førte til den grove vildledning af minkavlere og offentlighed og den klart ulovlige instruks til myndigheder i forbindelse med pressemødet den 4. november 2020,« konstateres det sammenfattende.

En tredje forsvarslinje fra regeringen har vaeret, at der juridisk set på et pressemøde ikke kan gives ordrer eller instrukser, som er bindende over for borgerne. Ergo kunne der ifølge det raesonnement ikke vaere tale om en ulovlig ordre, da Mette Frederiksen sagde, at alle mink skulle aflives – også avlsdyrene.

Om det konstaterer Minkkommissionen i det laekkede udkast, at »statsministeren førte an på pressemødet« og meldte ud om regeringens beslutning. En beslutning, som ifølge kommissionen var »groft vildledende«, når det var klart, at der manglede lovhjemmel.

»Uanset hvordan udmeldinger på et pressemøde kan kvalificeres retligt, må myndigheder således ikke vildlede borgerne som sket,« lyder det.

Statsministeriet har ingen kommentarer.

Det politiske efterspil

De nye oplysninger vaekker opsigt på Christiansborg.

»Det kalder åbenlyst på en rigsretssag, hvis kritikken står til troende!« skrev gruppeformand Peter Skaarup torsdag på Twitter.

Venstre vil ikke udtale sig, før det har set kommissionens beretning i sin helhed.

Da der blev rejst en rigsretssag mod Inger Støjberg, var forløbet, at Instrukskommissionen først kom med en kras kritik. Den konkluderede, at instruksen om at adskille alle unge asylpar uden undtagelse var »klart ulovlig«, og at Inger Støjberg »mundtligt blev advaret«.

Dernaest besluttede et flertal i Folketinget at lade to advokater vurdere, om det var nok til at rejse en tiltale ved Rigsretten. De fandt, at der var en »rimelig formodning« om, at Støjberg kunne dømmes. Derfor besluttede et folketingsflertal at rejse sagen, der endte med en dom på 60 dages ubetinget faengsel.

Et afgørende og endnu ubesvaret spørgsmål i minksagen er, om kommissionen vurderer, at Mette Frederiksen eller andre ministre klart var advaret og handlede med forsaet, eller om den vurderer, at hun eller andre ministre har handlet groft uagtsomt.

Loven om ministres ansvar fastslår, at en minister kan straffes, hvis han eller hun »forsaetligt eller af grov uagtsomhed tilsidesaetter de pligter, der påhviler ham efter grundloven eller lovgivningen i øvrigt«.

Hverken Weekendavisen eller Jyllands-Posten har haft adgang til de konkrete vurderinger af Mette Frederiksen eller andre ministres ageren i sagen.

Selv har Mette Frederiksen pure afvist, at hun vidste, at der manglede lovhjemmel, og påpeget, at hvis hun havde vaeret klar over det, så havde hun bedt Folketinget om at vedtage den nødvendige lovgivning. Som hun har sagt:

»Der findes jo ikke et motiv i den her sag.«

Tavse støttepartier

Frederik Waage, juraprofessor ved SDU, haefter sig ved, at der ikke i minksagen er kommet noget frem, der tyder på, at ministre har handlet med forsaet – altså med vilje.

»Spørgsmålet er, om kommissionen kritik vil vaere nok til at karakterisere ministrenes handlinger som groft uagtsomme. Det er det eneste, som er relevant, når det kommer til spørgsmål om en rigsretssag. For når der ikke er forsaet, er det kun, hvis ministre har handlet groft uagtsomt, at der kan vaere tale om en overtraedelse af ministeransvarlighedsloven,« siger han og understreger, at han ikke vil forholde sig til de konkrete formuleringer i det laekkede udkast fra Minkkommissionen.

Han vil ikke vurdere den mulige konsekvens af, at Minkkommission i sit udkast skriver, at der blev givet en »klart ulovlig instruks« i forbindelse med pressemødet den 4. november, men siger generelt:

»Det er klart, at graden af kritik vil vaere afgørende for spørgsmål om, hvorvidt der vil vaere tale om grov uagtsomhed.«

Det politiske efterspil – om der skal uddeles naeser, laves en advokatvurdering af Minkkommissionens beretning eller rejses en rigsretssag – afgøres reelt af regeringens støttepartier. Hverken De Radikale, Enhedslisten eller SF ønsker at kommentere de nye oplysninger fra det laekkede udkast.

juni 2020 3. november 2020 4. november 2020 8. november 2020 18. november 2020 22. december 2020 23. april 2021 30. juni 2022

Spørgsmålet er, om den her kritik kan vaere med til at karakterisere ministrenes handlinger som groft uagtsomme. Det er det eneste, som er relevant, når det kommer til spørgsmål om en rigsretssag. FREDERIK WAAGE, JURAPROFESSOR, SYDDANSK UNIVERSITET