»Man skal passe rigtig meget på med at dømme fortidens handlinger i nutidens lys«

Torsdag praesenterede den rigsretsdømte, forhenvaerende Venstre-naestformand Inger Støjberg endelig sit nye parti, Danmarksdemokraterne. Den historiske Hvidsten Kro dannede rammen for endnu en historisk begivenhed set med politiske briller. Siddende ved e

Inger Støjberg serverer kage. »Har I fået lagkage? Det er til jer.«

Har du bagt? »Nej.«

Du har jo før gjort dig i kage.

»Ja, det er jo det. Jeg taenkte, at der skal lagkage til, når man stifter et parti, skal der ikke?«

Om Danmarksdemokraternes politik

Du gør meget ud af land/by-balancen i Danmark. Jeg vil gerne høre, hvad du konkret vil gøre for at skabe bedre balance i forhold til Udkantsdanmark?

»De konkrete ting vil komme hen ad vejen, men jeg kan sige, hvad jeg bemaerkede på Christiansborg og blev bestyrket i, mens jeg har vaeret udenfor. Da jeg forlod naestformandsposten i

Venstre, sagde jeg allerede dengang, at jeg havde en fornemmelse af, at forbindelseslinjerne mellem København, de store byer og resten af Danmark er svaekket. Nu har jeg siddet ved mit skrivebord og drevet min lillebitte enkeltmandsvirksomhed i et halvt års tid, og der er jeg blevet bestyrket i det.«

»Jeg synes, at når man følger debatten på og omkring Christiansborg, går man der op i andre ting, end vi danskere flest går op i. Det er underlige ting, der fylder.«

Hvad eksempelvis?

»Hele spørgsmålet om identitetspolitik. Jeg går mere op i, om man har en praktiserende laege, hvor lang tid det tager at komme til sygehuset, og om min mor får den behandling, hun skal. At de aeldre i det hele taget bliver behandlet med respekt. Det er de ting, jeg synes, er de vigtige. Om børnene har velfungerende daginstitutioner og skoler. I en helt almindelig hverdag er det bare ikke det andet, der fylder ret meget. Der er en tendens i det rundhyl, som er på og omkring Christiansborg, at andre ting fylder meget. Mange har beskrevet det som en boble, og i mangel af bedre, så ja, så er der et rundhyl. Jeg tror ikke, der er politikere, som siger ”ja, vi vil gerne fokusere på skøre ting”, men det bliver bare lidt skørt. Nogle gange kommer den helt almindelige hverdag lidt for meget i baggrunden.«

Når man spørger folk i provinsen, hvad der har skabt ubalancen, vil mange nok pege på kommunalreformen, politireformen, domstolsreformen, centralisering af uddannelser og sygehuse. Alle de refomer har du selv lagt stemmer til. Hvorfor?

»Jeg vedstår mig fuldstaendig arv og gaeld, men dermed ikke sagt, at der ikke kan vaere ting, der ikke fungerer efter hensigten. Hvis man tager sygehusene eksempelvis. Bor du i Thyborøn og skal på sygehuset i Herning, er der lige så langt, som boede du på Frederiksberg og skal på sygehuset i Korsør. Forskellen er bare, at der ikke er motorvej hele vejen i Vestjylland. Derfor bliver spørgsmålet snarere, om akutberedskabet fungerer, som det skal?«

Klinger det ikke hult, at du gør dig til talsmand for provinsen, når du har lagt stemmer til så mange reformer, der har modarbejdet provinsen?

»Jeg synes bestemt ikke, det er hult. Nogle af tingene har jo skullet moderniseres, men derfor siger jeg ikke nødvendigvis, at alt har vaeret helt perfekt. Det tror jeg alle kan se, at det ikke har.«

Er der noget, der skal rulles tilbage?

»Jeg vil ikke sige, det skal rulles tilbage. Jeg tror ikke meget på at rulle ting tilbage, men jeg tror på at få kigget på, om det er godt nok. Der er områder i Danmark, hvor der er for langt mellem politistationerne, og hvor det tager for lang tid at komme frem. Man har forsøgt at lappe en smule med politireformen nu her. Der er to reformer, som Danmarksdemokraterne vil melde sig ind i, så snart vi får mulighed for det: Arnepensionen og politireformen. Jeg mener ikke, man kan vaere et borgerligt parti og så stå uden for politireformen.«

Hvad har du af svar, der er mere end lappeløsninger? Hvad vil du gøre for provinsen?

»Der er nogle helt grundlaeggende ting, der skal fungere. Det er eksempelvis laegedaekning, fremkommelighed både på vejene og med mobilnettet. Jeg har selv undret mig over, hvor mange regler jeg som lillebitte, almindelig selvstaendig har vaeret udsat for i den her periode. Det må da kunne gøres lidt nemmere.«

Hvordan vil du sikre bedre laegedaekning?

»Jamen, jeg synes hele tiden, man skal se på, om det fungerer nok og godt nok. Jeg har selv haft en periode uden en praktiserende laege for et par år siden. Det er ikke godt nok i et velfaerdssamfund som vores.«

Det er ingen uenig i, men hvad vil du gøre for at sikre, at der kommer laeger?

»Jamen, vel prøve at se som alle andre … Få uddannet flere laeger, og ja, det tager tid, men det nytter da ikke noget, at man bare laener sig tilbage og ser tiden an.«

Hvad er dit svar andet end »at se tiden an«?

»Prøv at hør’, jeg kommer ikke med en fiks og faerdig plan i dag. Det har jeg også vaeret helt aerlig om. Der kommer ikke et kaempestort partiprogram fra A-Z i dag. Men derfor kan jeg godt problematisere nogle ting og sige, at det er noget af det, der vil blive arbejdet med og komme noget på hen ad vejen.«

Politikere skal ikke kun problematisere, de skal også komme med løsninger. Nu har du haft 60 dage til at taenke over det. Hvorfor har du ikke et løsningsforslag til, hvordan man løser problemet med laegedaekningen?

»Det kan jeg så sige, at det har jeg ikke. Jeg har også brugt de 60 dage på andet – eksempelvis at passe mit arbejde – for ellers kan man ikke afsone hjemme med en fodlaenke. Det aendrer bare ikke på, at der nogle ting, man skal kigge på, og som jeg bekymrer mig over.«

Da du gik af som naestformand, sagde du i en tale: »Jeg mener aerlig talt, at man som dansker har krav på at vide, hvad ens politikere mener«. Kan du ikke sige, hvordan du mener, man skal løse laegedaekningen?

»Nej. Det har jeg simpelthen ikke et fuldstaendigt svar på i dag, og det tror jeg ikke, der er mange, der forventer. Lad os nu sige det, som det er. Nu handler det om at få indsamlet vaelgererklaeringer, og så må politikken blive lagt frem hen ad vejen.«

Om den parlamentariske støtte

Ser du en borgerlig regering for dig og med hvem som statsminister?

»Jeg ser 100 pct. en borgerlig regering. Jeg kommer til at pege på en borgerlig statsminister. Så laenge de to kamphaner ikke selv har afgjort det, er det nok ikke mig, der skal afgøre det. Hvem jeg peger på, kommer an på politikken, og at jeg skal kunne stole på vedkommende. Men lad dem nu lige selv afgøre det først.«

Håber du, at Søren Pape (De Konservatives formand, red.) melder sig?

»Det tyder alt da på, at han gør. Men lad os nu se, hvilke kandidater der melder sig. Men det bliver 100 pct. en borgerlig statsminister, jeg peger på.«

Ser du dig selv som minister igen?

»Allerførst ser jeg mig selv samle nok vaelgererklaeringer. Man kan gå og håbe, drømme og mene alt muligt, men for mig er der nogle stationer, inden vi når derhen. Først skal der samles nok erklaeringer, så skal jeg vaelges ind i Folketinget. Lad os se derfra; det er for langt at skyde nu.«

Er der nogen, der ikke er velkommen i dit parti?

»Det handler om, om man kan se sig selv i det politiske projekt.«

I forbindelse med rigsretssagen var der forsøg på koranafbraending udenfor. Er koranafbraendere velkomne?

»Vi braender slet ikke bøger i det her parti. Det er fuldstaendig lige meget, om det er Koranen eller Bibelen. Hvis man braender koraner af, tror jeg ikke, man er enig i vores politik. Det tillader jeg mig at antage.«

Da MeToo-bølgen rullede for et par år siden, skrev du, at »det er ved at gå helt over gevind med al den MeToo og sexismesnak« …

»Nu er det gået over gevind. Dengang mente jeg, at det var ved at gå over gevind, og det er det nu.«

Siden dengang har der vaeret nogle politiske kraenkere. Er der plads til dem i dit parti?

»Nu ser vi hvem, der kommer og godt kunne taenke sig at vaere her. Kan man se sig selv i det politiske projekt, så kigger vi … Altså, ved du hvad, det har jeg ikke gjort op med mig selv endnu, det tager vi hen ad vejen.

Hvorfor er det gået over gevind?

»Altså prøv at hør’, når man kan sidde og haenge sig i, hvad der er sket for 10-15 år siden med en hånd på et lår, så er det gået over gevind. I det hele taget synes jeg faktisk, man skal passe rigtig meget på med at dømme fortidens handlinger i nutidens lys.«

Var det en fejl, at De Konservative smed Naser Khader ud?

»Det skal jeg overhovedet ikke tage stilling til. Jeg kender slet ikke, hvad der er op og ned i den sag. Jeg vil slet ikke forholde mig til de der sager.«

Hvad med Frank Jensen?

»Jeg vil ikke forholde mig til det, så enkelt er det.«

Men du siger alligevel, at det er gået over gevind?

»Ja. Jeg er så traet af hele den der debat, det må jeg bare sige. I det hele taget er jeg ved at vaere traet af overhovedet at diskutere hele det der woke og politisk korrekthed. Lad os nu diskutere de ting, der virkelig fylder noget i samfundet. Der er ingen, der skal udsaettes for overgreb, det er vi da alle sammen enige om, men lad os nu komme videre.«