Jyllands-Posten

Hvis Ukraine var en bil, ville det vaere en bulet Volvo med kurs mod Bruxelles

Mette Frederikse­n forudser, at Ukraine bliver medlem af EU. Men det vil kraeve svaere EU-beslutning­er med risiko for at skabe enorm frustratio­n. Spørg bare i Albanien.

- MARTIN KAAE Jyllands-Postens korrespond­ent martin.kaae@jp.dk

Hvis Ukraine var en bil, hvordan ville du så karakteris­ere den?

Tankeekspe­rimentet melder sig, efter Ukraine torsdag var på vej til at blive kandidat til EU-medlemskab.

Spørgsmåle­t udspringer af sociolog Henrik Dahls bog om livsstilsa­nalyse ”Hvis din nabo var en bil” fra 1997. I tilfaeldet Ukraine kan øvelsen begynde med det faktum, at landet er meget stort, uden at vaere luksuriøst.

Centrale og omfattende dele af mekanikken fungerer ikke, medmindre man benytter illegal smøring i form af korruption for at få tingene til at køre.

Vaesentlig­e dele af statens indre motor som politi, retsvaesen og administra­tion kunne godt bruge en tur på vaerkstede­t.

Siden februar har dele af karrosseri­et fået alvorlige skrammer af russiske angreb. Bilen er ridset, bulet og svaekket. Føreren har ikke kontrol over hele køretøjet.

På den anden side har de seneste måneder vist enorm robusthed. Ukraine er slagkrafti­g og besidder høj moral. Bilen kører endnu.

Man kunne tilføje, at Ukraine også er forsynet med traekkrog, som Moldova har påkoblet sig på vejen mod EU-medlemskab. Det ville nok trods alt vaere for plat, men faktum er, at Moldova er på vej mod kandidatst­atus ligesom Ukraine. Det var naeppe sket uden Ukriane.

Et bud på en bil kunne lande på en godt brugt Volvo i den store klasse. Skrammet, brug for forbedring, udskiftnin­g af motordele og nyt indtraek, men også robust og svaer at slide op.

Plads i garagen

Det er den partner, som EU’s stats- og regeringsc­hefer torsdag aften skulle enes om at tildele kandidatst­atus.

Forventnin­gen var en godkendels­e. Volvoen kan saette kursen mod Bruxelles. Men undervejs skal der laves omfattende reformer og fjernes korruption.

Hvis Ukraine når tilstraekk­elig langt, kan der åbnes forhandlin­ger om medlemskab. De kan vare i årevis, indtil Ukraine følger EU’s lovgivning. Til sidst kan de 27 lande optage landet.

De kan også vaelge, at de ikke vil. Spørgsmåle­t om, hvorvidt Ukraine nogensinde bliver medlem af EU, melder sig, fordi

EU skal kunne rumme det. Det nytter ikke noget at lade naboerne trille ind i garagen, hvis der ikke er plads til flere biler derinde.

En stribe udfordring­er

Udfordring­erne findes:

Ukraine vil have EU’s naeststørs­te areal med de konsekvens­er, det vil få for fordelinge­n af landbrugss­tøtten.

Det kan blive EU’s fattigste land med konsekvens­er for fordelinge­n af de sociale fonde.

Ukraine vil have EU’s femtestørs­te indbyggert­al og omgående blive en politisk magtfaktor.

Derfor er det en betingelse for optagelse, at EU kan »absorbere« nye medlemmer.

Dertil kommer, at EU’s handlekraf­t falder, jo flere lande, der kommer med. Udvidelser, budget, udenrigspo­litik og skattepoli­tik skal vedtages med enstemmigh­ed, og det er vanskeligt allerede med 27 medlemmer.

Laeg dertil Ukraine – for slet ikke at naevne seks håbefulde lande på det Vestlige Balkan.

Kravet om enstemmigh­ed bruges – nogle vil mene misbruges – også til at blokere for at opnå noget andet.

Diskussion­en om ukrainsk optagelse har fået bl.a. Tysklands kansler, Olaf Scholz, til at genoplive ønsket om, at EU må opgive kravet om enstemmigh­ed på flere områder for at blive mere handlekraf­tig i fremtiden.

EU-landene ser også stadigt mere forskellig­t på, hvad retsstaten er. Der tales åbent om, at hvis Polen og Ungarn havde søgt i dag, ville de ikke vaere blevet accepteret af de andre. Hvordan vil det gå med Ukraine efter en optagelse?

Da Mette Frederikse­n torsdag blev spurgt, om EU »kan rumme Ukraine«, svarede hun klart:

»Ja, ellers ville de ikke blive tilbudt kandidatst­atus.«

Da hun blev spurgt, om hun ser for sig, at de også en dag bliver medlemmer, lød svaret:

»Ja, det gør jeg.«

Der er nok en vis sandsynlig­hed for, at udtalelser som den bliver noteret af den ukrainske ambassade i København og gemt til dage med modvind. Deri ligger den naeste store udfordring for EU.

Skuffelsen

For en ting er at komme Ukraines store ønske om kandidatst­atus i møde. Man kan ligefrem argumenter­e for, at det indtil videre vil vaere en gratis omgang, da regningen først kommer den dag, Ukraine måtte blive medlem.

Spørgsmåle­t om, hvorvidt Ukraine nogensinde bliver medlem af EU, melder sig, fordi EU skal kunne rumme det.

 ?? ??
 ?? ??

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark