”Høgenes høg” spreder sine vinger over Putins Kreml
Sekretaeren i Putins sikkerhedsråd, Nikolaj Patrusjev, har få formelle beføjelser, men stort gennemslag i Kreml. Patrusjevs synspunkter er med til at forme forløbet af krigen i Ukraine.
Han er manden, der formelt naesten intet bestemmer, men som mange efter fire måneders krig i Ukraine opfatter som Kremls virkelige nummer to.
Nikolaj Patrusjev blev uddannet skibsingeniør i det davaerende Leningrad, men var allerede i midten af 1970’erne i det sovjetiske KGB’s tjeneste og har siden da spillet sin rolle i Moskvas hemmelige politi med ildhu.
Den 70-årige Patrusjev, med det lidt fugleagtige ydre, har kendt Vladimir Putin gennem årtier, og de seneste 25 år har de arbejdet taet sammen.
Da Vladimir Putin i 1998 blev udnaevnt til chef for efterretningstjenesten FSB (KGB’s russiske arvtager), var Patrusjev hans souschef, og da Putin året efter blev udpeget til premierminister under praesident Boris Jeltsin – for senere at efterfølge denne – overtog Patrusjev posten som spionchef.
Dengang formulerede Patrusjev ambitionen om, at kadrer udklaekket i Sovjetunionens og Ruslands hemmelige tjenester skulle overtage vigtige kommandoposter overalt i magtapparatet.
»Der kommer folk, som er skolet som ledere af nationale sikkerhedsstrukturer, i regeringsapparatet, i Kreml og i regionerne. Det er livsvigtigt at tilføre nyt blod til gruppen af Ruslands ledere, at bestraebe sig på at aktivere potentialet blandt ansvarlige og velorganiserede folk, der, trods alle forhindringer, har fastholdt ånden om at tjene staten,« sagde Patrusjev til dagbladet Komsomolskaja Pravda i 2000.
Spilfordeler og chefideolog
Det er gået over al forventning for KGB-veteranerne, og Patrusjev, der siden 2008 har beklaedt den symbolsk vigtige post som sekretaer for praesidentens sikkerhedsråd, agerer spilfordeler og chefideolog.
Putins sikkerhedsråd har karakter af et koordinerende organ, og formelt har sekretaeren kun relativt begraensede beføjelser. Men Patrusjev har noget meget vigtigere, nemlig direkte adgang til praesident Putin, og ved, hvordan man får ham til at lytte:
»Han råder ikke over reelle, administrative ledelsesbeføjelser, så hans nøglefokus er Putins bevidsthed. De to styrker og naerer hinanden,« skriver Tatjana Stanovaja, en ekspert i Ruslands politiske elite i en analyse.
Organsalg og drømmesyn
Som Putin har Patrusjev – tilsyneladende uden større kvababbelser – udskiftet kommunismen med en religiøst farvet nationalisme, der er rimpet sammen af forskellige filosofiske og mystiske strømninger. Centralt står idéen om Ruslands saerstatus og ønsket om under en eller anden form at genskabe et imperium med Moskva som centrum.
Patrusjevs tankeverden er, efter hans offentlige udtalelser at dømme, et spejlkabinet fyldt med vilde konspirationsteorier. Putins toprådgiver viderebringer uden at blinke apokalyptiske drømmesyn, som tidligere i Rusland kun blev udtrykt af ekstreme nationalister.
Ifølge denne verdensopfattelse kan Rusland ved at gribe tilbage i sin kultur og historie haevde sin suveraenitet – et af Patrusjevs yndlingsudtryk – i en stejl konfrontation mod USA, mens Europa er i faerd med at synke ned i dekadence og forfald:
»Der agiterer man for det personliges prioritet over det faelles, individualisme, der undertrykker faedrelandskaerligheden, en stat, som gradvist dør bort. Det er allerede nu åbenbart, at med en sådan doktrin har Europa og den europaeiske civilisation ingen fremtid,« sagde Patrusjev i et interview i april med regeringsdagbladet Rossiskaja Gazeta.
I dette interview praesenterede han også en raekke staerkt spekulative anklager mod USA og Europa for at udnytte Ukraine som anti-russisk platform og vestlig koloni, herunder at man angiveligt »allerede har genoplivet det sorte marked for køb af menneskelige organer blandt socialt udsatte segmenter af den ukrainske befolkning for illegalt videresalg til europaeiske transplantationspatienter.«
Den britiske sikkerhedsanalytiker Mark Galeotti har kaldt Nikolaj Patrusjev for »en høgenes høg,« fordi han i høj grad anslår en tone som andre i det russiske magtapparat efterfølgende orienterer sig efter.
»Patrusjev er hverken et fjols eller en charlatan. Han er intelligent, overbevist og hårdt arbejdende, i stand til hurtigt at overskue komplekse sager,« skriver Galeotti for Raamoprusland, en hollandsk analysetjeneste.
Fatale fejlkalkulationer
Over lange perioder i sin tid som sekretaer for sikkerhedsrådet har Patrusjev ikke ladet høre fra sig, men i de seneste måneder har han flere gange optrådt med omfattende interviews i de russiske medier.
Nogle iagttagere opfatter dette som en styrkedemonstration fra Patrusjevs side, mens andre mener, det tvaertimod er udtryk for, at han trods sin centrale placering stadig har brug for at forsvare sine synspunkter i offentligheden.
Patrusjev har gennem årene ofte gjort opmaerksom på sin foragt for Ukraine – selv om han ironisk nok i 2001 blev dekoreret med en fin ukrainsk orden – en opfattelse af nabolandet, som Putin deler. Den konstante nedgørelse af ukrainerne blandt russiske beslutningstagere og i landets medier bidrog til den fatale fejlkalkulation, at man hurtigt kunne indtage Kyiv og bryde den ukrainske modstand.
Blodig udmattelseskrig
Hidtil er det lykkedes Patrusjev at undgå at tage ansvar for, at det planlagte triumftog er aflyst, og at Rusland i stedet er involveret i en blodig udmattelseskrig.
Men det bliver naeppe Patrusjev, man får at se med palmekvisten i hånden, hvis der skal stiftes fred med det Ukraine, som han i et indlaeg i dagbladet Kommersant tidligere på måneden, med en retorik karakteristisk for den feberhede stemning i Kreml, kaldte »det nynazistiske og terroristiske regime skabt af magthaverne i Kyiv«.