Han får 25 piller om dagen »og lidt morfin til natten«
Nicki Pedersen, den tidligere tredobbelte verdensmester i speedway, har efter et af karrierens grimmeste styrt overvejet sin karriere.
Nicki Pedersen ved lidt om smerte.
Han har braekket haender, fingre og ribben. Nakken to gange på samme år. Punkteret lungen og haft en indre blodansamling på leveren. Og helt sikkert meget andet gennem sine snart 30 år som speedwaykører.
Lige nu ligger den tidligere tredobbelte verdensmester på sin sofa i Middelfart som følge af et voldsomt styrt tidligere på måneden. Når han bevaeger sig rundt i hjemmet, er det med hjaelp fra krykker, efter at han blev kørt af banen i i en polsk ligamatch. Baekkenet braekkede to steder, og hofteleddet blev revet af led.
Et styrt, der har sidenhen tvunget Nicki Pedersen til at overveje karrieren. Og svaret er nu fundet.
Men først og fremmest må den 44-årige fynbo ikke belaste sit venstre ben de kommende otte uger.
»Så jeg er jo lidt haemmet, og det er da frygteligt at ligge på en skide sofa og kigge ud på solen. Men hvis man taenker på alt det, man ikke kan, braender man sammen oppe i styrhuset,« siger han.
Hvordan har du det egentlig?
»Det er sgu lidt ambivalent. Jeg kunne let tude og vaere irritere over livet, men jeg har laert at bekaempe udfordringer. Selvfølgelig er det røvtraels, selvfølgelig har jeg det ad helvedes til, selvfølgelig, men sådan er det. Jeg tager 25 piller om dagen og lidt morfin til natten for at få lidt ro. Jeg er konstant smertedaekket, men jeg gider ikke have så mange piller, at jeg bliver svimmel. Jeg vil gerne vaere til. Hele venstre ben føles som ét stort, blåt maerke. Som om det har fået taesk. Jeg har heldigvis gode laeger omkring mig,« siger han.
Hvad skete der rent faktisk i styrtet?
»Jeg slog min lårbensknogle ind i baekkenet. Det skulle traekkes tilbage igen, så jeg lå fire dage i spaend. Der var to brud på baekkenet. Derudover har jeg bl.a. et sår som følge af et hul på to gange fire centimeter i benet. Cyklens kaedestrammer var gået direkte ind i låret. Fem centimeter ind. Den måtte jeg traekke ud, før de kunne fjerne cyklen, som i forvejen var landet oven på mig. Det var en ret voldsom smerte. Jeg tabte en liter blod i løbet af natten, fordi det gav en kaempe blodsamling, efter at jeg var blevet syet sammen. Såå …«
Dit forhold til smerte?
»Jeg hader da at have ondt, men jeg har en kaempehøj smertetaerskel. Når jeg så har ondt, kan jeg garantere dig for, at jeg har ondt. Nogle gange er det bare mentalt, at man tror det gør ondt, fordi det ikke er rart at kigge på.«
Er dette vaerre end at braekke nakken?
»Det med nakken var knap så smertefuldt. Det var bare en braekket knogle, en halskrave, lidt ro og ikke så meget mere.«
Stopper du karrieren nu?
»Nej. Jeg skal i gang igen. Jeg er ikke done endnu. Jeg forsøger at se lyset forude i stedet for at vaere sortseer. Ellers er det svaert at rejse sig igen og igen. Laegerne har vaeret meget positive, så skroget skal nok hele igen. Det eneste, jeg er usikker på, er, om der er noget brusk tilbage – eller noget arvaev til at kompensere. Ellers er det lårbensknogle direkte mod baekkenpartiet. Det svarer til voldsom slidgigt, og så kan jeg måske hverken cykle, løbe eller traene mig op til raes.
Så kan jeg ikke komme i form. Det ved jeg om fireseks måneder.«
»Men speedway er mit levebrød, og jeg er stadig i topfire i den polske liga, som er den hårdeste i verden, og jeg leverer for mine hold. Jeg nyder at køre, og jeg tjener en skilling. Så er det svaert at sige stop.«
Hvad med kaereste og …
»De støtter mig 110 pct. Der er ikke så meget pis der. Derfor har jeg også kunnet køre på toppen i så mange år. De ved, at jeg lytter til min krop. Selvfølgelig har mine børn på 9 og 13 år vaeret kede af det, når jeg har forblødt lidt i sengen og dit og dat, men jeg prøver på at involvere dem i det, der foregår. De skal ses livets kerne på den hårde måde – forklaret bedst muligt uden at give traumer. Mikkel, min knaegt, kører selv speedway, og jeg har tit sagt, at han skal passe på sig selv. Alligevel er det ham, der modtager Facetime-opkald fra mig, der har slået skulder, arm eller ben. Så siger han, at jeg skal passe på mig selv.«
din
familie,