Dyrere braendstof holder fiskerne i havn
Braendstofpriserne tvinger de danske fiskere til at blive i havn. Det går hårdt ud over den enkelte fisker. Det går hårdt ud over aktiviteterne på havnene. Og på sigt kommer det til at få konsekvenser for fødevareforsyningen. Derfor er det på høje tid, politikerne griber ind og hjaelper de danske fiskere igennem den braendstofkrise, som krigen i Ukraine har sat turbo på.
Fiskerierhvervet er vigtigt for Danmark. Det har stor betydning lokalt.
Saerligt i Nord- og Vestjylland, hvor fiskeriet har en helt saerlig plads. Samtidig er fiskeriet grundlaget for en hel vaerdikaede.
Så når fiskeriet er under pres, kan det maerkes i mange led, og det påvirker langt flere mennesker end bare de mennesker, der er beskaeftiget i fiskeriet.
Det gaelder i den grad også de danske havne, hvor fiskeriet er en vigtig forudsaetning for aktivitet, liv og arbejdspladser. Når det går dårligt for fiskeriet, smitter det af på havnene.
Samtidig må man heller ikke glemme, at fiskeriet bidrager til fødevareforsyningen. Endda med nogle af de mest klimavenlige fødevarer overhovedet, eksempelvis muslinger og sild. Den seneste tid har vist os, at vejen til en forsyningskrise er vaesentligt kortere, end man skulle tro.
Der er blevet sat en streg under, at fødevarepolitik i sidste ende også er sikkerhedspolitik.
Derfor skal politikerne tage opgaven med at sikre fødevareforsyningen yderst alvorligt. På den baggrund er vi begge bekymrede, når braendstofpriserne tvinger de danske fiskere til at blive i land. For så forsvinder grundlaget for hele vaerdikaeden, og fødevareforsyningen fra fiskeriet stopper også. Det er virkeligheden lige nu. Vi skal for alt i verden undgå, at den situation fortsaetter.
Politikere i Spanien, Sverige, Tyskland og Frankrig har allerede taget ansvar og vedtaget støtteordninger til fiskeriet for at sikre forsyningskaederne.
I EU har man åbnet op for, at man kan bruge pengene på det europaeiske program for hav, fiskeri og akvakultur til at støtte fiskeriet i den svaere situation.
Den mulighed skal de danske politikere bruge.
Pengene er der. Behovet er der i den grad. Nu handler det derfor bare om at tage ansvar for fiskeriet, for havnene, for de områder, hvor fiskeriet har saerlig betydning, og for fødevareforsyningen.
Derfor opfordrer vi politikerne til at komme fiskeriet til undsaetning, sådan vi kan mindske konsekvenserne af krigen i Ukraine.