Kassen er tom – og det kan blive vaerre

Der er ikke meget godt at sige om den såkaldte verdenssituation. Krigen i Ukraine fortsaetter på fjerde måned, som efter alt at dømme er langt fra sin afslutning. Faktisk taler flere kendere om, at vi muligvis kan forvente en yderligere optrapning. Det kan blive både grimt og langvarigt.

Priserne på isaer fødevarer, braendstof og opvarmning stiger i Danmark, men lavinen ruller endnu hurtigere i resten af Europa. Renteniveauet vokser, og boligøkonomer taler om, at prisudviklingen i de store byer i Danmark er for nedadgående. Ergo bliver vi fattigere.

Den sanktionerede russiske gas er den store synder i regnestykket. Men knapheden på råvarer til at producere fødevarer er også et stort problem i det dystre, aktuelle verdensbillede. Lige nu er kornsiloerne i de ukrainske havne fyldt til bristepunktet, fordi det er svaert at skabe sikre transportveje til forarbejdning eksempelvis i Europa. Bønderne i Ukraine ved ikke, om de skal så og høste mere korn, for kan man få eksporteret råvarerne – endsige få dem opbevaret. Der er mange spørgsmål og få svar i den aktuelle krise.

Når jeg laeser nyheder og ser tv, så taenker jeg ofte på, hvad tålegraensen egentlig er for helt almindelige mennesker i helt almindelige lejligheder og huse helt almindelige steder i Danmark?

Jeg taenker, at det er logisk, at vi som samfund ikke kan leve med, at priserne løber løbsk på de varer, som vi har allermest brug for i dagligdagen. På et eller andet tidspunkt bliver det for surt og hvad så? Når borgernes opsparinger og købekraft udhules, som vi ser lige nu, så fortaeller verdenshistorien, at det ofte har skabt både social uro og politisk panik.

Regimer er blevet vaeltet på den konto, men mindre blodige magtskifter har også fundet sted. Eksempelvis da Reagan slog Carter ved det amerikanske praesidentvalg i 1980. Dengang var den amerikanske økonomi under et voldsomt pres, og inflationen var tårnhøj. Under en af de afgørende tvdebatter kiggede Reagan ind i kameraet og talte direkte til seerne. Han stillede to helt enkle spørgsmål, som lød: Er du bedre stillet i dag, end du var for fire år siden? Er det nemmere for dig at købe ting i butikkerne, end det var for fire år siden? Resten er som bekendt historie, og den tidligere Hollywoodskuespiller kunne efterfølgende indtage Det Hvide Hus.

Jeg taenker ikke, at ret mange danskere ser deres liv vaere bedre i dag end for fire år. Men faktisk er det vaerre i mange andre europaeiske lande, hvor prisstigningerne er endnu højere.

Lad danskerne beholde flere af deres egne hårdt tjente penge – giv dem købekraften tilbage.

Desvaerre er meldingen fra rigtig mange produktionsvirksomheder, at de forventer at haeve priserne yderligere. Samtidig ser det ikke ud til, at sanktionerne på den russiske gas løftes lige foreløbig. Det ligner en uløselig knude, hvor vi enten skal spaende baeltet yderligere ind eller risikere at smide yderligere braende på det økonomiske bål ved politisk at hjaelpe befolkningen mod de stigende priser. Det sidste bliver svaerest, fordi det haenger uløseligt sammen med risikoen for endnu højere inflation.

En løsning kunne vaere at lave finansierede skattelettelser, som ikke vil påvirke inflationen naevnevaerdigt. Men til gengaeld vil det mindske byrden for de hårdtarbejdende danskere, der bidrager til vores samfund og betaler skat. De skulle nødig miste lysten til at gå på arbejde. Lad danskerne beholde flere af deres egne hårdt tjente penge – giv dem købekraften tilbage.