Jyllands-Posten

Udskaeldt slagteriko­ncern fik et kaempe underskud efter hårdt år

Omsaetning­en falder, og der er bogført et underskud på 250 mio. kr. Tican, som er den naeststørs­te slagteriko­ncern i Danmark, er i økonomisk modvind og har fået de fleste af sine leverandør­er på nakken.

- LARS ATTRUP lars.attrup@finans.dk

Danmarks naeststørs­te slagterise­lskab, Tican, har vaeret i hård modvind og kom ud af 2021 med et underskud på 250 mio. kr. Selskabets omsaetning er faldet 600 mio. kr. til 8,3 mia. kr.

Tallene, som Tican netop har offentligg­jort, bekraefter, hvad de fleste i branchen allerede vidste: at 2021 har vaeret et saerdeles vanskeligt år for Tican.

Tican, som tidligere var et landmandse­jet andelssels­kab, blev efter en økonomisk krise overtaget af den tyske slagteriko­ncern Tönnies i 2016.

Tican har omkring 1.000 medarbejde­re og driver slagterier i Thisted og Brørup. Selskabet slagter omkring 4 mio. grise om året og er dermed naeststørs­t i en branche, der domineres af det landmandse­jede andelssels­kab Danish Crown.

Prisfald på svinekød

Det store underskud i 2021 tilskriver Tican blandt andet de vanskelige markedsvil­kår under og efter coronakris­en.

»De globale markeder har vaeret massivt påvirket af corona-pandemien, lockdowns i mange dele af verden og de efterfølge­nde flaskehals­e i forsynings­kaederne. Derudover har afrikansk svinepest i alvorlig grad påvirket eksportmar­kederne. Konsekvens­en var et stort prisfald på svinekød. Det har samlet set ramt industrien hårdt,« lyder det i pressemedd­elelsen fra Tican.

Selskabet fremhaever, at resultatet af slagteriak­tivitetern­e i Danmark samt salget i Tican’s engelske foraedling­sog handelssel­skaber også har vaeret påvirket af de vanskelige vilkår i markederne.

»2021 var et vanskeligt år for hele industrien og heller ikke tilfredsst­illende for Tican. Sammenlign­et med resten af industrien styrede vi dog selskabet relativt godt gennem krisen,« vurderer

Niels Jørgen Villesen, adm. direktør for Tican.

Med udgangen af juni traeder Niels Jørgen Villesen tilbage og overlader topposten i Tican til Sebastian Laursen, som han de seneste måneder har kørt parløb med i ledelsen af Tican.

Kritik fra landmaend

Niels Jørgen Villesen har det seneste halve år vaeret skydeskive for massiv kritik fra størstedel­en af de landmaend, der leverer grise til Tican.

Landmaende­ne er rasende over, at Tican i december pludselig og helt uventet meddelte, at selskabet ville betale en lavere svinepris end markedsled­eren Danish Crown. Den uventet lave pris gaelder alle de grise, landmaende­ne har leveret i 2021, hvilket betyder, at leverandør­erne mister 90-100 mio. kr.

Gennem mange år har Tican altid skygget Danish Crowns svineafreg­ning, og landmaende­ne haevder, at selskabet skriftligt har forpligtet sig til dette.

Derfor har landmaende­ne nu rejst flere voldgiftss­ager mod slagterise­lskabet, og nogle har samtidig opsagt deres kontrakter med Tican for at skifte til andre selskaber.

Ticans beslutning om at betale mindre end Danish Crown er styret af det tyske moderselsk­ab, og den danske direktør Niels Jørgen Villesen har blot vaeret budbringer.

Underskudd­et på en kvart mia. kr. indikerer, at Tican i 2021 simpelthen ikke har haft råd til at matche Danish Crowns svineafreg­ning.

»Kaempe tillidsbru­d«

I pressemedd­elelsen om 2021-regnskabet adresserer Ticans nye ledelse også striden med landmaende­ne og lover at fortsaette dialogen »med landmaende­ne om priserne sidste år (2021, red.)«.

»Vi må få afsluttet diskussion­erne. For fremtiden vil vi forsaette med at arbejde på at finde en pålidelig og enkel samarbejds­model for alle parter. Vi ser dog ikke det tillidsful­de samarbejde med landmaende­ne vaere truet,« lyder det i en erklaering fra Ticans nye ledelse.

Formanden i Landsforen­ingen af Danske Svineprodu­center, Jeppe Bloch Nielsen, har betegnet Ticans uventet lave betaling som »et kaempe tillidsbru­d og en svinestreg uden lige«.

Jeppe Bloch Nielsen er en af de landmaend, der har opsagt kontrakten med Tican.

 ?? ?? Det naeststørs­te slagterise­lskab i Danmark, Tican, fik et underskud på 250 mio. kr. i 2021.
Arkivfoto: Janus Engel
Det naeststørs­te slagterise­lskab i Danmark, Tican, fik et underskud på 250 mio. kr. i 2021. Arkivfoto: Janus Engel

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark