Tysk topminister: Gaskrisen kan ende med et kollaps som Lehman Brothers
Tyskland vil kunne få svaert ved at fylde sine naturgaslagre inden den kommende vinter.
Tyskland er nu i »alarmfasen«, hvilket er sidste trin, inden der indføres egentlig nødret.
Så alvorlig er situation, efter at statsmonopolet Gazprom har reduceret leverancerne af naturgas gennem rørledningen Nord Stream med »rutinemaessig vedligeholdelse« som begrundelse.
»Som nation bevaeger vi os nu ad en stenet vej. Selv om det ikke føles sådan, står vi midt i en gaskrise,« sagde økonomiminister Robert Habeck på en hasteindkaldt pressekonference, hvor han også oplyste om aktiveringen af alarmfasen.
Konkret betyder de reducerede leverancer, hvis de fortsaetter, at Tyskland vil kunne få svaert ved at fylde sine naturgaslagre inden den kommende vinter. Aftalen i EU er, at lagrene senest den 1. november skal have en kapacitetsudnyttelse på mindst 80 pct.
Alarmfasen indfører øget overvågning af gasmarkedet, ligesom en raekke kulfyrede kraftvaerker vil blive taget ud af mølposen og sat i drift. Endvidere bemyndiges regeringen til at give energiselskaberne lov til at sende de stigende omkostninger videre til husholdningerne og erhvervslivet.
Robert Habeck vil foreløbig overvåge prisudviklingen på naturgas, før han giver tilladelse til, at regningen kan sendes videre til slutbrugerne.
Den tyske økonomiminister vil også arbejde for, at Europa i en koordineret indsats saenker energiforbruget for at kunne styrke beredskabet, før fyringssaesonen begynder.
Gaskollaps
Ikke kun den tyske regering, men også Det Internationale Energi Agentur (IEA) har de seneste dage advaret om, at den reducerede strøm af naturgas gennem Nord Stream kan vaere et første skridt på vejen mod at skrue så meget ned for naturgassen til Europa, at det bliver umuligt at fylde lagrene forud for vinteren.
»Vi må gå ud fra, at Putin er parat til at reducere gasleverancerne yderligere. Allerede nu ser vi et voksende underskud af naturgas i lagerbeholdningerne. Hvis dette minus bliver så stort, at markedet ikke laengere kan klare efterspørgselspresset, kan det ende i et kollaps, der vil får samme effekt på energimarkedet, som Lehman Brothers’ havde det på finansverdenen,« fastslår Robert Habeck.
Den gradvise reduktion i naturgasstrømmen til Europa ses i de europaeiske hovedstaeder som en bevidst reaktion på de sanktioner, der ifølge Frankrigs økonomiminister, Bruno Le Mer, er »en økonomisk krig« mod Rusland.
I Tyskland er der en voksende frygt for reelt at løbe tør for naturgas til vinter, og hvis der bliver tale om en hårdere vinter end normalt, kan det få uoverskuelige konsekvenser for Europas største økonomi.
Konkret betaler de europaeiske forbrugere dyrt, idet prisen på naturgas er steget 50 pct., siden Gazprom begyndte at begraense strømmen gennem Nord Stream.
Alternativer
EU i almindelighed og Tyskland i saerdeleshed arbejder intenst på at øge importkapaciteten for flydende naturgas.
En midlertidig løsning er at chartre specialtankskibe til flydende naturgas, og så lade dem fungere som modtageanlaeg. Prisen er høj, men et fast anlaeg på land tager år at projektere og opføre og kan derfor ikke afhjaelpe gaskrisen på kort sigt.
»Hvis Europa skal erstatte al naturgas fra Rusland, der kommer via rørledninger, skal der årligt importeres 275 mia. kbm flydende naturgas, baseret på tallene for 2021, hvilket svarer til godt halvdelen af den globale handel med flydende naturgas. Herudover skal der også findes erstatning for den flydende naturgas, som EU har importeret fra Rusland,« siger Anne-Sophie Corbeau, seniorforsker ved Climate School under Columbia University i New York.
Hun har tidligere i en årraekke vaere direktør for naturgasanalyser i Det Internationale Energi Agentur (IEA) og olieselskabet BP.
»Forestiller man sig i stedet, at EU vaelger at erstatte den hidtidige import af russisk naturgas med vedvarende energikilder, skal der installeres en kapacitet på 370 gigawatt, hvilket skal ses i forhold til den eksisterende kapacitet på ca. 230 GW. I perioden fra 2015-20 blev der årligt installeret ca. 14 GW. Med det tempo vil det tage mere end 25 år at erstatte gassen med vedvarende energi,« forklarer Anne-Sophie Corbeau og fortsaetter:
»Alternativt kan man installere 105 GW atomkraft, hvilket naesten er en fordobling i forhold til den eksisterende kapacitet på 115 GW. Atomkraftvaerker tager tid at projektere og opføre, så heller ikke her ligger er der hurtige løsninger at hente.«
Kulboom
Gaskrisen har skabt det paradoks, at EU for tiden importerer rekordstore maengder kul fra Sydafrika til brug i kraftvaerksindustrien.
Hvis de kraftvaerker, der både kan fyre med naturgas og kul, vaelger sidstnaevnte, vil det kunne frigive naturgas, der så kan sendes ned i de underjordiske lagre og dermed mindske risikoen for en kollaps til vinter.
I fjor tegnede EU-landene sig for 4 pct. af den maengde kul, der blev udskibet fra Richards Bay Coal Terminal i Sydafrika, som er den største kulterminal på det afrikanske kontinent.
I år har EU-landene, inklusive Danmark, aftaget 15 pct. af den maengde kul, der er eksporteret via den sydafrikanske terminal.
Udviklingen bliver ikke mindre paradoksal af, at industrilandene – heriblandt EU – på FN’s klimatopmøde COP26 i Glasgow i fjor lovede at stille 60 mia. kr. til rådighed for Sydafrika til landets bestraebelser på at mindske CO2-udledningen.
Sydafrika har forpligtet sig til at arbejde for en afvikling af kul, men det modarbejdes nu af ordreindgangen fra EU. Økonomisk vil det kraeve betydelig assistance udefra, hvis Sydafrika skal kunne frigøre sig fra kul. Arbejdsløsheden i landet er oppe på 34 pct., og den store efterspørgsel på kul samt de høje priser ventes i år at skabe hen ved 200.000 nye arbejdspladser i mineindustrien.
Alle hensyn må vige
Europas paradoks vokser yderligere af, at Tyskland fortsat råder over anselige reserver af brunkul, som er det mest klimabelastende af alle fossile braendsler. Ved at maksimere anvendelse af brunkul kan tyskerne frigive naturgas til at opbygge lagerbeholdningerne.
Økonomiminister Habeck, der er fra partiet De Grønne, erkender, at det er »bittert«, men virkeligheden er, at Europa om kort kan blive tvunget til at rationere naturgas, og i en så kritisk situation må alle andre hensyn vige.