Prisapp med hotelmilliardaer i ejerkredsen får millioninvestering
Prisappen Tjommi vil hjaelpe købere til at få det bedste tilbud. Den idé er bl.a. Petter Stordalen og Sitecorestifteren Lars Fløe med på.
»Min far skulle købe et nyt fjernsyn. Han er typen, der kigger på priserne, så da han havde købt det fjernsyn, han ville have, og det en uge efter gik ned i pris, gjorde det ham så irriteret, at han gik tilbage i butikken igen og fik penge tilbage.«
Sådan blev en forretningsidé plantet i den 26årige norskfødte Henrik Johannesen, som nu bor i Danmark. Han står bag prisappen Tjommi, der hjaelper brugerne med at få penge refunderet, hvis en vare, de har købt, falder i pris efter købet.
En idé, som for nylig har fået ekstra kapital på 8 mio. kr. fra bl.a. kapitalfondsmanden Jesper Jarlbaek, Nordic Makers og Sitecorestifter Lars Fløe.
Win-win-situation
I bagkataloget finder man også profilerede investorer som hotelmilliardaeren Petter Stordalen, VF Venture og Spring Capital.
»Første gang jeg talte med Henrik Johannessen om Tjommi, så jeg store muligheder i produktet. Appen er bygget på en win-win-formel, hvor forbrugere får penge retur, og virksomheder kan opbygge trovaerdighed og kundeloyalitet. Det er da helt fantastisk,« siger Petter Stordalen, der ifølge cvr-registeret har mellem 10 og 15 pct. af aktierne i selskabet.
Tjommi er en app, der hjaelper brugere med at få penge retur, hvis en vare falder i pris efter købet. Det gør den ved at scanne din mailboks for kvitteringer, og hvis det køb så kan findes bedre på internettet, vil Tjommi kontakte butikken og få refunderet differencen. I findeløn tager Tjommi så 25 pct., efter beløbet er retur på brugerens konto.
Tjommi blev først lanceret i Norge, men er nu også i Danmark, og ifølge Tjommi har appen nu over 30.000 brugere. Til jul forventes tallet at vaere 150.000 brugere.
Henrik Johannesen fortaeller, at de nogle gange har problemer med butikker, der ikke vil betale differencen, og derfor har de også lavet aftaler med butikker om at udstede gavekort, hvis produktet falder i pris. Det synes han er en god model, da kunderne får et gavekort, mens butikkerne er sikre på, at brugerne laegger penge i deres virksomhed igen.
Vil udvide til USA
Men vejen til de store investeringer har ikke vaeret uden udfordringer. I begyndelsen tog kunderne billeder af kvitteringerne, uploadede det på appen, og så sendte Tjommi krav til butikkerne gennem Tjommis egen mail.
»Dengang fik vi afslag på alle krav. Det betød, at vi måtte lave en ny version, hvor vi sendte e-mails ud på brugernes vegne.«
Ivaerksaetteren vil bruge den nye investering på massiv markedsføring, da målet er at femdoble antallet af brugere til 150.000 inden jul. Et mål, han mener, de er godt på vej til at nå, da de i juni alene har fået 8.000 nye brugere.
»Vi er en unicorn om et par år. Der er vi i hele Europa og også i USA,« siger Henrik Johannesen.