Rapport: Vores opfattelse af ligestilling er en kaep i hjulet for forandringer

Mens Danmark halter efter EU-gennemsnittet for kvindelige ledere, mener et flertal af danskerne, at ligestilling er opnået. Det er problematisk, mener flere direktører.

Der er stadig langt mellem kvinderne på ledelsesposterne i danske virksomheder. Samtidig har danskerne en skaev opfattelse af, hvordan det står til med ligestillingen.

Det viser en ny rapport udgivet af McKinsey & Co. og The Diversity Council, som er en sammenslutning af en raekke store danske virksomheder.

Mens 29 pct. af alle ledere i den private sektor i Danmark er kvinder, lyder EU-gennemsnittet på 35 pct. Dog mener 58 pct. af danskerne, at ligestillingen inden for ledelse allerede er opnået.

Sammenligner man med Sverige, er 43 pct. af lederstillingerne besat af kvinder, mens blot 38 pct. af svenskerne mener, at ligestillingen inden for ledelse er opnået.

Den forskel er afgørende for at skabe flere kvindelige ledere, mener Tine Arentsen Willumsen, der er adm. direktør i konsulenthuset Above & Beyond, der er stiftere af The Diversity Council.

»Når svenskerne mener, at problemet ikke er løst, betyder det selvfølgelig, at der er et helt andet fokus på vigtigheden af at løse problemet,« siger hun.

Veluddannede kvinder

»Vi har de samme forudsaetninger som resten af Norden. Vi har højtuddannede kvinder, lige adgang til uddannelse og så viser vores undersøgelse, at vi har lige ambitioner mellem maend og kvinder. Så selvfølgelig kan vi lykkes,« siger Tine Arentsen Willumsen.

Nationalbanken er også en del af The Diversity Council, der står bag rapporten. Og til Jyllands-Posten understreger nationalbanksdirektør Lars Rohde vigtigheden af arbejdet med at skabe repraesentative ledelser.

»Blandt de yngre generationer gaelder det, at kvinder er mere veluddannede end maend, men de tyndes ud, jo højere vi går op i ledelseslagene. Vi skal finde ud af, hvordan vi kan fastholde den kvindelige talentmasse. Det gavner både samfundet, virksomhederne og den enkelte kvinde,« siger han.

Anfaegtet på faglighed

Undersøgelsen peger på flere hovedårsager til den kønsmaessige forskel i ledelseslagene. Både i hjemmet og på arbejdspladsen.

I undersøgelsen svarer 43 pct. af de adspurgte kvinder, at de er hovedansvarlige for husholdningen mod 24 pct. af de adspurgte maend.

Men også arbejdspladserne kan ifølge undersøgelsen kaste lidt lys på skaevvridningen. Undersøgelsen viser, at kvinder har 30 pct. mindre sandsynlighed for at blive forfremmet, og at maend eksponeres dobbelt så meget for uformelle møder med deres ledere. Samtidig har halvdelen af de kvindelige topledere i Danmark oplevet at blive anfaegtet på deres faglighed, mens det kun gaelder for 20 pct. af de mandlige topledere. Den sidste hovedårsag er ifølge rapporten, at danske virksomheder ikke i høj nok grad har fokus på diversitet. Her viser undersøgelsen, at 63 pct. af lederne i danske virksomheder mener, at organisationen italesaetter vigtigheden af diversitet, mens 24 pct. oplever, at der bliver sat handling bag ordene.

Det handler ikke bare om at have vaerdier i håndbogen, der skal handles på dem, mener Tine Arentsen Willumsen.

Samarbejder med skoler

Blandt de virksomheder, der har deltaget i undersøgelsen er kabelvirksomheden NKT.

Kira Johnson, som er adm. vicedirektør og hr-direktør, er ikke i tvivl om vaerdien i at skabe et repraesentativt ledelseslag.

»Flere hjerner taenker på forskellige måder. Sådan skaber vi bedre resultater for virksomheden,« siger hun.

Hos NKT er der blandt ledelseslaget i dag 20 pct. kvinder, mens tallet for hele organisationen er 17 pct.

NKT er en ingeniørtung virksomhed. Derfor har det i mange år vaeret en udfordring at rekruttere medarbejdere og ledere, da de tekniske uddannelser har vaeret praeget af en overvaegt af mandlige studerende,

Kira Johnson.

Derfor har NKT indgået samarbejder med uddannelsesinstitutionerne for at få flere piger ind på de tekniske ungdomsuddannelser, samtidig med at man internt har undervist i at undgå »blinde vinkler eller fordomme« i forfremmelser og ansaettelse.

»Vores resultater er direkte afhaenge af vores medarbejdere, og hvor dygtige de er,« siger Kira Johnson.

Hos AP Pension, som også har deltaget i undersøgelsen, er adm. direktør Bo Normann Rasmussen også overbevist om, at bedre repraesentation skaber bedre virksomheder. Han genkender saerligt en af årsagerne fra sit eget liv.

»I min egen familie fik vi børn, mens jeg kørte på med karrieren. Så min hustru gik på deltid. Det betyder, at man efter fem-seks år skal genstarte sin karriere som kvinde, mens manden er videre. Kvinderne har barrierer, der skal fjernes,« siger han.

»Vi skal blive bedre til at understøtte de unge familier, for det er hårdt at lave karriere og have tid til det hele.«

Hos AP Pension er der i ledelseslaget en ligelig kønsmaessig fortaeller fordeling, men det kraever en indsats, fortaeller Bo Normann Rasmussen.

»Der skal komme et kontinuerligt ønske og pres fra den øverste ledelse for at aendre den kultur, der er.«

Mulige løsninger

Rapporten fremhaever en raekke mulige løsninger. Bl.a. mentorprogrammer og lederuddannelser for kvinder samt at eksekvere på de målsaetninger, som mange virksomheder allerede har udstukket. De forslag bakker Lars Rohde op om. Virksomhederne skal løfte deres del af ansvaret for at undgå »rip, rap og rup-problemet« – at vi fremhaever dem, vi ligner, fortaeller han.

»Vi skal sørge for, at både maend og kvinder får tilbudt coaching. Vi skal have alle ressourcer i spil.«

Men ikke bare virksomhederne har en opgave foran sig. Der skal også politiske tiltag til, siger han, som ikke vil afvise behovet for kvoter for kvinder i ledelserne.

I Nationalbankens 204 år lange historie, har der vaeret to kvindelige direktører.

»Så der er noget at arbejde med,« siger Lars Rohde.