Lars Mørch, du har ikke brug for forsvarsvaern

En kapitaludvidelse kunne have presset Jyske Banks topledelse til at indføre bedre selskabsledelse. Måske det kommende tronskifte kan varsle nye tider. En veldrevet bank har ikke brug for beskyttelse for at sikre sin selvstaendighed.

Det lå lidt i kortene. Det kunne blive nødvendigt med en kapitaludvidelse for at finansiere det forventede køb af Handelsbankens danske aktiviteter. Det synes aktiemarkedet ikke så godt om. Det ville udvande investorernes ejerandele og dermed deres del af den finansielle vaerdiskabelse.

Da Jyske Bank mandag endelig annoncerede milliardovertagelsen, havde de fundet pengene på lånemarkederne. Det var hovedsageligt derfor, at Jyske Bank-aktien steg så meget i mandags.

Men det er en meget kortsigtet reaktion. Det bedste for selskabet og ikke mindst for selskabets aktionaerer havde vaeret at udstede nye aktier. Det kan lyde bizart, men det havde vaeret den nødvendige presbold for langt om laenge at justere en foraeldet og utidssvarende ledelsesmodel. Den lever i sin grundform ikke op til professionelle, nutidige standarder og beskytter i uhensigtsmaessig grad topledelsen. Den saetter groft sagt ledelsesstrukturen på hovedet, så det reelt er den adm. direktør, der har magten.

Det kan naeppe vaere sund fornuft, men det vil Jyske Bank heller aldrig skrive under på. Der er ganske enkelt andre hensyn, der er større end at taekkes aktionaererne. Det drejer sig isaer om at bevare selvstaendigheden som et stort uafhaengigt pengeinstitut i Danmark.

Det tredjestørste pengeinstitut i Danmark anser sig selv som den naturlige udfordrer til de store finansielle supermarkeder med base i København, Danske Bank, Nordea og Nykredit, der skal vaere med til at holde balancen på det danske marked. Det sikrer stemmeretsbegraensninger, så ingen aktionaer kan stemme for flere end 4.000 aktier, uanset den samlede aktiebeholdning. Ingen enkeltaktionaer kan tilmed erhverve mere end 10 pct. af aktierne uden bankens tilladelse.

Dertil kommer, at bestyrelsen forbeholder sig ret til – i tilfaelde af et overtagelsesforsøg

– at »vurdere mulighederne for at foretage dispositioner, som bestyrelsen måtte finde i overensstemmelse med aktionaerernes, kundernes, medarbejdernes og samfundets langsigtede interesser og med Jyske Banks mål om at vaere en selvstaendig dansk koncern, idet bestyrelsen er bevidst om koncernens samfundsmaessige betydning«. Det er ikke svaert at oversaette til nydansk. Jyske Bank kan ikke overtages uden bestyrelsens billigelse.

Den anden kaempe sten i skoen er udvaelgelsen af medlemmer til bestyrelsen, der for et fåtal er direkte valgt på generalforsamlingen. Det er heller ikke godt set med aktionaerbriller.

Som udgangspunkt sker rekrutteringen nemlig gennem et repraesentantskab, hvis rolle er svaer at definere.

Selv om der kan argumenteres for, at det kan vaere fordelagtigt at have flere ledelsesorganer, fremstår repraesentantskabet i et stort pengeinstitut anno 2022 som en overflødig kile mellem aktionaererne og bestyrelse. Det forplumrer udøvelse af et nødvendigt aktivt ejerskab. Det gaelder i øvrigt for flere store regionale pengeinstitutter, hvilket i sig selv besvaerliggør den nødvendige konsolidering.

Anders Dams tid som ordførende direktør er efter 25 år på topposten ved at rinde ud. Jyske Bank har en tradition for topledere, der sidder laenge. Han er kun den tredje i Jyske Banks levetid. Det styrker kun troen på, at Jyske Banks ledelsessystem beskytter den daglige ledelse og giver dem en for stor magt i forhold til de reelle ejere. Det skal selvfølgelig laves om. Et tronskifte er på vej, og 50-årige Lars Mørch, der er mest kendt for at have taget skraldet i Danske

Banks hvidvask-skandale, står til at overtage roret. Han har forhandlet overtagelsen af Handelsbanken Danmark på plads, og det placerer Jyske Bank endnu staerkere på det danske bankmarked. Han virker som en topchef, der ikke har brug for nogen beskyttelse.

Der er ganske enkelt andre hensyn, der er større end at taekkes aktionaererne.

Det er for aktionaererne mere fordelagtigt, at forbedrede økonomiske resultater skaber så store vaerdier på både kort og langt sigt, at en højere aktiekurs i sig selv giver den ønskede beskyttelse. En større bank kan efter overtagelsen af Handelsbanken i Danmark måske give topledelsen og ejerne modet til at gøre op med et uhensigtsmaessigt levn fra fortiden.

En opdateret ledelsesstruktur vil tilmed give Lars Mørch større og bedre adgang til at finansiere yderligere ekspansion, når den naeste store fusionsbølge rammer de danske pengeinstitutter.

Der er efter sigende en havkat i hyttefadet i Silkeborg. Den kan sagtens udfolde sig på en nytaenkende og utraditionel måde uden forsvarsvaern af en beskyttet topledelse og et låg på det aktive ejerskab. Det vil vaere i selskabets egen interesse.