Rammstein leverede mareridt til

Med sit groteske sceneshow og graensesøgende sange smaekkede Rammstein nok engang den vestlige kulturs dunkleste sider lige i ansigtet på sit publikum.

Det er efterhånden 24 år siden, at Rammstein første gang foldede sit graenseoverskridende totalteater ud foran et dansk publikum.

Dengang var det stadig et fåtal, som kunne se meningen med galskaben, og en anmelder ved en af landets store aviser anbefalede efterfølgende bandet at droppe alle effekterne og koncentrere sig om musikken.

Sådan skulle det som bekendt ikke gå, og et kvart århundrede og et dusin danske koncerter senere har Rammstein opnået noget, man kan tillade sig at kalde folkelig popularitet herhjemme. De 35.000 billetter til onsdag aftens stadionkoncert havde vaeret udsolgt laenge, og de mange fremmødte fans fik da også, hvad de kom efter onsdag aften.

Till Lindemann og kompagni har bygget en karriere på at tage nogle af den vestlige kulturs mest frastødende skyggesider og smaekke dem lige i fjaeset på publikum med saerdeles håndfaste virkemidler. Det gør de også i Aarhus onsdag aften, hvor klassikere som ”Sehnsucht”, ”Du Hast”, ”Pussy” og ”Du Riechst So Gut” leveres, så det stadig naesten føles som et overgreb.

Velkendt ritual

Rammstein-ritualet er efterhånden velkendt, men det gør ikke så meget. For det virker, maskinen kører upåklageligt, og det er stadig underholdende at overvaere det groteske show med Till Lindemann som energisk og tilpas vanvittig indpisker.

En fyr, man har meget lidt lyst til at møde, når han for eksempel dukker op iført kokkehue, laederforklaede og en mikrofon formet som en slagterkniv for at fremføre ”Mein Teil”.

Rammstein leverer sit show tilsyneladende uden ironi eller befriende glimt i øjet. Her er ingen komisk forløsning, hvilket bevirker, at bandet faktisk har formået at bibeholde et element af noget genuint ubehageligt og urovaekkende.

Det er meget få musikere – og endnu faerre folkekaere musikere – man kan sige det om.

Poetiske tekster

Laeg dertil, at Lindemanns tekster rent faktisk er poesi. Det blev vi mindet om onsdag aften med for eksempel ”Zeit” – fra bandets seneste album – som dybest set er et romantisk digt, som snildt kunne vaere skrevet for et par hundrede år siden.

Vi fik yderligere et par sange fra den nye plade, som udkom i april. Derudover traekkes der dog i stor stil på gruppens tidlige album – tilsyneladende til publikums store tilfredshed.

Inden koncerten havde en højttalerstemme på bandets vegne opfordret til, at man lod mobiltelefonen blive i lommen og nød koncerten. Det viste sig dog at vaere for meget at forlange af publikum i aften, og hos rigtig mange vinder den ubaendige trang til at hjembringe rystede amatøroptagelser fra koncerten over respekten for bandets høflige henstilling.

Rammstein – Ceres Park, 22. juni 2022

Foruroligende fest

Stadionkoncerter har i det hele taget aldrig vaeret det optimale forum for fortaettet naervaer og fordybelse. Og selv om publikum helt oppe foran scenen formentlig havde en fest, nåede stemningen aldrig ligefrem ekstatiske

ESPEN STRUNK