Der skal vaere tilsyn med omstridt del af grøn aftale, men ingen ved hvordan
Hvis der ikke leves op til reduktionsmålene, ryger grundlaget for skatterabatten. Genbesøg skal sikre vejen dertil, men dem er der uenighed om.
Skatterabatten til nogle af de mest forurenende virksomheder i landet blev fredag til virkelighed, da aftalen om CO2-afgifter til industrien blev praesenteret i en aftale mellem regeringen, Venstre, SF, Radikale Venstre og De Konservative.
Aftalen skal genbesøges i 2023, mens afgiftsniveauet for de mest forurenende virksomheder skal genbesøges i 2026, hvor der skal ske en vurdering af afgiftsniveauet, og i 2028, hvor der »tages initiativ til justeringer af aftalen,« såfremt virksomhedernes CO2-reduktion bliver mindre end forventet.
Det sker, som der står i aftalen, fordi »der er stor usikkerhed« forbundet med at give et skøn over udledningerne frem mod 2030.
Ved praesentationen af aftalen fredag gjorde finansminister Nicolai Wammen det klart, at skatterabatten kan ryge for virksomhederne, hvis reduktionerne ved de planlagte genbesøg ikke vurderes at vaere tilstraekkelige.
»Hvis der ikke bliver leveret på forudsaetningen for en 70 pct.-målsaetning, skrider forudsaetningen også for den afgift,« sagde han.
I aftalen står der, at genbesøgene skal se på, i hvilket omfang virksomhedernes investeringer står mål med afgiftsniveauet.
Virksomhedernes investeringer til den grønne omstilling skal hjaelpes på vej af en grøn investeringsfond på over 50 mia. kr., som er en del af aftalen. Men hvor meget der rent faktisk skal reduceres frem mod 2026, eller hvordan tilsynet skal foregå, fremgår ikke af aftalen.
Reduktion ikke defineret
Den omstridte skatterabat betyder, at virksomheder defineret som mineralogiske virksomheder, som blandt andet indbefatter Aalborg Portland, kan se frem til en dansk CO2-afgift på 125 kr. pr. udledt ton CO2 udover den europaeiske kvotepris på 750 kr. pr. ton.
Virksomheder, der ikke er defineret som mineralogiske, men som er en del af EU-kvotesystemet, skal betale en dansk CO2-afgift på 375 kr. pr. ton.
Skatterabatten har vaeret staerkt kritiseret fra en raekke eksperter for at mindske incitamentet til at omstille de mest forurenende virksomheder, mens argumentet for skatterabatten har vaeret at undgå, at virksomhederne blev så hårdt ramt af afgiften, at det ville føre til udflytninger af arbejdspladser.
Sofie Carsten Nielsen, politisk leder for Radikale Venstre, understregede efter praesentationen, at hun var glad for, at aftalen genbesøges løbende frem mod 2030.
Men praecist hvor meget der skal vaere reduceret i virksomhederne i 2026, står endnu ikke klart, fortalte hun.
»Det kan man ikke laese i aftalen nu, for det foregår i dialog med virksomhederne.«
Hvis én mineralogisk virksomhed reducerer sin CO2udledning, mens en anden ikke gør, skal vi så i 2026 have en differentieret afgift fra virksomhed til virksomhed?
»Det ser jeg ikke for mig. Mit umiddelbare bud er, at det stadig vil vaere en ensartet afgift.«
Hvis man kan se, at Aalborg Portland alligevel ikke når sit mål, hvorfor skulle andre mineralogiske virksomheder så gøre mere for omstillingen? Giver det ikke mulighed for, at enkelte virksomheder vil kunne køre på frihjul?
»Af samme grund har vi genbesøg i 2023.«