Finansmarkederne venter nu bare på, at tilbagegangen i USA kommer
Der breder sig hastigt en forventning om, at USA kommer i en recession om ca. 12 måneder.
På flere måder kan man maerke, at sommertiden naermer sig. En klassisk indikator er, at kultursektionen hos mange medier har fokus på bøger og serier, som man kan underholde sig med ved poolen, eller hvor sommerferien nu afholdes.
Jeg skal nok undlade at komme med en top-10 over digre makroøkonomiske rapporter, som kunne vaere spaendende laesning. I stedet vil jeg berette om, hvilket tema jeg kommer til at dykke ned i, når der i de kommende uger er lejlighed til det.
Den kommende amerikanske recession er på alle måder enten en finansgyser eller utrolig spaendende, lidt afhaengig af med hvilke solbriller man betragter udfordringen. Historien er også usaedvanlig, da den handler om en økonomisk recession, som måske indtraeder om ca. et år. Mange økonomiske tilbageslag eller recessioner kommer typisk uventet hurtigt, ellers ville de fleste regeringer naturligvis forsøge at undgå den økonomiske krise med forskellige økonomiske tiltag.
I dette tilfaelde er finansmarkedet allerede ved at reagere på den kommende økonomiske nedgang om måske 12 måneder, så jeg vurderer det således, at flertallet i finansmarkederne nu bare venter på, at tilbagegangen i USA kommer.
I en sommerfiktion opfinder forfatteren sikkert en magisk figur, der tryller den kommende økonomiske nedgang vaek. Men desvaerre må investorerne acceptere at vaere en del af realiteterne, og en meget vaesentlig figur har sat sig selv i scene – nemlig verdens største og maegtigste centralbank, USA’s Federal Reserve Bank (Fed).
Jeg synes ingenlunde, at det er underholdende at arbejde i et finansmarked med negative afkast, men det er realiteten lige nu. Trods denne situation er min holdning, at endelig trådte en centralbank i karakter ved at saette pengepolitisk stabilitet højere end økonomisk vaekst.
Når en formue er skabt, er pengepolitisk stabilitet utrolig vigtig for formuens videre beståen. Men også for mennesker, der ikke sparer op endnu, er prisstabilitet en vaesentlig faktor. Har man ikke tiltro til pengenes fremtidige købekraft, har man heller ikke en tilskyndelse til at spare op.
Det store spring i inflationen fik Fed op af stolen for at sikre den pengepolitiske stabilitet, derfor de aggressive renteforhøjelser. Målsaetningen er ganske enkelt at køle økonomien ned til stilstand, forstået således at økonomien ikke vaekster mere.
Den første bank, der lugtede recessionen, var
Deutsche Banks analyseafdeling, og den har endda allerede nået at gøre sin prognose mere negativ. Men onsdag den 22. juni var Fed’s øverste chef, Jerome Powell, i Senatet i Washington, hvor han skulle berette om de økonomiske udsigter.
Han kunne kun sige, at en recession absolut er en mulighed, og han satte hovedet på det pengepolitiske søm. Han sagde ligeud, at det er vigtigere at få taemmet inflationen end at fastholde det staerke arbejdsmarked – det er kort og godt at bremse økonomien, indtil efterspørgslen falder.
Men USA’s økonomi er ganske robust, så det tager tid at nedkøle verdens største økonomi, der samtidig er kommet højt op i gear. Derfor opstår denne langstrakte og usaedvanlige finansgyser med udsigt til recession i 2023.
Den nemmeste magi til at styre uden om recessionen er som tidligere naevnt naturligvis politiske tiltag. Allerede nu kunne den amerikanske praesident, Joe Biden, foreslå nogle vaeksttiltag med virkning i 2. kvartal naeste år. Det bliver svaert, for hans politiske modstandere vil selvfølgelig blokere alle forslag for at få ham til at se så dårlig ud som muligt. Man ser allerede nu, at forsøget på at få saenket benzinpriserne naeppe giver meget gevinst.
Som de to grafikker viser, har den høje inflation allerede ramt forbrugerne. Desuden er jeg ikke i tvivl om, at den tiltagende diskussion om en kommende recession har en selvforstaerkende effekt. Specielt forbrugertilliden er faldet meget hurtigere end forventet, og i juni var nogle af de detaljerede indeks i rundspørgen på det laveste nogensinde – og altså under niveauet i 1980, hvor den økonomiske verden ikke så for godt ud.
Aktiemarkedet er delvist også faldet grundet de svage vaekstudsigter for naeste år. Sommerens spørgsmål bliver da også, om den udvikling skal fortsaette, så vi alle skal gennem en kold økonomisk periode på to år, og så bliver alt godt igen.
Intuitivt vil nogle måske mene, at det giver for lidt mening, eller at det ligefrem er så unaturligt, at der netop kommer en magisk person eller noget magi, der løfter stemningen igen. Jerome Powell pegede i sin tale mere i den anden retning, nemlig på risikoen for en eskalation af krigen i Ukraine og endnu flere lockdowns i Kina.
Begge udviklinger er mulige, men i min sommerlaesning af finansgyseren vil jeg lede efter andre retninger. Enten stopper den økonomiske vaekst op meget tidligere end om et år, hvilket absolut er en mulighed. Alternativt vil jeg også bruge tid på, om den økonomiske modvind rammer smallere, f.eks. saerligt middelklassen og kun en raekke erhvervssektorer. Det sidste anser jeg også som en mulighed, og bliver det konklusionen, skal allokeringen til aktier øges igen.
Lundgreen's Capital rådgiver formuende kunder, virksomheder og kommuner i ind-og udland. Firmaet er repraesenteret i Danmark og Kina. Lundgreen's Capital driver desuden investeringsforeningen Lundgreen's China Fund, som investerer i kinesiske aktier og obligationer. Omtales et selskab, som Lundgreens China Fund har investeret i, vil dette fremgå tydeligt af klummen.