Recessionsspøgelset er ved at udvikle

Efterhånden er økonomerne ikke laengere i tvivl: Recessionen kommer. Praecis hvor og hvornår blaeser stadig i vinden.

Recession. Recession. Recession. Der kommer for tiden ingen ny prognose eller analyse, hvor ordet »recession« ikke blot er flittigt brugt, men også dominerer de indledende afsnit.

»Når en recession synes uundgåelig i 2023, er der én og kun én forklaring: Inflationen. Inflationen har bredt sig til alle dele af økonomien, og af samme grund er inflationsforventningerne stigende. Hertil kan så laegges en pengepolitik i USA, der bliver stedse mere aggressiv med forudsigelser om meget markante rentestigninger i de kommende kvartaler,« siger

Jay H. Bryson, global cheføkonom i Wells Fargo & Company.

»Vi mener ikke, at inflationen har kulmineret, men regner med at se den over 9 pct., førend der vil indtraede et fald i prisudviklingen. Isaer kerneinflationen er meget kraftig, og det er den, der virkelig giver anledning til bekymring. Nok hører vi om stigende lagre i nogle dele af erhvervslivet, men generelt er lagrene så små, at det presser priserne i vejret,« understreger Jay H. Bryson.

Wells Fargo & Co. forventer en recession i USA i 2. og 3. kvartal naeste år. Ikke så brutal som efter finanskrisen eller under den første pandemi-nedlukning, men en kende vaerre end recessionen i 2001.

»Recessionen vil få arbejdsløsheden i USA til at stige fra 3,5 pct. i dag til ca. 5,0 pct. mod slutningen af 2023. Deromkring vil den økonomiske aktivitet atter begynde at stige, fordi inflationen falder, og fordi vi regner med, at Federal Reserve Bank i konsekvens af recessionen vil saenke renten mod slutningen af 2023,« forklarer Wells Fargos globale cheføkonom.

Lige så vigtigt er det, at arbejdsløsheden kun vil stige moderat.

Der vil ikke komme en generel frygt for ledighed, og derfor vil de amerikanere, der er i arbejde, ikke vaere bange for at bruge penge på hverken varer, tjenesteydelser eller i oplevelsesøkonomien.

K-perspektivet

Samme takter finder man i den seneste globale prognose fra en anden af verdens største banker – HSBC, der mener, at de toneangivende centralbanker ser for rosenrødt på de økonomiske perspektiver.

»Centralbankerne siger, at de vil gøre alt, der er nødvendigt, for at taemme inflationen, og de bliver gradvist mere overbevisende. Deres handlinger har fået priserne på aktier og kryptovalutaer til at falde, og nok forudser de et fald i inflationen, men de har hverken taget en bid af bruttonationalproduktet (bnp) eller beskaeftigelsesudsigterne,« påpeger Janet Henry, global cheføkonom i HSBC.

»Faktisk viser centralbankernes seneste økonomiske prognoser, at de regner med at kunne bringe inflationen tilbage omkring 2 pct. med relativ lille effekt på den økonomiske vaekst. Det synes temmelig optimistisk. Nok forudser vi ikke en recession globalt eller i USA i 2022-23, men har klare forventninger om en recession i nogle lande, i nogle husholdninger, i nogle sektorer og i nogle virksomheder,« føjer hun til.

HSBC regner med at se den samme ”K-formede udvikling”, der blev set i 2020 på vej ud af første runde af pandemien, hvor der var relativt lige mange vindere og tabere. Teknologiindustrien og vareproducerende sektorer klarede sig saerligt godt, mens oplevelsesøkonomien omvendt blev ramt af en dyb recession.

»Vi ser de samme tendenser nu, da boligmarkederne bremser op under indtryk af de stigende renter, men hvor husholdningerne i industrilandene fortsaetter med at øge forbruget – saerligt i oplevelsesøkonomien. Der er helt klart et oparbejdet behov, ligesom mange husholdninger sidder med en stor opsparing fra nedlukningerne 2020-21, som skaermer dem mod den megen tale om en kommende recession,« pointerer Janet Henry og fortsaetter:

»Anderledes forholder det sig i de lavere indkomstlag, hvor de stigende leveomkostninger for alvor slår igennem med kraftig forbrugsdaempende effekt. Udviklingen vil øge uligheden mellem indkomstgrupperne, hvilket må forventes at ville få politiske konsekvenser.«

Heller ikke HSBC mener, at inflationen er kulmineret.

Isaer udsigten til en global fødevarekrise vil kunne tvinge inflationen yderligere i vejret, og den udvikling vil forbrugerne i industrilandene ikke kunne skaermes imod.

Eksporttristesse

Endnu et tegn på den økonomiske vending kommer fra det seneste eksportindeks fra Ifo Institute i München.

Det månedlige indeks, der viser eksportforventningerne i 2.300 virksomheder i den tyske fremstillingsindustri, er faldet fra maj til juni.

»Fortsatte logistikproblemer og en meget høj usikkerhed er de faktorer, der får virksomhederne til at saenke eksportforventningerne. Det skal dog noteres, at optimismen er vendt tilbage i bilindustrien – for første gang siden februar,« konstaterer professor Clemens Fuest, leder af Ifo Institute.

»Producenter af elektrisk udstyr oplever et betydeligt tilbageslag, og deres forventninger er de laveste siden juli