Danskerne blev vildledt, loven blev brudt, men jurister ser ikke en rigsret mod statsministeren

Topembedsmaend på stribe svigtede deres ansvar. En central minister reagerede ikke, da han havde muligheden og gav urigtige oplysninger til Folketinget. Den danske befolkning blev groft vildledt af landets statsminister.

Efter mere end et års granskning afleverede Minkkommissionen torsdag sin beretning om minksagen, der over ni bind på i alt

4.814 sider giver en lammende kritik af forløbet, der førte til aflivning af alle mink i Danmark.

For lovgrundlaget manglede, da statsminister Mette Frederiksen på et pressemøde den 4. november 2020 meddelte befolkningen, at »alle mink skal aflives – også avlsdyr«, vurderer Minkkommissionen.

Dermed var udtalelserne fra Mette Frederiksen udtryk for »grov vildledning« af de cirka 1.000 minkavlere, der fik at vide, at de skulle skille sig af med deres dyr. Samtidig var pressemødet og de efterfølgende pressemeddelelser udtryk for »en klart ulovlig instruks« til Fødevarestyrelsen og Rigspolitiet, der straks satte i gang med at effektuere beslutningen.

Hverken statsministeren eller andre ministre var dog klar over lovproblemet, da de stod på pressemødet, vurderer kommissionen og rejser en sjaeldent hård kritik af toppen af dansk embedsvaerk.

Kommissionen vurderer, at ikke mindre end 10 ledende embedsmaend har begået tjenesteforseelser af »en sådan grovhed«, at det offentlige kan søge at drage dem til ansvar gennem enten straffesager eller disciplinaersager, der kan raekke fra en advarsel til en fyring.

Hårdest er kritikken af Fødevareministeriet og tre ledende embedsmaend, herunder tidligere departementschef Henrik Studsgaard. I Fødevareministeriet havde man i måneder skrevet i dokumenter, at det ville kraeve et nyt lovgrundlag, hvis alle mink skulle aflives. Men det blev regeringstoppen ikke advaret klart nok om, da den med

Mette Frederiksen for bordenden den 3. november traf beslutningen, vurderer kommissionen.

Samtidig får Fødevareministeriet kritik for ikke at gøre nok for at bringe minkavlere og offentlighed »ud af vildfarelsen, som var skabt på pressemødet« om, at alle minkavlere var tvunget til at slå deres dyr ned.

Bertelsen i fokus

Minkkommissionen uddeler også heftig kritik af Statsministeriet for en beslutningsproces, den betegner som »hastvaerk«.

Saerligt Statsministeriets departementschef, Barbara Bertelsen, står for skud. Kommissionen konstaterer, at Bertelsen var dybt involveret i forberedelsen af det afgørende regeringsmøde den 3. november, og at hun »betonede et meget betydeligt tidspres i en proces, der blev forceret«.

Det betød, at Fødevareministeriet »blev koblet af« processen, selv om det netop var Fødevareministeriet, der havde det faglige ansvar for mink. Derfor måtte Barbara Bertelsen også »indse«, at beslutningen om at aflive alle mink »meget vel ikke havde vaeret forudset af ressortministeriet«, som jo var det, som havde muligheden for at råbe op om manglende lovhjemmel.

Mogens Jensen fejet af banen

Minkkommissionen kaster også et saerdeles kritisk lys på tidligere fødevareminister Mogens Jensen. Han har forklaret, at han først hørte om den manglende lovhjemmel sidst på dagen lørdag den 7. november – altså tre dage efter pressemødet. Men kommissionen forkaster den forklaring.

»Kommissionen finder således, at Mogens Jensen den 5. november 2020 fik en viden, som gjorde, at han måtte indse, at hans – og også statsministerens – udmeldinger på pressemødet den 4. november 2020 var groft vildledende,« konkluderer Minkkommissionen.

Men den viden delte han ikke med nogen – heller ikke Statsministeriet. Han gentog i stedet budskabet om aflivning af alle mink på et nyt pressemøde torsdag den 5. november og sagde »intet« om den manglende hjemmel, da han den 7. november stod på endnu et minkpressemøde.

Mogens Jensen får derfor kritik for at give »urigtige oplysninger« til Folketinget, da han på et samråd under minkforløbet fortalte, at han blev bekendt med lovproblemerne »i weekenden«. Ifølge kommissionen blev han orienteret allerede om torsdagen, på et tidspunkt hvor mange mink endnu var i live, og hvor aflivningerne altså kunne vaere standset.

I et høringssvar fastholder Mogens Jensens bisidder, at der ikke er ført bevis for, at Mogens Jensen var orienteret før den 7. november.

»Grov vildledning«

Endelig er der minksagens absolutte hovedperson:

Mette Frederiksen. Selv om Minkkommissionen vurderer, at statsministeren groft vildledte offentligheden på pressemødet, så køber den hendes forklaring om, at hun ikke vidste det.

»Kommissionen finder således, at Mette Frederiksens udmeldinger på pressemødet den 4. november 2020 objektivt set var groft vildledende, men at Mette Frederiksen subjektivt ikke havde viden herom eller hensigt hertil,« skriver kommissionen.

Dermed afviser kommissionen, at statsministeren handlede med forsaet, altså med vilje. Til gengaeld understreger kommissionen, at den ikke har foretaget en vurdering af, om statsministeren har handlet groft uagtsomt. Det er vigtigt, da ministre ifølge ministeransvarlighedsloven kan blive straffet, hvis de handler enten forsaetligt eller groft uagtsomt.

Selv om Mette Frederiksen ikke får kritik for bevidst at have vildledt landets minkavlere,

Politichefen reagerede ikke, da han blev opmaerksom på, at der manglede hjemmel. Tvaertimod støttede han på et pressemøde aflivningen trods den viden. Kommissionen mener, at der er grundlag for at drage ham til ansvar. så modsiger kommissionen flere af hendes forsvarspunkter i minksagen. F.eks. har statsministeren afvist, at det var muligt at tage en »kort laesepause« før det afgørende møde, sådan at ministre og embedsmaend kunne laese de medfølgende papirer og bilag.

I to af bilagene var der beskrevet forskellige lovproblemer ved andre løsninger på minksmitten end en totalaflivning af alle mink. Og selv om kommissionen konstaterer, at der i papirerne ikke var beskrevet en masseaflivning, som den regeringen beslut

Han vidste ikke, at der manglede lovhjemmel, da minkbeslutningen den 4. november blev meldt ud, men blev orienteret dagen efter. Alligevel undlod han at gøre det klart over for minkavlerne, selv om han kunne. Under et samråd gav han »urigtige oplysninger« til Folketinget om, hvornår han blev orienteret.

Det er vildt og vaerd at notere sig, hvor meget de slår til toppen af det danske embedsvaerk. KRISTIAN LAUTA, JURAPROFESSOR VED KØBENHAVNS UNIVERSITET

tede, så betegner den bilagene som »inspiration til hjemmelsovervejelser«.

Den understreger tilmed, modsat Mette Frederiksens påstand, at der var tid til at laese papirerne. Regeringen kunne have udsat mødet nogle timer eller end endda ventet til naeste morgen, vurderer kommissionen.

Jurister: Nyt problem for Mogens Jensen

Kristian Lauta, juraprofessor ved Københavns Universitet, har fulgt minksagen taet og betegner kommissionens konklusioner som en »ekstremt alvorlig kritik«. Isaer af embedsmaendene.

»Det er vildt og vaerd at notere sig, hvor meget de slår til toppen af det danske embedsvaerk. Antagelsen må vaere, at med så hård en kritik skal der i morgen hjemsendes 10 af de mest centrale embedsmaend i Danmark,« siger han.

I forhold til det politiske niveau vurderer Kristian Lauta, at der er »et klart juridisk grundlag« for at rejse en rigsretssag mod Mogens Jensen for at vildlede Folketinget i forhold til, hvornår han vidste, at loven

Hendes udmeldinger på pressemødet var »groft vildledende«, fordi der ikke var hjemmel til at kraeve alle mink aflivet, men det vidste hun ikke. Statsministeren må have vidst, at forløbet blev tilrettelagt i »en forceret proces«. Kommissionen har ikke vurderet, om hun har handlet groft uagtsomt.

Som øverste embedsmand for ministeriet, der koordinerede minksagen, burde han have rejst spørgsmålet om lovhjemmel. Kommissionen mener, at han har begået så grov en tjenesteforseelse, at der er grundlag for at drage ham til ansvar. ikke tillod at kraeve alle mink aflivet.

»Men spørgsmålet er, om politikerne føler, at Mogens Jensen har fået den sanktion, han skal have. Det vil vaere et nybrud i dansk politik at forfølge et juridisk ansvar mod en minister, som allerede har fået en politisk konsekvens,« siger Kristian Lauta med henvisning til, at Mogens Jensen forlod sin ministerpost som følge af minksagen.

Frederik Waage kalder det »et stort problem« for Mogens Jensen, at han – ifølge kommissionen – kendte til manglende lovhjemmel i flere dage uden at handle på det.

Kommissionen undrer sig over, at han ikke havde spørgsmålet om hjemmel »top of mind«. Han havde pligt til at sikre det som øverste embedsmand på området. Han burde have oplyst offentligheden og minkavlerne korrekt om det lige efter pressemødet. Kommissionen mener, at der er grundlag for at drage ham til ansvar.

Barbara Bertelsen vidste ikke, at der manglede lovhjemmel, men landets øverste embedsmand – som selv er jurist – burde have rejst spørgsmålet undervejs i den forcerede og tidspressede proces, hvor Fødevareministeriet blev kørt ud på et sidespor. Kommissionen mener, at der er grundlag for at drage hende til ansvar.

»Det kan spille ind i en vurdering af, om han har handlet groft uagtsomt. Men spørgsmålet er, om Folketinget vil forfølge det juridiske spor, når han er blevet holdt politisk ansvarlig.«

Juraprofessor ved Aalborg Universitet Steen Bønsing mener også, at der »i princippet« kan rejses en rigsretssag mod Mogens Jensen. Men han tvivler på, at det kommer til at ske. Han afviser idéen om en rigsretssag mod Mette Frederiksen.

»Mette Frederiksen går stort set helt fri. Kommissionen laegger til grund, at hun ikke har vidst, at der manglede lovhjemmel, så jeg ser slet ikke for mig, at der kan føres sag imod hende,« siger Steen Bønsing.

Kristian Lauta supplerer:

»Det er en tyndere sag mod Mette Frederiksen. Alle de steder, der står noget kritisabelt om Statsministeriet, er det indlysende bundet op på embedsvaerket i almindelighed og Barbara Bertelsen i saerdeleshed.«

Det eneste sted, hvor Kristian Lauta kan se en grad af uagtsomhed, er der, hvor kommissionen skriver, at Frederiksen må have vidst, at det hele foregik i »en forceret proces«.

»Men når man laeser rapporten, virker det igen som om, at det er Barbara Bertelsen, der driver farten«

Noget helt andet end Støjberg

Frederik Waage vurderer, at Minkkommissionens vurdering af Mette Frederiksen er i en anden skala, end da Instrukskommissionen i 2020 kom med sin undersøgelse af tidligere V-minister Inger Støjbergs ulovlige adskillelse af unge asylpar. Instrukskommissionen skrev direkte, at Inger Støjberg »mundtligt blev advaret« om, at en undtagelsesfri adskillelse af alle unge asylpar ville vaere ulovlig, men at hun alligevel fastholdt en »hensigt« om at adskille alle par.

»Vi er i forhold til statsministeren slet ikke på niveau med Instrukskommissionens kritik af Inger Støjberg, hvor det var helt oplagt, at der var grundlag for en rigsretssag,« siger Frederik Waage.

Folketinget diskuterer nu, om uvildige advokater skal vurdere beretningen for at klarlaegge muligheden for at holde en eller flere ministre juridisk ansvarlige. Kristian Lautas vurdering af det spørgsmål lyder sådan her:

»Hvis man gerne vil have Mogens Jensen for en rigsret, så skal man lave en advokatundersøgelse. Jeg vurderer ikke, at den vil komme frem til, at der er staerke nok beviser for, at Mette Frederiksen burde have vidst, at der blev givet en ulovlig instruks. I hvert fald ikke hvis man laegger kommissionens bevisførelse til grund. Og det er det, som en advokatvurdering skal.«

Frederik Waage er usikker på, om en advokatvurdering vil skabe klarhed:

»Jeg synes ikke, at beretningen peger entydigt i én retning, og hvis det billede holder stik, kan en advokatvurdering også ende med at blive ret mudret. Og så bliver Folketinget ikke meget klogere af en advokatvurdering,« siger han.