Nu stiger ledigheden – men fra et lavt niveau

Stigningen er dog ikke udtryk for, at arbejdsmarkedet er bremset op, lyder det.

En stime er blevet brudt.

Køen af ledige er før første gang i 10 måneder steget, efter at antallet af ledige i maj voksede med 800 til 71.300. Det svarer til en ledighedsprocent på 2,5, viser nye tal fra Danmarks Statistik.

Blandt økonomerne bliver tallet taget med ophøjet ro.

»Vi skal slå kold vand i blodet,« skriver Niklas Praefke, der er cheføkonom i Ledernes Hovedorganisation, i en kommentar.

100.000

Krigsflygtninge

Forklaringen på stigningen skal nemlig findes mere end 1.000 kilometer fra Danmark.

Krigen i Ukraine førte til store flygtningestrømme, og det er en del af de nytilkomne flygtninge fra Ukraine, som nu taeller med i statistikken, som har ført til stigningen. De seneste måneder er antallet af ledige fra Ukraine steget fra 20 til 800 og til 2.600.

»Uden bidraget fra ukrainerne ville ledigheden ikke vaere steget i maj,« lyder det i en kommentar fra Steen Nielsen, der er vicedirektør i Dansk Industri.

Dette gør, at stigningen er fuldstaendig udramatisk, påpeger man i Dansk Erhverv.

»Det er i stedet ret positivt, at de fordrevne ukrainere er så taet på arbejdsmarkedet. Det gør, at de hurtigere kan komme i job, og give en hjaelpende hånd til de mange virksomheder, der har svaert ved at skaffe arbejdskraft,« skriver Kristian Skriver, der er seniorøkonom i Dansk Erhverv.

Tegn på afmatning

Den underliggende tendens på arbejdsmarkedet er derfor fortsat, at ledigheden er faldende.

Men faldet fremadrettet vil faldet vaere mere beskedent, og dermed naermer vi os bunden, lyder det fra Danske Bank.

»Vi begynder at kunne se tegn på afmatning i meldingerne fra virksomheder både i Danmark og udlandet, og vi forventer, at det på et tidspunkt vil føre til en stigning i arbejdsløsheden,« skriver Las Olsen, der er cheføkonom i Danske Bank.

Forventningen i landets største bank er, at arbejdsløsheden for alvor vil begynde at stige i 2023.

»Men inden vi når så langt, er der stadig masser af ubesatte job til rådighed for dem, der mister arbejdet hos en presset arbejdsgiver. Når arbejdsløsheden begynder at stige, er folk i byggebranchen typisk blandt de hårdest ramte, og her er der altså over en tredjedel af virksomhederne, der stadig melder om, at de kunne lave mere, hvis de bare kunne finde folkene. Det er samme billede i mange andre brancher også,« lyder det fra Las Olsen.