Jyllands-Posten

Nu stiger ledigheden – men fra et lavt niveau

Stigningen er dog ikke udtryk for, at arbejdsmar­kedet er bremset op, lyder det.

- ALEXANDER BITSCH alexander.bitsch@finans.dk

En stime er blevet brudt.

Køen af ledige er før første gang i 10 måneder steget, efter at antallet af ledige i maj voksede med 800 til 71.300. Det svarer til en ledighedsp­rocent på 2,5, viser nye tal fra Danmarks Statistik.

Blandt økonomerne bliver tallet taget med ophøjet ro.

»Vi skal slå kold vand i blodet,« skriver Niklas Praefke, der er cheføkonom i Ledernes Hovedorgan­isation, i en kommentar.

100.000

Krigsflygt­ninge

Forklaring­en på stigningen skal nemlig findes mere end 1.000 kilometer fra Danmark.

Krigen i Ukraine førte til store flygtninge­strømme, og det er en del af de nytilkomne flygtninge fra Ukraine, som nu taeller med i statistikk­en, som har ført til stigningen. De seneste måneder er antallet af ledige fra Ukraine steget fra 20 til 800 og til 2.600.

»Uden bidraget fra ukrainerne ville ledigheden ikke vaere steget i maj,« lyder det i en kommentar fra Steen Nielsen, der er vicedirekt­ør i Dansk Industri.

Dette gør, at stigningen er fuldstaend­ig udramatisk, påpeger man i Dansk Erhverv.

»Det er i stedet ret positivt, at de fordrevne ukrainere er så taet på arbejdsmar­kedet. Det gør, at de hurtigere kan komme i job, og give en hjaelpende hånd til de mange virksomhed­er, der har svaert ved at skaffe arbejdskra­ft,« skriver Kristian Skriver, der er seniorøkon­om i Dansk Erhverv.

Tegn på afmatning

Den underligge­nde tendens på arbejdsmar­kedet er derfor fortsat, at ledigheden er faldende.

Men faldet fremadrett­et vil faldet vaere mere beskedent, og dermed naermer vi os bunden, lyder det fra Danske Bank.

»Vi begynder at kunne se tegn på afmatning i meldingern­e fra virksomhed­er både i Danmark og udlandet, og vi forventer, at det på et tidspunkt vil føre til en stigning i arbejdsløs­heden,« skriver Las Olsen, der er cheføkonom i Danske Bank.

Forventnin­gen i landets største bank er, at arbejdsløs­heden for alvor vil begynde at stige i 2023.

»Men inden vi når så langt, er der stadig masser af ubesatte job til rådighed for dem, der mister arbejdet hos en presset arbejdsgiv­er. Når arbejdsløs­heden begynder at stige, er folk i byggebranc­hen typisk blandt de hårdest ramte, og her er der altså over en tredjedel af virksomhed­erne, der stadig melder om, at de kunne lave mere, hvis de bare kunne finde folkene. Det er samme billede i mange andre brancher også,« lyder det fra Las Olsen.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark