På Dokk1 kan man 3D-printe sig ud af hverdagens små eller større udfordringer
Rehab Lab er et åbent vaerksted på Dokk1, hvor man kan få hjaelp til at designe og 3D-printe et personligt og specialtilpasset hjaelpemiddel, som ikke findes endnu.
Forestil dig, at du ikke kan klø dig på naesen, når du vil. Fjerne løbsk laebestift eller mascara, når du opdager det i spejlet.
Eller at du i biografen skulle have en anden til at give dig popcorn.
Det er virkeligheden for Antoniett Vebel Pharao.
Hun har muskelsvind og er konstant afhaengig af hjaelp. Men hun hjaelper også selv andre igennem sit arbejde. Hun er ansat i den socialøkonomiske virksomhed Teknologi i Praksis, der står for driften af Aarhus Kommunes velfaerdsteknologiske udstilling DokkX på Dokk1, der bl.a. har som nedskrevet formål at afmystificere, synliggøre og normalisere brugen af velfaerdsteknologi og sikre, at Aarhus Kommune har fingeren på ”teknologipulsen” – både angående efterspørgsel og udvikling.
Hun er bl.a. projektmedarbejder på projekt Rehab Lab – et åbent vaerksted, hvor alle kan komme og designe og printe deres personlige, specialdesignede hjaelpemiddel på en 3D printer.
I det lille lokale på niveau 2 på Dokk1 står vi derfor sammen og kigger på en lille nål, der suser hen over en plade med 12 gule skeer på og gradvist bygger dem tykkere og tykkere. Det er en 3D printer i arbejde. Skeerne er ikke skeer, men såkaldte vognmønter, som er lavet på opfordring af en gigtramt mand, der, med sine svage fingre, tidligere har haft svaert ved at få mønterne ind og ud af det lille hul, hvor man kautionerer for indkøbsvognen. Løsningen blev skeen som er nemmere at gribe fat i.
Personliggørelse
Og selvfølgelig har Antoniett Vebel Pharao også designet hjaelpemidler til sig selv. I en taske på siden af sin kørestol har hun en klassisk teleskopstang, som hun kan fiske frem, når hun lige skal rette på mascaraen eller tørre naesen. Men den er modificeret og påsat en lille lilla sok, hvorpå der er omviklet en serviet. Hun har brugt teleskopstangen laenge, men før hun 3D-printede den lille sok, gik servietten let i stykker, så hun fik en stålpind i øjet eller naesen i stedet for en blød serviet. Og det er ikke det eneste, hun har opfundet.
Formålet med Rehab Lab er, at man skal kunne printe specialdesignede hjaelpemidler, som løser brugerens eget specifikke behov. For man kan få mange forskellige brugbare hjaelpemidler, men de passer typisk de mange eller er såkaldt Storm P-løsninger, der har løst ét specifikt behov.
Antoniett Vebel Pharao går tit i biografen, og som de fleste andre vil hun også gerne have popcorn i en lind strøm i løbet af i hvert fald første del af filmen. Men hun kan ikke løfte armene ret højt og er således afhaengig af sin hjaelper.
»I mange år har jeg egentlig bare taenkt ”fuck det, jeg tager en sodavand, jeg gider ikke slik og popcorn”,« fortaeller hun.
Men nu er hun og kollegerne i gang med at udvikle en slags skål eller ske, som kan saettes på teleskopstangen. Der er stadig noget arbejde, før den er,
Armbånd til blinde og svagtseende borgere med ultralydssensor, der registrerer fysiske forhindringer foran brugeren. som hun ønsker sig. Og så skal hun stadig have hjaelp til at få popcornene op på skålen.
»Men det handler om selvstaendighed. Og i de her coronatider er der også noget med, om man lige gider have en hjaelpers hånd i munden …« forklarer hun.
Hun har en bachelor i uddannelsesvidenskab og en kandidat i paedagogisk sociologi og er således ikke hverken designer eller ingeniør. Men hun har en erfaringen. Og så bidrager kollegerne – f.eks. Janne Hardahl-Christensen, der er teknologikonsulent på DokkX og uddannet maskiningeniør og ergoterapeut, til designprocessen.
»Mange gange handler det jo om at personliggøre noget, som allerede findes,« forklarer
Janne Hardahl-Christensen.
Digital ble med indbyggede sensorer, der måler indhold. Ved hjaelp af en app kan personalet følge udnyttelsesgrad og skifte på det rettidige tidspunkt.
En paraply til kørestolen
DokkX gemmer sig lidt på Dokk1. Men når elevatoren dirigeres til niveau 2,2 bliver man ledt fint ind til udstillingen, hvor der både er mulighed for at prøve en hofteairbag, en interaktiv musikpude, virtual reality og en handske, der kan hjaelpe dig med at løfte tunge ting. Der er briller med blåt lys, løbebånd til kontoret og en kontorcykel, et automatisk raflebaeger, en seng, der kan blive til en stol og en robotkat- og hund. Alt sammen for at give besøgende et indblik i, hvilke muligheder der er inden for teknologien.
Men nogle gange skal det slet ikke vaere så avanceret.
Medarbejderne tager også ud af huset for at oplyse om de teknologiske muligheder, og de har f.eks. netop kørt et forløb på Stensagerskolen, en specialskole i Aarhus Kommune for børn og unge med store specialpaedagogiske behov. Her har de spurgt både laerere og elever om at udpege noget, de kunne ønske sig anderledes.
»Der var en 10-årig dreng i 3. klasse, som øn
Intelligent ske som vha. sensorteknologi kompenserer for 85 pct. af brugerens rystelser. Til mennesker med Parkinson's, essentiel tremor og andre, der ryster på haenderne.