Slange med to hoveder fundet i Kalvebod Faelled
På en almindelig søndag i september gjorde en gaest ved Kalvebod Faelled sig et noget ualmindeligt fund.
En slange var i faerd med at krydse en cykelsti ud til Køge Bugt. Det er ikke så usaedvanligt i sig selv, for området er vådt og rigt på insekter og derfor velegnet for en snog at boltre sig i. Men denne slange udmaerkede sig altså ifølge opdageren ved at have to hoveder.
»Vi er ovre i den boldgade, hvor genetikken er kikset på en eller anden måde,« siger Jes Aagaard, naturvejleder i Naturstyrelsen, som udelukkende har set billedmateriale af snogen.
»I fosterudviklingen er der jo sket eller andet på et tidspunkt i celledelingsforløbet, hvor der lige pludselig er to klumper celler, der tror, at de skal vaere to hoveder i stedet for ét,« siger han, der sammenligner rariteten med sammenvoksede siamesiske tvillinger.
Normalt vil dyr ikke overleve ret laenge med den type misdannelser, forklarer Jes Aagaard.
Men ud fra billedmateriale skyder han snogen til at vaere 70-80 cm lang og i fin kondition.
I Danmark har man målt snoge på op til 132 cm. En nyklaekket snog er dog ikke større end en blyant, så det tyder på, at slangen foreløbig har kunnet jage, fordøje og vokse.
»Der er al mulig grund til at tro, at den har et effektivt jagtapparat og er i stand til at fange den mad, den nu skal have. Og derfor lever den formodentlig et normalt snogeliv,« siger naturvejlederen, der kalder det lille kuriosum fra naturen for »vildt fascinerende«.
»Hvis man så den dér i en brandert, så ville man sige: NU stopper jeg med at drikke!” siger han.
Spektakulaer opdagelse
Jes Aagaard har selv googlet lidt for at blive klogere på frekvensen af den slags fund.
Der er eksempler fra USA og Storbritannien og et enkelt fra Danmark, hvor man i 2011 fandt en hugorm med to hoveder i Vestsjaelland.
Men det er sandsynligvis heller ikke alle eksemplarer, der bliver opdaget og registreret af mennesker, fordi de netop ikke overlever, gaetter Jes Aagaard.
»Jeg synes jo, at det er en meget spektakulaer opdagelse,« siger han.
Hugormen blev i øvrigt ikke spået gode chancer i naturen. Som en anden naturvejleder, Niels Dahlin Lisborg, dengang forklarede til Ritzau:
»De to hoveder vil typisk konflikte med hinanden. Hugormen er en giftslange, og den er afhaengig af et praecist hug mod et bytte for at sikre sig mad.«
Jes Aagaard kan ikke ud fra billedet vurdere, om begge hovederne på snogen er funktionelle.
Men ifølge fotografen, der forevigede den, så slangen ud til at trives fint, inden den forsvandt ud i det grønne.